Christopher Arzrouni: Står vi foran en partipolitisering af embedsapparatet?

KOMMENTAR: Medierne bør rette opmærksomheden mod flere af regeringens ministerier, hvor der lige nu ansættes en stor gruppe embedsmænd til politisk betjening. Er dette et varsel om en partipolitisering af embedsapparatet, spørger Christopher Arzrouni.

Den nye regering er – i al stilhed – ved at ansætte en masse nye medarbejdere til at betjene de socialdemokratiske ministre. Da Mette Frederiksens regering trådte til, var journalisternes opmærksomhed rettet mod særlige rådgivere såsom Martin Rossen.

Det var spændende at følge, hvordan hver enkelt minister fandt en medhjælper (eller to). Og helt forventeligt havde de fleste nye særlige rådgivere en baggrund i Socialdemokratiet og 3F.

Men i disse dage burde journalisterne læse jobannoncerne i Djøf-bladet. Så ville de få en anelse om, hvad der sker omkring de nye ministre. Alle ministre i de store regeringsudvalg (koordination- og økonomiudvalg) søger for tiden medarbejdere til at betjene ministrene politisk. Det gælder både pressechefer, men også mere klassiske embedsmænd.

Klimaministeriet søger en chef for strategi og kommunikation, der "kan tænke strategisk og sætte en klar og visionær retning for både ministerens og ministeriets kommunikation, så den grønne dagsorden for alvor forankres nationalt og internationalt".

Kontoret skal selvfølgelig også have medarbejdere. Erhvervsministeriet søger både en presse- og kommunikationschef – men også "nye kolleger med politisk tæft og strategisk forståelse" placeret i departementets Ledelsessekretariats strategi- og koordinationsenhed. Også Justitsministeriet søger en medarbejder i Ledelsessekretariatet, hvis opgave bliver "at bidrage til forberedelse af materiale til ministerens deltagelse i de faste regeringsudvalg".

Og sådan kan man blive ved. En hurtig gennemgang vil afsløre, at det drejer sig om mindst et dusin medarbejdere, som i disse uger bliver skiftet ud eller ansat i funktioner, som har med direkte ministerbetjening og -rådgivning at gøre. Disse medarbejdere kan blive lige så vigtige for en minister som dennes særlige rådgiver. En person som Martin Rossen bliver bemærket. En "almindelig" embedsmand kan dog i praksis være lige så politisk, men ansat på almindelige vilkår. 

Man kan indvende, at nogle af de opslåede jobs er eksisterende stillinger, som bare er blevet ledige. Men realiteten er, at visse stillinger (ved et mirakel) bliver ledige, netop for at give plads til en ministers lidt mere personlige præg. Det er før set, at en minister har fået udskiftet en pressechef. Det gjorde finansminister Bjarne Corydon, da han i sin tid fik ansat Nikolaj Sommer som pressechef (Sommer er i dag journalistisk direktør på Børsen).

Det interessante bliver, om de nyansatte også har relationer til Socialdemokratiet og 3F. Nogle ministre vil givetvis være fristede til at påvirke ansættelsesprocessen. De bør holde sig på måtten. Såfremt de nyansatte har meget tætte bånd til ministeren, vil man med rette kunne spekulere i, om vi oplever en omgåelse af reglerne for særlige rådgivere og en partipolitisering af embedsapparatet.

Man skal dog ikke tage fejl af, at et ministerium per definition er en politisk enhed, og at medarbejderne har pligt til at rådgive deres minister politisk. De fleste departementschefer ved også godt, hvordan man kan udvælge og ansætte personer med politisk fingerspidsfornemmelse – uden at sætte de formelle regler over styr.

Skatteminister Anders Fogh Rasmussen var den første, der oprettede et politiske sekretariat. Det blev besat med politisk tænkende embedsmænd. I den forstand er der ikke noget nyt under solen. Men hvor Foghs sekretariat blev bemandet helt uden ministerens indblanding, risikerer man, at succeskriteriet for nye sekretariater bliver at kunne sympatisere med ministerens politik – og ikke bare forstå den.

Hvis det er tilfældet, har de pågældende embedsmænd begrænset brugbarhed for en senere minister. Og så har vi ad bagvejen fået de kabinetter, der er så omdiskuterede.

-----

Christopher Arzrouni er forhenværende særlig rådgiver for finansminister Kristian Jensen og medstifter af Cepos. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Lars Arne Christensen: Løkkes dørsmæk stopper ikke Venstres problemer Lars Arne Christensen: Løkkes dørsmæk stopper ikke Venstres problemer Næste artikel Jarl Cordua: Her står Venstre efter Brejning Jarl Cordua: Her står Venstre efter Brejning
Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

VIP-GÆST: Helle Thorning-Schmidt optrådte på sin første S-kongres, siden hun gik af som formand i 2015. Den tidligere statsminister bakkede op om sin arvtager, som dog blev formanet om at søge kompromisset for at undgå britiske tilstande.