Bomberne faldt på stribe i valgkampen. Her er månedens tre mest interessante bøger

Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men jeg har en følelse af, at flere mediehistorier bliver til "bomber”, når der er valgkamp:
Alex Vanopslaghs kokain-indrømmelse var ifølge DR en "kæmpe kokain-bombe". At 43,4 procent af danskerne ifølge en Gallup-måling mener, at der skal sættes en lås på Udrejsecenter Kærshovedgård, var på B.T. en "bombe i valgkampen”. Også Lars Løkke Rasmussen smed sådan en, da han mandag inden valgdagen meddelte, at han vil være kongelig undersøger.
Også her på Altinget landede "en bombe i svinedebatten”.
Bomben tager i dette tilfælde form af en bog, som journalist Klara Trebbien Rasmussen har skrevet. I en måned gik hun undercover som staldmedarbejder på en konventionel svineproduktion. Skæbnen ville, at hendes bog om sine oplevelser udkom, midt i det der af mange blev kaldt et svinevalg.
'Flæsk' hedder bogen, og lige i det her tilfælde synes jeg faktisk, metaforen holder.
For jeg tror ikke, du kan læse Mathilde Walter Clarks anmeldelse af bogen uden at sidde tilbage med en følelse af, at den har sprængfarligt potentiale.
Morten Messerschmidts genrejsning af Dansk Folkeparti, der fik 9,1 procent af stemmerne, er ganske enkelt imponerende. Og sammen med Venstres nederlag synes jeg, det er valgets helt store historie.
Hvor meget Dansk Folkeparti kan bruge sine 16 mandater til er en anden sag.
Efter valget genlæste jeg John Wagners anmeldelse af Morten Messerschmidts bog ‘Dansk forår’, der udkom midt i valgkampen. Og det er nedslående læsning, hvis man går og håber, at blå blok (med Moderaterne) kan samles om et regeringsprojekt.
For John Wagner dykker ned i Morten Messerschmidts politiske visioner og konkluderer, at de er helt uforenelige med en mulig kommende blå regering. Med sin "uforsonlige holdning til liberale, socialisme og woke-bevægelsen” lukker Messerschmidt flere døre, end han åbner.
Et samarbejde, der indebærer både DF og Moderaterne, synes ikke tættere på efter endt læsning. Til gengæld føles det kun mere aktuelt at læse John Wagners anmeldelse, nu hvor alle regeringsmuligheder er kastet op i luften.
Da Poul Madsen for et år siden udgav sin krimi-debutroman, skrev Altingets chefredaktør Jakob Nielsen en ret sjov anmeldelse.
Den var formuleret som et åbent brev til den tidligere Ekstra Bladet-chefredaktør, som i dag slår sig løs i Altingets spalter som klummeskribent.
"Din bog er skuffende ringe,” lød Jakob Nielsens dom sidste år.
I denne måned udkom to’eren i Poul Madsens politiske krimiserie om "viljen til magten”, og også denne bog får en hård medfart. Plottet er simpelthen umuligt at tage alvorligt, skriver Jakob Nielsen i sin anmeldelse. Av.
Sidste år fik Poul Madsen en bonus for at være ven af huset, og bogen landede på 2 A’er.
Hvis den bonus udeblev denne gang, er det jo en lille fremgang. Måske kan han skrive sig op på 3 A’er i den næste bog?
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama














































