Bureaukrati tvinger selvstændige på efterløn

Sådan lyder kritikken fra Jesper Bøge, administrerende direktør i ASE, der har omkring 90.000 medlemmer, som er selvstændige.

"De selvstændige vil gerne arbejde, så hvorfor ikke gøre brug af deres arbejdskraft? Det er da bedre at have folk på deltidsefterløn i stedet for en fuld efterløn, sådan at de stadig bidrager til væksten og produktionen," siger han.

Fåtal på deltidsefterløn
I dag er virkeligheden ifølge Jesper Bøge, at mindre end 200 ud af ASE's 8.000 medlemmer på efterløn benytter sig af muligheden for deltidsefterløn, selvom undersøgelser har vist, at næsten halvdelen er interesserede i ordningen. Og det er grundet de "ekstremt store" dokumentationskrav, som mange af ASE's medlemmer med det samme kan se, at de ikke kan leve op til, forklarer Jesper Bøge.

"I stedet for at anlægge en fornuftig og rimelig tilgang, så er systemet indrettet ud fra den mest rigide kontroltankegang og mistænkeliggør dermed de selvstændige," siger han og peger på, at et fornuftigt alternativ kunne være en tro og love-erklæring, som er dokumentationskravet til selvstændige i dagpengesystemet.

Men også erklæringer om arbejdstid fra en revisor kunne være en mindre besværlig dokumentationsform, foreslår Jesper Bøge og nævner stikprøvekontroller foretaget af SKAT som en oplagt kontrolform.

Ikke et tagselvbord
Også i Håndværksrådet bakker politisk chef Frank Korsholm op: Reglerne er for rigide.

Det er klart, at det ikke skal være et tagselvbord, så man både kan få efterløn og arbejde samtidig. Der skal være en vis form for kontrol, og vi har ikke ikke i sinde at lave en erhvervsstøtteordning, som forvrider konkurrencen.

Frank Korsholm
Politisk chef

"Vi skal lave regler, som gør det attraktivt at blive på arbejdsmarkedet generelt, og det samme skal gælde for de selvstændige. Vi skal tilstræbe nogle smidigere modeller, som er til at forstå for både a-kasser og de selvstændige, så det er attraktivt at fortsætte så længe som muligt, for det er en samfundsmæssig gevinst, som vi skal udnytte," siger han og fortæller, at det også er hans indtryk, at mange selvstændige gerne vil fortsætte på halvtid i sin virksomhed, men giver op på grund af dokumentationskravene.

Men Frank Korsholm erkender, at den konkrete indretning af et smidigere kontrolsystem er en hård nød at knække.

"Det er klart, at det ikke skal være et tagselvbord, så man både kan få efterløn og arbejde samtidig. Der skal være en vis form for kontrol, og vi har ikke ikke i sinde at lave en erhvervsstøtteordning, som forvrider konkurrencen," siger han.

DF kender problemet
Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) er godt klar over, at det er vanskeligt for selvstændige at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på en fleksibel måde, og at de nuværende vilkår går ud over de selvstændige, som ønsker deltidsefterløn og ikke arbejder mere end de tilladte timetal. Men fordi virksomhederne er så forskellige, og de selvstændige dermed har så forskellige vilkår, er det svært at finde den gyldne løsning for alle, mener han.

"For hvordan kontrollerer man, at den selvstændige ikke sidder og kigger på regnskabet om aftenen, eller tjekker, om der skal bestilles ekstra varer hjem? I virkeligheden må den selvstændige jo ikke engang åbne en computer i de timer, hvor de ikke arbejder - og det er uhyggeligt svært at kontrollere," siger Bent Bøgsted.

Men selvom løsningen er svær at finde, er det jo ikke umuligt, påpeger Bent Bøgsted og henviser til, at det med afbureaukratiserings-aftalen fra starten af maj i år blev muligt for medarbejdende ægtefæller at få dagpenge ved at underskrive en tro-og-love-erklæring. Derfor er det en god idé at kigge nærmere på deltidsefterlønsordningen for selvstændige, mener Bent Bøgsted.

"Hvis der efter valget er flertal for at vedtage tilbagetrækningsreformen, så er det oplagt at tage problematikken op med deltidsefterløn i den omgang og kigge på, om der ikke er noget at gøre. Og det gælder såmænd både for selvstændige og lønmodtagere," siger han.