Christopher Arzrouni: Politikere fremstilles som lam, lobbyister som ulve. Reelt er det omvendt

Lobbyisterne har ikke andet end deres argumenter og måske nogle økonomiske ressourcer til at rende politikere og embedsmænd på dørene. Som sådan kan lobbyisterne råbe højt. Men det er særdeles nemt for politikerne at lukke døren, stikke vat i ørene og lade være med at tage telefonen.

Fedter for ministrene med Linkedin-opslag  

Jeg har deltaget på alle sider af det offentlige liv. Som almindelig embedsmand i Finansministeriet. Som håndlanger for politikere på Christiansborg og i ministerierne. Som medarbejder på to aviser. Som lobbyist i Dansk Industri og nu i en privat virksomhed. Jeg har sågar deltaget i formuleringen af adskillige regeringsgrundlag.

Og mit klare indtryk er, at man skal lede efter magten på ministerens kontor, ikke i erhvervsorganisationer, ngo’er eller hos andre lobbyister.

Husk det nu: Det er derfor, alle lobbyisterne fedter så meget for ministrene med positive opslag på LinkedIn og andre sociale medier.

Det kan selvfølgelig være lidt svært at gennemskue, om ministeren eller departementschefen er den stærkeste derinde i det lukkede rum. Men lobbyister? Nej. De har kun den magt, som følger af deres argumenter.

Disse argumenter kan deles op i to kategorier: For det første: “Vi har noget viden” – den faglige legitimitet. For det andet: “Vi kan mobilisere nogle vælgere” – den demokratiske legitimitet.

Jeg forstår sådan set godt, at et folketingsmedlem som Kim Valentin (V) kan blive frustreret. Og jeg har nærlæst hans indlæg på Altinget et par gange. Det burde andre også gøre (inklusive ham selv). For hvad skriver han egentlig?

Problemet er tydeligvis ikke lobbyisterne. Problemet er ministrene – og folketingsmedlemmer som Kim Valentin (V).

Christopher Arzrouni
Fhv. særlig rådgiver og fhv. debatredaktør, Børsen.

“Efter mange år i politik er det min oplevelse, at når politiske beslutninger reelt træffes i et lukket netværk af lobbyister, spindoktorer og særlige rådgivere, så fjerner vi magten fra folket og placerer den hos folk, der aldrig er blevet valgt til noget,” forklarer Valentin.

“Folkets valgte repræsentanter reduceres ofte til skygger af den magt, der reelt ligger hos embedsværket, rådgiverne og de stærkeste lobbyorganisationer.”

Jeg er sådan set enig, langt hen ad vejen. Men problemet er tydeligvis ikke lobbyisterne. Problemet er ministrene – og folketingsmedlemmer som Kim Valentin. Embedsmænd, herunder særlige rådgivere, har ikke anden magt end den, som ministre giver dem. Og ministeren har ikke anden magt end den, som folketingsmedlemmer lader dem få.

Kim Valentin peger på et problem, som skyldes, at ministre kan være ligeglade med, hvad Folketinget siger, når først folketingsmedlemmerne har udstyret regeringen (og ministeren) med en blankocheck. Og hvis skyld er det?

Kim Valentin kommer sådan set selv med én måde at afhjælpe problemerne: “Det kræver, at ministrene selv deltager i forhandlingerne i stedet for at overlade beslutningskraften til særlige rådgivere.”

Det overrasker mig lidt, at det skulle være en beskrivelse af tingenes tilstand i den nuværende regering. Men lad gå.

Men selv en mere aktiv og engageret deltagelse fra ministre vil stadig ikke være nok, hvis man har en flertalsregering, hvor partiernes folketingsmedlemmer accepterer at blive tromlet.

Derfor ender problemet på Kim Valentins egen pult i Folketingssalen. Hvad vil han finde sig i fra ministeren?

