Bredt flertal vil give myndigheder bøder for datasjusk i millionklassen

Efter to års tilløb gav et bredt flertal i Folketinget torsdag tilsagn om, at myndigheder nu skal kunne straffes med bøder på op til 16 millioner kroner for at sjuske med borgernes data.

Et spørgsmål, som har været diskuteret flittigt i kølvandet på de seneste års eksempler på myndigheder, der ikke har formået at passe ordentligt på borgernes cpr-numre, sundhedsoplysninger eller andre persondata.

Det begyndte i EU
Hidtil har det kun været muligt at straffe private virksomheder økonomisk for lemfældig omgang med data.

Men i forbindelse med, at en ny europæisk persondataforordning fra maj 2018 skærper kravene til private aktører, er presset vokset for, at myndigheder og andre offentlige aktører også skal kunne underlægges økonomiske sanktioner.

Man skal ikke nødvendigvis have en bøde i første hug. Man kan meget vel forestille sig, at overtrædelser som i dag sanktioneres med påbud fra Datatilsynet. Og først når dette påbud eventuelt overtrædes, vil der være tale om bøder.

Søren Pape Poulsen (K)
Justitsminister

Torsdag fremlagde regeringen to lovforslag, som udjævner forskelsbehandlingen af offentlige og private aktører. Nu skal myndigheder kunne straffes med op til fire procent af deres driftsbevilling – dog med et loft på 16 millioner kroner.

Og således varsler regeringen et nybrud i reguleringen af den offentlige sektor.

Enhedslisten: Stram op
Og vel at mærke et nybrud, som møder opbakning på tværs af partipolitiske skel.

“Vi er nødt til at have straf og sanktioner,” sagde Enhedslistens Eva Flyvholm fra talerstolen under gårsdagens førstebehandling.

Hun talte om de talrige eksempler på datalæk, som gør loven nødvendig.