Centralt rødt løfte om naturzoner er tidligst klar i 2023

Partierne i rød blok sætter nu gang i et analysearbejde, der skal komme med bud på, hvordan man indføre naturzoner i dansk lovgivning. DN glæder sig over, at der skubbes på processen, men tempoet vækker bekymring.

Foto: Morten DD Hansen
Hjalte T. H. Kragesteen

Naturzoner kommer tidligst til at se dagens lys i 2023.

Partierne i rød blok har nemlig besluttet, at der nu skal sættes gang i en analyse af mulige naturzone-modeller. Og hvis planen holder, vil analysen ligge klar i starten af 2023.

Miljøminister Lea Wermelin forklarer til Altinget, at der er behov for at få hegnet begrebet naturzoner ind, inden der kan træffes politisk beslutning om, hvor meget af det danske areal der skal udlægges som naturzone.

”Naturzoner er ikke et defineret begreb. Det skal kvalificeres. Og der kan være forskellige modeller. Derfor skal vi have kigget på formålet med naturzoner, og hvilke regler der vil være behov for,” siger ministeren.

På naturområdet er naturzoner er en central del af forståelsespapiret bag regeringen. Her fremgår det, at en kommende natur- og biodiversitetspakke skal sætte ”klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås.”

Men siden det papir blev skrevet for snart to år siden, har der været relativ stor tavshed om naturzoner. Da regeringen sammen med rød blok indgik en stor natur- og biodiversitetspakke i december, var det således uden naturzoner. Men som en del af aftalen blev det besluttet at gennemgå eksisterende lovgivning på naturområdet.

Det forekommer mig at være noget urealistisk, at man kan nå at lukke en aftale i den her valgperiode.

Marie Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Og fornyelig blev partierne enige om et konkret kommissorium for lovgennemgangen, hvor naturzonerne nu igen er dukket op. Her lyder det, at der skal laves en analyse af modeller for naturzoner.

”Der skal overvejes forskellige modeller for, hvad naturzoner kan være. Herunder skal der tages stilling til definitionen, formålet, behov for særlige regler, mål for størrelse og forhold til havmiljøet,” lyder i kommissoriet. 

"Uhyre vigtige"
Kommissoriet peger både på, at en naturzone kan være en samlet ramme for områder, der eksempelvis er udlagt til naturnationalparker, urørt skov og fredninger. Men der kan også være tale om, at man opretter en helt ny zoneinddeling i Planloven. Naturzonerne er en del af anden fase af lovgennemgangen, der først forventes færdig i begyndelse af 2023.

I Danmarks Naturfredningsforening har man i årevis været fortaler for naturzoner. Derfor er præsident Maria Reumert Gjerding da også er glad for, at der sættes gang i arbejdet.

”Naturzoner er uhyre vigtige, fordi naturbeskyttelsen i Danmark i dag er fuldkommen utilstrækkelig. Naturzoner skal sikre en beskyttelseskategori, som rent faktisk sætter naturen i højsædet,” siger hun og fortsætter:

”Naturnationalparkerne er ét bud på, hvordan man kan have naturzoner. Men zonerne skal også kunne være i mindre skala og beskytte de små biotoper ude i agerlandet.”

Går for langsomt
Hun roser, at kommissoriet lægger op til at undersøge relevante modeller, men hun kritiserer samtidig, at hele lovgennemgangen kun angår Miljøministeriets ressort.

”Der er virkelig brug for en lovgennemgang, men jeg er meget bekymret over, at man kun kigger på Miljøministeriets ressort. Hvis man skal gøre det kvalificeret, skal man også kigge på landbruget, fiskeriet og på planloven,” siger Maria Reumert Gjerding.

I forhold til naturzoner lægger hun heller ikke skjul på, at der er lang tid til 2023, og at hun er bekymret for, om det kan nås inden statsministeren udskriver folketingsvalg (senest juni 2023).

”Man er kommet ret sent i gang, og man bruger ret lang tid på det. Der er behov for et mere ambitiøst tidsperspektiv som sikrer, at man får implementeret naturzonerne i den her regeringsperiode,” siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

”Det forekommer mig at være noget urealistisk, at man kan nå at lukke en aftale i den her valgperiode.”

Minister: "Nu knokler vi på"
Miljøministeren er ikke på samme måde bekymret for tidsplanen, selvom hun ikke vil garantere, at naturzoner falder på plads inden næste valg.

”Nu knokler vi på, men det er et stort juridisk arbejde. Det er en ret ambitiøs tidsplan, vi har lagt,” siger Lea Wermelin.

Men er det ikke lidt sent, at I først kommer i gang med et analysearbejde to år inde i valgperioden, som ovenikøbet tager næsten to år herfra?

”Det synes jeg ikke. Man kan se på de resultater, vi har leveret på natur- og miljøpolitikken, at vi har fået et grønt mandat af danskerne. Vi har nået helt utroligt meget med støttepartierne på den korte tid, vi har haft det her grønne flertal. Det er natur- og biodiversitetspakken et rigtigt godt eksempel på,” siger Lea Wermelin.

Forventer du, at I kan nå at få vedtaget naturzoner politisk i denne valgperiode?

”Det ligger over min lønramme at forholde mig til, hvornår der skal komme et valg. Det lader jeg være op til statsministeren,” siger Lea Wermelin.

Men hvis vi nu forestiller os, at det bliver en fireårig valgperiode, de går tiden ud. Tror du så, at man kan nå at lande noget?

”Det er for tidligt at sige præcis, hvad der kommer ud af det. Men nu får vi sat det i gang. Og det er vi enige om i forståelsespapiret. Nu får vi en juridisk analyse, som gør at vi kan komme videre,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

0:000:00