Netavisen Pio har fået ny chefredaktør.
Fremover bliver det Jens Jonatan Steen, der skal stå i spidsen for den socialdemokratiske netavis.
"Det bliver enormt spændende at kaste sig ind i kampen om ideerne hos Pio. Jeg har brugt det sidste årti på at diskutere fornyelse af både socialdemokrati og venstrefløj, hvorfor jeg ser frem til de nye udfordringer med at styrke en politisk netavis. Krigen er grundlæggende den samme, men slaget kommer for mig til at stå nogle nye steder," siger han i et interview på Piopio.dk.
Han bliver den tredje chefredaktør i netavisens korte levetid, hvor han erstatter Kathrine Alexandrowiz (S), der i november sidste år efterfulgte Peter Hummelgaard Thomsen (S). Kathrine Alexandrowiz forlod dog allerede i december netavisen for at blive kampagnekonsulent hos LO.
Jens Jonatan Steen var i 2008 med til at stifte centrum-venstre tænketanken Cevea. Han var direktør for tænketanken frem til 2011. Herefter blev han analysechef, men i oktober 2014 meddelte han, at han ville stoppe helt i Cevea.
Han er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig i Kulturministeriet, været ansat hos HK, skrevet som freelancer for Økonomisk Ugebrev, været pressemedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke og haft en række studenterstillinger hos Socialdemokraterne.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker



































