Debat

Cevea: Lavere arveskat er en ulighedsskabende gave til de rigeste

KLUMME: Det svært at se sænkningen af Danmarks i forvejen meget lave arveskat som andet end en gave til de rigeste og mest privilegerede familier her i landet, mener Ceveas Kristian Weise.

5 PROCENT: Skatteminister Karsten Lauritzen har kun moralske argumenter for at sænke arveskatten, mener Cevea.
5 PROCENT: Skatteminister Karsten Lauritzen har kun moralske argumenter for at sænke arveskatten, mener Cevea.Foto: Olafur S. Gestsson/Scanpix
Kristian Weise

Kristian Weise er direktør for Tænketanken Cevea.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Intet tyder på, at regeringens planer om lavere arveskat for familieejede virksomheder vil komme andre end allerede velstillede arvinger til gode.

Skatteminister Karsten Lauritzen har indrømmet, at forskningen på området ikke viser, at en lavere arveafgift vil skabe flere jobs. Han mener, argumentet for nedsættelsen er moralsk. Lovforslaget skal sikre, at der er gode vilkår, når forældre vil give deres livsværk videre til børnene.

Det er der bare allerede, kunne man indvende. For det er muligt at betale arveafgiften løbende over 15 år. Det er derfor svært at forestille sig, at afgiften vælter sunde familieejede virksomheder.

Der må for Lauritzen og Co. ligge en noget særlig moral i, at nogle af de rigeste familier i Danmark skal betale mindre i arveafgift end alle andre.

Den ene procent af danskerne, som har de største formuer, sidder på 23 procent af den samlede nettoformue. I 2004 var tallet 18 procent.

Kristian Weise
Direktør, Tænketanken Cevea

Men lovforslaget, der skal sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til fem procent, er ikke bare fordelingsmæssigt skævt. Det åbner også et skattehul. For velhavende mennesker med egne virksomheder vil kunne lægge deres værdier ind i virksomheden. Når den bliver givet videre til næste generation, skal værdierne kun beskattes med fem procent. Alle andre skal som sagt stadig betale 15 procent.

Læs mere: Professor: Gør det gratis at stifte nye erhvervsfonde allerede nu

Det synes, ærligt talt, ikke særlig liberalt, at arvinger kan modtage store beløb uden at arbejde for dem. Og det er heller ikke god økonomisk politik.  

De Økonomiske Vismænd foreslog i 2004 at hæve arveafgiften. Forslaget skulle opveje tabte skatteindtægter og stigende ulighed, hvis topskatten blev sænket.

Siden da er forskellen mellem rig og fattig blevet markant større. Flere sænkelser af skatten har biddraget til udviklingen. Regeringen ønsker som bekendt på at sænke indkomstskatten for de rigeste yderligere, mens den med kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen har udhulet indkomsten for dem, der i forvejen havde mindst.

De fattigste 10 procent har oplevet en decideret tilbagegang i deres indkomst siden 2010, mens den rigeste procents indkomst efter skat er steget med 240.000 kroner.

Det er særlig indkomst fra formuer, der ifølge AE-rådet har øget indkomsten hos de rigeste. Formuerne er endnu mere ulige fordelt end indkomsterne. Den ene procent af danskerne, som har de største formuer, sidder på 23 procent af den samlede nettoformue. I 2004 var tallet 18 procent.

Danmark er i forvejen et af de vestlige lande, der har den laveste arveafgift.

Der er ikke nogen grund til at prioritere lavere skat for dem, hvis formuer er i vækst. Omvendt er det tid at skabe bedre vilkår for de 70 procent af danskerne, der ikke har haft nogen vækst i deres formuer de seneste ti år.

Regeringen ved godt, at den ikke har de saglige argumenter på sin side.

I teksten til lovforslaget bliver det bemærket, at det vil øge den ”i forvejen betydelige” skattemæssige fordel, som familieejede virksomheder nyder godt af, når de bliver overdraget til et familiemedlem.

Det kan føre til, at virksomheder bliver overdraget til søn eller datter ”alene af skattemæssige hensyn, selv om eksempelvis et salg til eksterne købere ville være mere hensigtsmæssigt”, står der videre. Det er langt fra sikkert, at et familiemedlem er bedst kvalificeret til at føre virksomheden videre.

Det er småt med økonomiske argumenter, der taler for lovforslaget. Derfor er det svært at se det som meget andet end en gave til nogle af de rigeste og mest privilegerede familier her i landet. En gave som altså vil øge en i forvejen meget ulige formuefordeling.

.......

Kristian Weise er direktør for centrum-venstre-tænketanken Cevea. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Weise

Underdirektør, Trygfonden
BA i økonomi og filosofi (CBS 2002), kandidat i politisk sociologi (LSE 2004)

0:000:00