Connie Hedegaard formand for ny international miljøfond

Formand Connie Hedegaard, EU-kommissær med ansvar for klimaanliggender
Anthony A. Leiserowitz, Research Scientist & Director of the Yale Project on Climate Change Communication, School of Forestry & Environmental Studies, Yale University (US)
Johan Rockström, Professor, Water Systems and Global Sustainability, & Director of Stockholm Resilience Centre, Stockholm University (SE)
Tim Jackson, Professor of Sustainable Development, & Director of The Sustainable Lifestyles Research Group, University of Surrey (UK)
Astrid Kann-Rasmussen, næstformand V. Kann Rasmussen Foundation, USA, observatør i Villum Fonden
Fondens direktør bliver René Dinesen, der er Danmarks ambassadør i Sydafrika frem til udgangen af 2014.
Fra 1. januar 2015 bliver Connie Hedegaard formand for en nyetableret, international miljøfond, Kann Foundation, som er under oprettelse.
Det skriver Villum Fonden, der er stifter af den nye fond, i en pressemeddelelse.
Villum Fonden ønsker med etableringen af Kann Foundation at øge aktiviteterne inden for miljø og bæredygtighed, og hensigten er at finansiere Kann Foundation med 100 mio. kr. om året i de næste 10 år.
Kann Foundations primære formål vil være at engagere sig i miljøspørgsmål på internationalt plan. Fondens nye bestyrelse vil tilrettelægge indsatsområder, der bl.a. vil fokusere på at støtte internationale indsatser, som fremmer økonomisk, forbrugs- og produktionsmæssig omstilling og sikrer mere bæredygtighed.
"Verdens klima og miljø er udfordret. Der skal handling til nu. Med 1 milliard kroner til Kann Foundation giver Kann Rasmussen familien et skub til, at verden i højere grad får tænkt klima, miljø og økonomi sammen," siger den kommende formand for fonden, Connie Hedegaard, i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Lige præcis et bedre samspil mellem økonomisk vækst og klima/miljø er nu den helt afgørende udfordring. Derfor er det et privilegium som bestyrelsesformand for Kann Foundation sammen med bestyrelsen at kunne iværksætte vigtige projekter inden for netop dette felt."
Formand for Villum Fonden, Kristian Stubkjær supplerer:
"Vi har besluttet os for at udvide vores engagement i klima og bæredygtighed, og vi glæder os over, at vi har fået Connie Hedegaard om bord til at hjælpe os med at styrke denne indsats."
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering







































