LA klar til at genåbne forhandlinger om vederlag og ministerpension

Torsdag blev borgerforslaget om at afskaffe ministerpension og pension til ministerbørn 1. behandlet i Folketingssalen efter på rekordtid at have opnået de påkrævede 50.000 underskrifter.
Selve forslaget kunne ikke opnå den store opbakning blandt partierne. I salen udtrykte flere ordførere derimod forståelse for, at borgerforslaget har kunnet opnå så stor opbakning på så kort tid.
”Når borgerforslag når den fornødne opbakning, så kan det være affødt af fejltolkninger, misundelse, politikerlede eller andet. Det kan være svært at sige, men opbakningen er her i hvert fald. Derfor skal vi også tage det alvorligt, at der ligger en opfattelse i befolkningen af, at noget er urimeligt,” sagde Leif Mikkelsen (LA) fra talerstolen.
Vederlagskommissionen kan genforhandles
Selvom Liberal Alliance står bag den indgåede aftale om vederlagskommissionen, benyttede ordføreren anledningen til at kritisere, at partierne ikke fulgte anbefalingerne til dørs, da de i sin tid forhandlede en ny aftale om aflønning af de folkevalgte på plads. Derfor åbnede han også op for at se på ændringer.
”Det var en fejl, at man ikke tog anbefalingerne for pålydende og gennemførte dem til fulde. Det er måske også forkert, at vi selv vedtager vores egne regler. Det har måske været medvirkende til den opfattelse af ubalance, vi ser i befolkningen,” sagde han.
Det var en erklæring, som blandt andet Radikale Venstre og Alternativet kunne bakke op om. Josephine Fock (ALT) benyttede lejligheden til at spørge LA-ordføreren, om partiet ville være indstillet på at genoptage forhandlinger om Vederlagskommissionen, eventuelt efter et kommende valg. Dertil kunne Leif Mikkelsen (LA) bekræfte, at det er en overvejelse, partiet vil være åben for.
”Vi står selvfølgelig ved den aftale, der er. Men vi kunne sagtens være med på at forfølge Vederlagskommissionen i højere grad, hvis ellers de partier, vi indgår i stemmeaftaler med, er indstillet på dette,” sagde han.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering




































