Debat

COWI: Sådan realiseres Danmarks eksportpotentiale

DEBAT: Danmarks uforløste eksportpotentiale skal realiseres ved målrettet digitalisering, tæt samarbejde og fysisk tilstedeværelse i markederne, skriver Jakob Dybdal Christensen fra COWI.

Medicinalindustrien er en af de største eksporterhverv i Danmark, men der er potentiale til mere, skriver COWI.
Medicinalindustrien er en af de største eksporterhverv i Danmark, men der er potentiale til mere, skriver COWI.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Mikkel Bødker Olesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Dybdal Christensen
Chief Market Manager, COWI

Skal Danmark i eksport-superligaen, kræver det endnu mere administrativ smidighed, tæt samarbejde og fysisk tilstedeværelse i markederne. Vækst handler om meget mere end jobskabelse.

Ofte betyder jobskabelse i en sektor blot, at kompetencerne hentes i en anden sektor eller virksomhed. Særligt i perioder med økonomiske opsving er det derfor langt mere relevant at fokusere på eksport som den vigtigste vækstindikator.

Danmark har som en lille åben økonomi en tradition for eksport – i 2014 eksporterede vi for over 1.000 milliarder kroner og er dermed relativt størrelsesmæssigt i liga med både Sverige og Tyskland. Men derfor kan vi godt gøre det endnu bedre!

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

De 100 største danske virksomheder står for mere end halvdelen af eksporten – så det er særligt de mindre virksomheder, der har et uforløst eksportpotentiale. Et potentiale, der kan bidrage til fremtidig vækst og velfærd i Danmark. Holland er sammenlignet med Danmark en eksportgigant. I 2014 eksporterede Holland for cirka 33.000 dollars per indbygger mod Danmarks godt 19.000 dollars per indbygger – altså over 70 procent mere end Danmark.

Men hvad er det, hollænderne gør bedre? En mange-hundredårig handelstradition er en del af forklaringen – men Hollands særlige fokus og tilgang betyder også meget. Tre centrale træk ved den hollandske tilgang synes at gøre forskellen, som nu og de kommende år vil præge landets prioritering af indsatsen – digitalisering, samarbejdet med private aktører og endnu flere handelsdelegationer.

I 2014 eksporterede Holland for cirka 33.000 dollars per indbygger mod Danmarks godt 19.000 dollars per indbygger – altså over 70 procent mere end Danmark

Jakob Dybdal Christensen
Chief Market Manager, COWI

Målrettet digitalisering
Holland har arbejdet yderst målrettet med digitalisering, både i forbindelse med tilvejebringelse af information og de administrative rammer for eksport. Særligt området for eksportcertificering på fødevareområdet har undergået en stor forandring.

Grundlaget har været etablering af aftaler med centrale eksportlande – og herefter en sanering af administrative arbejdsgange, som er gået fra 1.200 til 200. Således kan eksportører i dag opnå certificering inden for få minutter.

I forhold til generel eksportinformation har Holland helt i tidens ånd udviklet en app, der giver hurtig, basal landeinformation på mobile enheder. Denne app er udviklet i samarbejde med private aktører – hvilket også understreger det stærke hollandske brugerfokus.

Øget samarbejde mellem private og offentlige
Traditionen for samarbejder mellem brancheorganisationer og myndigheder er dybt forankret i Holland. Det gælder både inddragelse på det strategiske niveau og mere operationelt. Repræsentanter for eksporterhvervene udgør således sammen med myndigheder og virksomheder, det hollænderne selv kalder for 'den gyldne trekant'.

Når nationale prioriteter skal fastlægges, indgår disse parter på lige linje – blandt andet, når udfordringer i specifikke markeder skal modgås. I forhold til myndighedsinddragelsen er det ligeledes værd at bemærke, at Holland opererer med en meget stram offentlig organisering – hvor alle de væsentligste offentlige opgaver omkring eksportfremme er samlet i én central styrelse.

Offentlig-private partnerskaber er ligeledes vigtige i de mere operationelle eksportstøtteprogrammer – blandt andet, når værdikædealliancer samme skal hjælpes ind på et nyt marked.

Old school handelsdelegationer
At rejse ud og besøge nye markeder – gerne i større grupper og støttet af relevante ministre – er en klassisk og måske en noget 'old school' tilgang til eksportfremme. Det er ikke desto mindre en tilgang, som hollænderne gør i stadig større stil.

Således blev der er 2016 gennemført flere handelsdelegationer end nogensiden tidligere. Bemærkelsesværdigt i en stadig mere digitaliseret tid!

Skal danske aktører med fokus på internationaliseringsstøtte til virksomhederne lære noget af eksportverdensmestrene fra Holland – så er gode pejlemærker altså administrativ smidighed, tæt samarbejde og fysisk tilstedeværelse i markederne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00