Borger - var dig

Af Rasmus Nielsen, chefredaktør 

"TYS-TYS-SKANDALEN" om læk af personlige bankoplysninger via IBM og PBS/Nets til offentligheden gennem ugebladet Se & Hør er det seneste og grelleste eksempel på, at individets integritet trædes under fode i en tidsalder præget af datalagring og offentlig vækst og indgriben.

Kreditkort-lækket fra person til det offentlige rum har de første dage mest været en mediesag, men bør i mindst lige så stor grad udvikle sig til en bankskandale. En bankdata-gate.

Nets var i følge TV 2 advaret af en fotograf med tilknytning til Se & Hør om lækket allerede i januar 2013. Siden blev Nets solgt til et overraskende højt milliardbeløb til bl.a. amerikanske kapitalfonde.

Amerikanerne, der som bekendt ikke skjuler, at de kender alverdens data, selv den tyske kanslers mobilsamtaler, lovede "samme sikkerhed i fremtiden som før handlen". Det løfte skal nu nok optimeres en kende. De sælgende danske banker kan være glade for, at tys-tys-skandalen først blev lanceret med afsæt i en roman efter salget. Eller blev bogen holdt tilbage mod penge, til handlen var afsluttet? Man har lov henkastet at gisne om så slette motiver, når det gælder dén verden. 

JOURNALISTER OG REDAKTØRER er flinke til at skrive om hinanden i gode såvel som dårlige tider, men ret beset er sagens største og mest straffemodne skurk den it-medarbejder, der systematisk mod tilsyneladende sorte penge forsynede skruppelløse journalister med kreditkortoplysninger om personers opholdssted og forbrug.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) har bedt et embedsmandsudvalg kortlægge, om oplysninger om danskernes elektroniske betalinger beskyttes godt nok. Det er et rettidigt skridt, som vi som borgere må vente os meget af.

Kunne det ske i mastodonterne IBM og Nets, der går på tværs af de fleste pengeinstitutter, kunne personkrænkelserne finde sted så mange steder. 

Vi ved det jo godt. Dette med at big-brother eller lille Peter stikker snuden frem. Som forældre kender man til at kalde en fødselsdagsgave for noget andet på netbanken, i det tilfælde poden kiggede med over skulderen. Skal vi som bankkunder virkelig til at bruge koder, når vi overfører penge, så det forbliver mellem os og modtageren, hvad det går ud på? For tænk engang om naboen, ansat et sted, eller en chef eller konkurrent fik adgang til netbanken?

FRA I DAG må den enkelte borger tænke sit, når kreditkortet svinges - var det bedre at gå kontant og dermed selv være herre over sit økonomiske privatliv?

Ifølge netmediet Version2 havde en bred vifte af Nets-medarbejderne adgang til følsomme data, hvis de ønskede det. Alle medarbejdere i kundeservice i Nets havde således adgang til kortoplysninger, og i følge en tidligere medarbejder var det udbredt at følge med i, hvad ekskærester eller kendte brugte kreditkortet til.

Enhver virksomhed med respekt for sig selv har flere bankforbindelser. Som borger er det også oplagt for en sikkerheds skyld at have flere udgange, så folk a la "tys-tys-manden" ikke så let kan få et fuldt, omend kriminelt, overblik over ens gøren og laden.

Kedelig verden. Og Nets-skandalen er desværre kun en brik i en udvikling, hvor borgeren står stadigt svagere i forhold til staten, søgemaskiner, datasamlinger osv. Det offentlige, selv mediet DR, har adgang til cpr-registret, og medarbejderne kan derfor nemt tjekke, hvor du har boet før og hvor længe, eller om du har "uægte børn". Er det en viden, tilfældige, offentligt ansatte bør have adgang til om det private menneske?

Som individ bør man ikke finde sig i det, men tilrettelægge sin adfærd, så man sikrer sig størst muligt privatliv. Det kan ikke lade sig gøre som i tidligere tider, hvor mølleren svingede tolderkoppen i bondens korn, før han nok sendte lidt videre til Kongen, så land og krig kunne passes. Men anno 2014 kan man bruge kontanter, anvende flere kreditkort, slette cookies kontinuerligt, opholde sig i udlandet eller gå en tur i skoven ... for der kan vel ikke hænges overvågningskameraer på grene? 

TILBAGE STÅR EN politisk dagsorden. Grundloven er først og sidst til for at beskytte borgeren mod staten. Så langt så godt. Siden har samfund og erhvervsliv udviklet sig til forskellige kollektive angreb på borgeren. Skat forvalter vilkårligt - og har uvedkommende til at snage i særlige VIP-skattemapper. Den private ejendomsret udhules paragraf for paragraf i bl.a. miljøets hellige navn. Personlig adfærd af mange slags beskattes eller belægges med punktafgifter. Systemet vinder over personen.

Fremtidens politiske debat bliver om mere end lighed og beskæftigelse. Det bliver forhåbentligt også om, hvordan demokratiets vandbærere, hver af os borgere, får vores fulde integritet erobret tilbage. Bliver stemmeboksen det sidste sted, vi virkelig har ægte, personlig frihed og integritet? I hvert fald tør politikerne ikke indføre digitale valg - hvorfor? Tys-tys.