Borgerlige vil hæve public service-puljen

LICENS: Både Venstre og Dansk Folkeparti vil hæve public service-puljen for at kanalisere flere licenskroner over til de kommercielle tv-stationer. Radikale har ikke taget stilling til spørgsmålet, men understreger, at partiet er glad for puljen.
Både Venstre og Dansk Folkeparti vil hæve public service-puljen.
Både Venstre og Dansk Folkeparti vil hæve public service-puljen.Foto: Colourbox
Per Bang ThomsenAnne Justesen

Der skal produceres flere danske tv-serier og dokumentarserier på TV 2, TV 3 og de andre kommercielle tv-stationer, og derfor skal public service-puljen hæves.

Det er meldingen fra både Venstre og Dansk Folkeparti som optakt til de kommende medieforhandlinger.

Ideen med public service-puljen, der har eksisteret siden 2007, er at støtte tv- og dokumentarserier på andre dansksprogede kanaler end DR. I dag ligger puljen på 30 millioner kroner årligt, men det er slet ikke nok, mener Michael Aastrup Jensen, kulturordfører for Venstre.

"Fremtidens public serivce-pulje skal være meget større end i dag. Vi er glade for puljen, da den er med til at skabe omsætning i det private produktionsmiljø. Det er der brug for," siger Michael Aastrup Jensen, der dog ikke vil lægge sig fast på et konkret beløb endnu.

Fremtidens public serivce-pulje skal være meget større end i dag. Vi er glade for puljen, da den er med til at skabe omsætning i det private produktionsmiljø. Det er der brug for.

Michael Aastrup Jensen (V)
Kulturordfører

Det møder opbakning fra Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus. I forbindelse med de seneste medieforhandlinger i 2012 blev puljen sænket fra 37 til de nuværende 30 millioner kroner årligt, og det var en helt forkert beslutning, understreger Morten Marinus.

"Der er kommet rigtig mange gode ting ud af puljen. DR er blevet for ineffektive i forhold til, hvordan de forvalter deres midler, og det smitter af på de produkter, som bliver leveret. Derfor er det godt, at vi har public service-puljen til andre aktører, og derfor skal den hæves til 60 millioner kroner," siger DF-ordføreren.

DR skal på skrump
Hverken Venstre eller Dansk Folkeparti har planer om at hæve den samlede medielicenspulje, og derfor skal pengene findes inden for DR's nuværende licensramme på godt 3,7 milliarder kroner.

"Hvis man lukker DR3 og rykker de gode, egenproducerede programmer over på internettet, vil man kunne spare en masse penge, som kan bruges på at hæve puljen," siger Michael Aastrup Jensen.

"Derudover mener vi, at DR generelt er blevet for stor, og derfor skal vi kigge DR's samlede butik under forhandlingerne. Ud af de 3,7 milliarder kroner, som DR samlet set får, bør man kunne finde penge til at hæve public service-puljen og sætte flere penge af til filmproduktioner," siger Michael Aastrup Jensen.

Derudover vil begge partier gerne se på de begrænsninger, som blev pålagt public service-puljen i forbindelse med de seneste forhandlinger.

Her blev forligspartierne - som også tæller både Venstre og Dansk Folkeparti - blandt andet enige om, at der ikke må være reklameblokke i de programmer og serier, der bliver støttet med penge fra puljen. Det har i praksis udelukket tv-stationer som TV 3, Kanal 4 og Kanal 5 fra at søge om penge.

25 procent af puljen blev samtidig øremærket børneprogrammer, og det skal der laves om på, mener de borgerlige.

"Det er helt forkert, at man deler puljen op i mange snævre grupper. Det skal vi se på til forhandlingerne, for vi vil gerne have gode public service-programmer på Viasats og SBS' kanaler," siger Venstre-ordføreren, som møder opbakning fra Morten Marinus:

"Det er produktets kvalitet, der skal være afgørende for, om man kan få penge fra public service-puljen. Og hvis programmet bliver vist på Kanal 4 eller Kanal 5, så er folk godt klar over, at der kommer reklamepauser."

R: Glade for puljen
Hos de Radikale er der endnu ikke blevet taget stilling til, hvor partiet lægger sig i forhold til public service-puljen.

Men medieordfører Zenia Stampe forventer, at partiet vil gå efter at fastholde status quo.

"Det er et passende niveau, puljen har i dag. Når det så er sagt, er vi glade for puljen, selvom det ikke er en blomst, der er groet i vores have. Det giver rigtig god mening, at der også bliver bragt public service-programmer på andre kanaler," siger hun.

Zenia Stampe vil også gerne se nærmere på nogle af de krav til puljen, som blev indført ved det seneste medieforlig. Blandt andet kravet om, at der ikke må sendes reklamer i programmerne.

"Jeg kan både så fordele og ulemper i det krav. Derfor regner jeg også med, at vi skal diskutere det under forhandlingerne," siger hun og understreger, at regeringspartiet endnu ikke har lagt sig fast på en kurs.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraternes medieordfører, Troels Ravn. Hans forgænger, Mogens Jensen, var dog kritisk over puljen.

Dokumentation
Hvad er Public Service Puljen?

Puljen gør det muligt for private medier at søge støtte til produktion af programmer med public service-indhold. Puljen blev oprettet som del af medieforliget 2007-2010 mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. 

Ved den seneste medieaftale for 2012-14 blev forligspartierne enige om at øremærke 25 procent af den del af puljen, som er afsat til tv, til børneprogrammer (børn u. 14 år). 

Desuden blev der indført forbud mod reklame-breaks og product placement i de støttede programmer.  

Puljen
 blev i 2012-forliget skåret ned fra 37,5 millioner til 30 millioner kroner årligt.  Ved den tillægsaftale til medieforliget 2012-2014, som blev indgået i december 2013, fik puljen tilført et engangsbeløb på yderligere 17 millioner kroner. 

I bekendtgørelsen til puljen står der, at der i støttetildelingen lægges afgørende vægt på, at et støttet program i indhold, form og udtryk repræsenterer:
  • Originalitet i forhold til det traditionelle udbud af programmer, der udsendes på de kommercielle radio- og tv-stationer i Danmark, og hermed bidrager til den kreative udvikling inden for dansk public service produktion, 
  • Betydning i den forstand, at et støttet program vurderes at have kulturel og samfundsmæssig indvirkning eller bidrager til den almindelige offentlige debat og 
  • Kvalitet i den forstand, at et støttet program repræsenterer et højt kulturelt, fortællemæssigt eller produktionsmæssigt ambitionsniveau. 

Puljens midler er som udgangspunkt opdelt med 70% til tv-drama og 30% til tv-dokumentar. Radio kan støttes med op til 10% af midlerne. 

Ansøgninger skal komme fra tv- og radiostationer. TV 2-kanalerne (bortset fra de regionale TV2-stationer, som modtager licens), TV3-stationerne, SBS/Discovery-kanalerne (blandt andet Kanal 4 og 5) samt dk4 kan søge støtte. 

TV2-serierne Badehotellet, Dicte og Rita, SBS-serien Heartless og Sankt P på TV 3 er nogle af de programmer, som har modtaget støtte fra puljen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

Morten Marinus

Fhv. MF (DF), fhv. 1. viceborgmester, Jammerbugt Kommune
ubefaren skibsassistent (Svendborg Søfartsskole. 1996), sygehusportør (Aalborg Sygehus)

Zenia Stampe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00