Bondo: Musikere, gymnasielærere og elever skal undervise i skolen

REFORM: Danmarks Lærerforening ønsker obligatorisk og bredere valgfagsundervisning i folkeskolen, og står det til formand Anders Bondo Christensen, skal der gøres plads til flere folk uden en læreruddannelse i rygsækken.
DLF-formand Anders Bondo Christensen er ikke nervøs for at få flere ikke-læreruddannede ind i folkeskolen.
DLF-formand Anders Bondo Christensen er ikke nervøs for at få flere ikke-læreruddannede ind i folkeskolen.Foto: Ulrik Jantzen/Danmarks Lærerforening
Per Bang Thomsen
En konservatorieuddannet pianist, der lærer eleverne om forskellen på dur og mol. En gymnasielærer, som har udvidet matematik med de mest talinteresserede unge. Og skoleelever, der underviser deres kammerater i dribleteknik på grønsværen.

Sådan kan valgfagsundervisningen i folkeskolen meget vel komme til at se ud, hvis man spørger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Lærerforeningen bakker nemlig op om regeringens ønske om obligatorisk og bredere valgfagsundervisning allerede fra 7. klasse. Og lærerformanden ser intet problem i, at eksempelvis musikere, gymnasielærere og andre fagfolk fremover kan få lov til at styre undervisningen.

I dag er det ellers et lovkrav, at man skal være uddannet lærer, hvis man vil undervise i folkeskolen. Der kan dog gives dispensation til folk med særlige kvalifikationer, og det skal skolelederne benytte sig af, mener lærerformanden.

"Vi ønsker flere og mere målrettede valgfag i folkeskolen som eksempelvis udvidet matematik eller astronomi. Her kunne man sagtens forestille sig, at en dygtig gymnasielærer kunne få lov til at stå for undervisningen, hvis der ikke er nogle lærere, som kan det. Man kunne også forestille sig, at musikere fra den lokale musikskole får ansvaret for valgfagsundervisningen i musik. Eller elever fra de ældste klasser, som hjælper til i idrætsundervisningen. Det ser jeg intet problem i," siger Anders Bondo Christensen.

Vi ønsker flere og mere målrettede valgfag i folkeskolen som eksempelvis udvidet matematik eller astronomi. Her kunne man sagtens forestille sig, at en dygtig gymnasielærer kunne få lov til at stå for undervisningen, hvis der ikke er nogle lærere, som kan det.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Åbner muligheder for os
Meldingen kommer få dage efter, at lærerforeningen lancerede deres eget udspil til den kommende folkeskolereform, "Sammen gør vi en god skole bedre".

Selvom foreningen er imod regeringens ide om en obligatorisk heldagsskole med lange undervisningsdage og mindre fritid, så er lærerne ikke afvisende over for "en åben skole" med forskellige tilbud for eleverne. Heriblandt flere valgfag.

Anders Bondo Christensen har ellers tidligere været stærkt kritisk over for regeringens såkaldte frikommuneforsøg, hvor der blev givet grønt lys for, at andre faggrupper end lærere kunne få lov til at stå for undervisningen i en række folkeskoler. Det er han stadigvæk, når det kommer til de obligatoriske fag, understreger han.

"Det vil være en rigtig dum ide, hvis man fik en person uden undervisningskompetencer i dansk til at stå for danskundervisningen. Men i forhold til den åbne, udvidede skole, hvor der er tilbud til eleverne hele dagen, vil der også være nogle helt andre muligheder for os. Og her skal man bestemt være åben for andre undervisere," siger Anders Bondo Christensen og afviser, at det vil betyde færre arbejdspladser til lærerne.

S: De bedste skal undervise
Meldingen møder opbakning fra regeringspartierne, som i deres folkeskolereformudspil lægger op til tvungen valgfagsundervisning for alle elever.

"Det vidner om, at lærerforeningen har blik for, at vi skal have de bedst uddannede i folkeskolen. Derfor skal skolelederne også have rum til at ansætte folk med en anden faglig baggrund, hvis de har noget at byde ind med," siger socialdemokraternes folkeskoleordfører, Troels Ravn, som møder opbakning fra Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann.

"Folkeskolen skal ikke være hermetisk lukket for folk uden en læreruddannelse, og derfor skal det være op til de enkelte skoleledere at kunne hyre og fyre deres ansatte," siger hun og understreger, at det er vigtigt, at de ikke-uddannede lærere "selvfølgelig skal have pædagogiske og didaktiske evner".

"Men vi på Christiansborg skal ikke til at stille krav om specifikke kvalifikationsstandarder til valgfagslærerne. Det skal være op til den enkelte skoleleder at vurdere," siger Karen Ellemann.

Elever frygter fri leg
Men det er en forkert strategi, mener Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever.

"Det er de færreste, som kan komme direkte fra gaden og stå for en god undervisning. Derfor bør man se på, om vi kan få skabt et kursus, så vi sikrer os, at valgfagslærerne også er kvalificerede. Flere valgfag betyder jo ikke, at eleverne bare skal have ekstra timer til at fjolle rundt. Vi skal derimod have undervisning, som giver os nogle kompetencer, vi kan bruge," siger Vera Rosenbeck.

Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Jane Findahl (SF), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Bondo Christensen

Fhv. formand, Danmarks Lærerforening
lærer (Skårup Seminarium 1982), journalist (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2023)

Troels Ravn

Fhv. MF (S) og byrådsmedlem, Vejen
lærer (Ribe Statsseminarium 1985)

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

0:000:00