Borgmestre frygter besparelser og ringere kvalitet på socialområdet efter ny økonomiaftale

Besparelser og ringere kvalitet.

Det kan ifølge flere borgmestre blive konsekvensen af, at KL's ønske om et markant løft af økonomien på socialområdet ikke blev imødekommet i den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL.

Helsingørs konservative borgmester, Benedikte Kiær, går forrest i kritikken blandt de borgmestre, som Altinget har været i kontakt med.

Kommunen skal allerede i år dække yderligere udgifter til det specialiserede socialområde på mellem 44 og 50 millioner, og på grund af økonomiaftalen har den konservative borgmester måtte sande, at hun nu bliver nødt til at finde sparekniven frem.

"Vi har lige været igennem en pandemi. Så det er forståeligt, at der er de penge, der er. Men det betyder, at man på Christiansborg skal flette næbet med at forlange, at kommunerne skal give mere velfærd og løfte niveauet på det specialiserede socialområde. Regeringen har med den her aftale klart vist, at det ikke kommer til at ske, for der kommer ikke ekstra penge til socialområdet," siger hun.

I Guldborgsund står kommunen aktuelt og mangler omkring 45 millioner kroner til socialområdet.

Selvom kommunen på grund af udligningsaftalen sidste år kan se frem til at modtage flere penge end tidligere, frygter borgmester John Brædder, at man til budgetforhandlingerne alligevel bliver nødt til at finde pengene til socialområdet ved at tage dem fra eksempelvis børne- og ældreområdet.

“Det bekymrer mig en del, for nu var vi lige ved at få vores skoler og ældrepleje op på et fornuftigt niveau. Hvis vi skal til at skære der igen, så bliver der et voldsomt ramaskrig fra det store flertal i befolkningen, der nyder godt af de ydelser," siger han.