Brexit-aftale skudt ned igen. Hvad så nu, Storbritannien?

BREXIT MEANS BREXIT: For tredje gang har det britiske underhus stemt exitaftalen med EU ned. Hvor går vi hen herfra? Altinget guider dig gennem Brexit-labyrinten.

Hvad er det nu lige, der er sket?
Det britiske Underhus har stemt om den 585 sider lange udtrædelsestraktat med EU. Den definerer skilsmissevilkårene, blandt andet når det handler om borgere, om den nordirske grænse og om alle de praktiske aspekter forbundet med at forlade Unionen. Det gik ikke så godt. Bedre end første gang, hvor Theresa May indkasserede den største politiske lussing i moderne britisk parlamentarisk historie. Også bedre end anden gang. Men med stemmecifrene 344 imod og 286 for var hun stadig langt fra at få den slæbt over målstregen.

Hvem var det, der stemte aftalen ned?
Det var en blanding af oppositionspolitikere fra Labour, SNP med flere og en god mængde af Theresa Mays eget parlamentariske grundlag, herunder hendes nordirske støtteparti, DUP, og en del fra hendes egne rækker. Til gengæld havde prominente leavers som Boris Johnson, Jacob Rees-Mogg og tidligere Brexit-minister Dominic Raab annonceret, at de ville falde ind bag premierministeren, selvom de mener, at det er en dårlig aftale. Det sker med et argument om, at det i det mindste betyder, at briterne forlader Unionen.

Hvad sker der nu?
På papiret sker der det, at briterne forlader EU 12. april uden en aftale. Der er dog ikke noget, der står i vejen for, at de kan blive ved med at forsøge at få skilsmisseaftalen igennem helt frem til den bitre ende. De har også den mulighed, at de helt trækker deres ansøgning om udmeldelse tilbage, selv om den nok er mere teoretisk end noget andet. Eller de kan gå tilbage til EU og bede om en forlængelse. Der er allerede indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde 10. april, så EU-lederne kan behandle eventuelle forespørgsler fra briterne. Eller for at de kan forberede sig på no deal.

Men hvad regner man med?
Der er rimelig gode chancer for, at Theresa May vil forsøge en fjerde gang at få aftalen igennem. Simpelthen fordi hun og et flertal blandt de britiske parlamentarikere ikke kan leve med, at Storbritannien bare ramler ud af Unionen uden en plan. Sandsynligvis bliver det først efter mandag. På mandag skal parlamentarikerne stemme om en række endnu ikke definerede alternative Brexit-scenarier. Det gjorde de også i onsdags, hvor der blev lagt otte muligheder på bordet spændende fra no deal til ingen Brexit overhovedet. Ingen af dem fik et flertal bag sig. Forhåbningen er, at det kan ændre sig, for eksempel ved at fjerne nogle af de muligheder, der fik mindst støtte i onsdags.

Hvad siger EU til, hvis de kommer på et alternativ?
Det kommer helt an på, hvad de finder på. Snakker vi no deal eller ingen Brexit, så er det op til briterne. Men i andre scenarier, for eksempel en udvidet toldunion med EU, som var den mindst upopulære blandt alternativerne i onsdags, vil EU-siden være meget åben for at komme briterne i møde og tale om det fremtidige forhold. Men kun, hvis de først stemmer udtrædelsestraktaten igennem, så der er orden i sagerne omkring deres exit fra Unionen. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet.

Hvad, hvis de har brug for længere tid end til 12. april?
Det kommer meget an på, hvad der sker inden. Hvis Underhuset har stemt en aftale igennem på falderebet, er der ret stor sandsynlighed for, at de øvrige ledere uden de store kvababbelser vil give May en teknisk udsættelse af exitdatoen til 22. maj. Det er dagen inden, de første europæere går til stemmeurnerne til EU-valget. Til gengæld ser det ud til, at appetitten på at tillade en lidt længere forlængelse, for eksempel til 30. juni, som Theresa May selv har foreslået, er forsvundet. Det skyldes, at EU-lederne ikke vil løbe risikoen for at forplumre hele den europæiske retsstilling, hvis briterne ikke afholder valg til Europa-Parlamentet, som de er forpligtet til som medlemmer i henhold til EU-traktaterne.

Vil de andre lande godt være med til en lang forlængelse?
Det kommer helt an på konteksten. For det første gjorde EU-lederne det helt klart ved deres topmøde 21. og 22. marts, at hvis vi skal ud over europaparlamentsdatoen, skal der afholdes EU-valg i Storbritannien. Så det er et krav. For det andet skal EU-lederne føle, at der er noget at komme efter. Der er ingen appetit på at beholde briterne i klubben, hvis de skal bruge tiden på endnu 9, 12 eller 21 måneders fortsat politisk infight om, hvad for en Brexit det skal være. På den anden side er der ingen, der har lyst til at være den, der skubber briterne ud i en kaotisk exit, hvis de selv gerne vil prøve igen. Men det vil hjælpe kraftigt, hvis de har en plan, der kunne være en potentiel gamechanger – et valg, en ny folkeafstemning, en aftale om at finde et national kompromis på tværs af partiskel – så vil mange være mere imødekommende for at undgå en hård Brexit. 

Hvad er formodningen i Bruxelles?
Det er rimelig svært at finde nogen, der tror på, at briterne kan nå i mål. Ifølge diplomater er det mere graden af nedslåethed, der varierer, mellem dem, der er virkelig pessimistiske, og dem, der bare er lidt pessimistiske. Derfor er de helt parate til at skrue maksimalt op for de sidste forberedelser til en uordentlig britisk exit. For ikke at forplumre de sidste forsøg på at lande en aftale, bliver der dog gået rimelig stille med dørene. Men de står standby til at reagere, hvis der kommer nye signaler fra London om, hvilken vej de vil gå.

Forrige artikel ”Trump og Brexit er en åbning af det politiske mulighedsrum. Det har revitaliseret demokratiet.” ”Trump og Brexit er en åbning af det politiske mulighedsrum. Det har revitaliseret demokratiet.” Næste artikel Flertal af blå vælgere siger nej til LA i regering efter valget Flertal af blå vælgere siger nej til LA i regering efter valget