I et interview med Altinget nævner Valentin situationen, hvor man sidder i en forhandling og konstaterer, at “der pludselig [bliver] lagt et nyt forslag på bordet, som ikke tidligere er omtalt. Forslaget får forhandlingerne til at tage en drejning. Ingen i forhandlingsrummet taler om, hvor forslaget kommer fra, eller hvem der har forfattet det”. 

Men hvis problem er det? Lobbyisternes? Nej, problemet er ministerens, embedsmændenes og folketingsmedlemmernes.

Et lobbyregister er gratis markedsføring

Jeg har endnu ikke mødt en minister – selv den sløveste af slagsen – der bare lader lobbyister formulere lovgivningen uden nærmere overvejelse.

Hvis landbrugets (eller andre) lobbyister har fået mulighed for at levere inputs til en forligstekst – så er det sket, fordi en minister har ønsket det. Fordi en minister har gjort lobbyisternes forslag til sin politik.

Hvis jeg var folketingsmedlem eller politiker, ville jeg til enhver tid forbeholde mig retten til at tale fortroligt med en lobbyist. Uden at det blev registreret.

Christopher Arzrouni
Fhv. særlig rådgiver og fhv. debatredaktør, Børsen.

Man kan selvfølgelig godt arbejde ud fra den antagelse, at ministre er tomme kar, som man bare kan hælde ting i. Men det er noget vrøvl.

Hvis man skal afsløre, hvordan magten bliver udøvet, kræver det bedre indsigt i, hvad der foregår i ministerierne. Her er medierne ofte på bar bund, fordi det er svært at sikre sig gode kilder.

Man kan selvfølgelig godt overveje at give journalisterne et redskab i form af et lobbyregister, så man kan se, hvem der prøver – ofte forgæves – at aflevere budskaber. Men det vil være en sutteklud, der siger meget lidt om, hvordan magten bliver udøvet.

Det svarer lidt til historien om manden, der ledte efter nøglerne til sin hoveddør henne under gadelampen, fordi det var eneste sted med lidt lys.

Jeg har noteret mig, at visse lobbyister gerne vil have et lobbyregister. Ja, naturligvis! For så får de en måde at markedsføre sig på. I mellemtiden vil de egentlige beslutninger løbe udenom.

Og hvis jeg var folketingsmedlem eller politiker, ville jeg til enhver tid forbeholde mig retten til at tale fortroligt med en lobbyist. Uden at det blev registreret.

Lidt præcis uformel information er ofte den bedste måde at få ideer til at tøjle embedsværket, ministre – eller andre lobbyister for den sags skyld. Man svækker reelt politikernes muligheder for at udføre deres arbejde, hvis de ikke frit kan søge inspiration og viden.

Rul ministerbetjeningsreglen tilbage

Hvis man vil løse de problemer, som Kim Valentin peger på, findes der langt mere effektive redskaber end et lobbyregister.

For det første vil jeg opfordre Folketingets politikere til at mande/kvinde sig lidt op – og tage ministrene mere i ørerne.

For det andet vil jeg tilslutte mig de tre forslag fra professor Peter Munk Christiansen, som han præsenterede i Altinget. 

Ja, vi bør have mere forudgående udvalgs- eller kommissionsarbejde, som forbereder lovgivningen og samtidig gør det lettere at gennemskue, hvordan lovgivningen bliver til i de tidlige faser. Ligesom i de gode gamle dage.

Ja, vi bør have en offentlighedslov med mere offentlighed – og derfor rulle ”ministerbetjeningsreglen” tilbage.

Og ja, vi bør indføre en praksis, hvorefter ministrene afrapporterer, hvem som forslaget har været drøftet eller forhandlet med i forbindelse med, at de fremsætter et lovforslag.

Nej, kære folketingspolitikere, I er ikke ofre. I er voksne mennesker med magt. Så tud ikke over lobbyisterne, men gør noget ved de egentlige magthavere.