Bornholms viceborgmester, Anne Thomas (ALT), overtog fredag formandskabet i Euroregion Baltic for det kommende år.
Euroregion Baltic er en sammenslutning af i alt otte regioner, der grænser op til Østersøen, fra hhv. Litauen, Polen, Rusland, Sverige og Danmark. Euroregion Baltic samarbejder på forskellige tværregionale interesseområder, såsom implementeringen af EU's regionale strategi for Østersøregionen og den fælles lobbyindsats i EU.
Anne Thomas blev ved kommunalvalget i november sidste år valgt til Bornholms kommunalbestyrelse for første gang. Med 1.049 personlige stemmer var hun den fjerdestørste stemmesluger på Bornholm, hvilket også var nok til at sikre hende posten som viceborgmester.
Euroregion Baltic fejrer samtidig med udskiftningen på formandsposten sit 20-års jubilæum, der blev markeret ved en fejring i den polske by Elbląg.
Indsigt
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Der findes ikke noget liberalt parti på Christiansborg











































