Rekonstruktion: Da byggeriet på Amager Fælled blev stoppet

REKONSTRUKTION: For halvandet år siden besluttede en gruppe ildsjæle at gå til kamp for Amager Fælled. Siden har de fået natsværmere og vandsalamandere øverst på den politiske dagsorden og sandsynligvis bremset et byggeri til flere milliarder kroner. Hvad skete der?

<div>Græsrodspolitik og kendiseffekt var afgørende, da milliardbyggeriet på Amager Fælled blev stoppet. Her er realitystjernen Linse Kessler til demonstration.</div>
Græsrodspolitik og kendiseffekt var afgørende, da milliardbyggeriet på Amager Fælled blev stoppet. Her er realitystjernen Linse Kessler til demonstration.
Foto: /ritzau/Anthon Unger
Daniel Bue Lauritzen

“Vi har sejret ad helvede til. Meget mere, end vi selv forstår. Aldrig før er kridtuglen og salamanderen blevet skrevet så meget om i pressen. Aldrig før har pressen skrevet så meget om Københavns vilde natur.”

Ordene er Nikolaj Kirks. Han råber dem til en jublende skare på Amager Fælled Festival.

Han er mindst lige så begejstret som sit hujende publikum – og det er med god grund. De mennesker, han taler til, har i løbet af 2017 skabt et politisk stormvejr, der har bremset et kommunalt boligbyggeri til en værdi af næsten to milliarder kroner.

Gennem halvandet år har de gennemført en kampagne, der begyndte med et forsigtigt oplysningsmøde mellem tolv mennesker og endte som en magtdemonstration af dimensioner. Afhængigt af øjnene der ser, fik foreningen enten reddet et helt særligt naturområde eller aflyst et centralt boligbyggeri i den københavnske byplanlægning.

Få dit abonnement på Altinget:magasin her: 
Få dit abonnement på Altinget:magasin her:  Foto:

For at finde ud af, hvordan det lod sig gøre, skruer vi tiden tilbage til inden det første møde i det, der skulle blive til bevægelsen Amager Fælleds Venner. 

Det første møde
Historien om Amager Fælled-sagen startede i foråret 2016, da Klaus Mygind – en af SF’s medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation – i en samtale med en gammel politisk kollega fandt ud af, at der var planer om et boligbyggeri og en havnetunnel på Vestamager.

Dengang i foråret 2016 troede de fleste, at hele Amager Fælled var fredet, og derfor skrev Klaus Mygind til lokalavisen og indkaldte interesserede borgere til et møde.

Set i forhold til hvor mange mennesker, der et års tid senere skulle melde sig under fanerne, var deltagerantallet beskedent. Der dukkede kun et par håndfulde mennesker op, men Klaus Mygind så det som en stor succes.

“Jeg havde været tilfreds, hvis der var kommet fire,” siger han i dag.

De talte om naturbevarelse, boligprojekter, truede arter og en potentiel motorvejstunnel. Men især talte de om deres fælles interesse: Amager Fælled.

Efter mødet blev fire tilbage. Blandt dem var Steffen Rasmussen, der til daglig arbejder på Københavns Universitet, og Klaus Mygind. Det var de to, der i de kommende halvandet år blev grundstenen i det, der snart skulle blive en decideret bevægelse.

De to aftalte at mødes igen et par uger efter for at stifte foreningen Amager Fælleds Venner.

I begyndelsen kunne Amager Fælleds Venner end ikke få et læserbrev i de store landsdækkende aviser. Det ændrede sig brat, da folk som rocksanger og biolog Johan Olsen, filminstruktøren Joshua Oppenheimer, og kokken Nikolaj Kirk gik ind i sagen. (Foto: /ritzau/Anthon Unger)

Oscar-instruktøren melder sig ind
Nogenlunde samtidig vandrede den Oscar-nominerede dokumentarist Joshua Oppenheimer rundt på Amager Fælled med sin kæreste. De to gik ofte ture her, men på netop denne dag stoppede han op og læste et kort over området.

Her lagde han mærke til, at der var et markeret område, der fortalte, at der skulle bygges boliger. Det forfærdede ham. For Oppenheimer er Fælleden lig med Københavns sjæl. Han kom i tvivl, om han overhovedet ville bo i byen, hvis byggeriet blev gennemført. Som britisk-amerikaner, der havde levet størstedelen af sit liv i amerikanske storbyer, overraskede det ham, at København kunne finde på at bygge på et af sine grønne områder.

”Det virker sindssygt og uforståeligt, at en grøn hovedstad kan overveje at bygge i en af de store parker. Man ville aldrig kunne forestille sig, at London ville bygge i Hyde Park eller New York i Central Park,” siger han i dag.

Han besluttede sig med det samme for at gå hjem og printe sedler ud, som han satte op rundt omkring på Fælleden. Han ville advare om det planlagte byggeri.

Snart efter hørte han om Amager Fælleds Venner. Han spekulerede på, om det var hans sedler, der havde inspireret til foreningen.

”Min mand og jeg siger for sjov til hinanden, at Steffen Rasmussen lærte om truslen mod Fælleden gennem vores sedler. Men det var nok bare en tilfældighed,” husker han.

Siden har Joshua Oppenheimer lavet små film til kampagnen.

(Foto: /ritzau/Chris Pizzello)

3.000 mennesker i rundkreds
Kort efter Amager Fælleds Venner's stiftelse stod det klart, at byggeriet på Strandengen skulle blive den vigtigste sag for den nye forening.

Kun få måneder efter det stiftende møde præsenterede By & Havn de konkrete planer om det store boligbyggeri ved Sundby Station. Byggeriet havde rødder helt tilbage i 1992, og de næsten to milliarder kroner, som kommunen kunne tjene på boligsalget, var allerede brugt på metrobyggeriet.

Dengang i begyndelsen af 90’erne var der ingen afgørende protester. Men nu var Amager Fælleds Venner klar. Der gik kun en uge efter By & Havns præsentation, inden Fælledens Venner var klar med deres modsvar. De ville danne en folkering rundt om byggegrunden.

”Det var meget ambitiøst. Der var ingen af os, der havde prøvet noget i den retning før. Vi var totalt grønne,” siger Steffen Rasmussen i dag.

Alligevel lykkedes det med hjælp fra grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, NOAH og Verdens Skove at samle flere end 3.000 mennesker, der hånd i hånd dannede en menneskekæde hele vejen rundt om Strandengen.

Det var først her, Klaus Mygind, Steffen Rasmussen og resten af Danmark for alvor blev klar over, at Amager Fælleds Venner var stødt på en politisk guldgrube.

”Vi stod på en scene på en lastbil på Sundby Station og skulle starte arrangementet klokken 10. Men allerede mens vi satte scenen op, begyndte der at komme folk. Gud, hvor var det vildt. Der kunne vi mærke, at der virkelig var energi,” siger Klaus Mygind.

Stjernestøv på Instagram
Inden den store folkering var det kun lokalmedierne på Amager og i København, der ofrede tid og ressourcer på at beskæftige sig med sagen.

Da Klaus Mygind og Steffen Rasmussen henvendte sig til et landsdækkende dagblad med et læserbrev om folkeringen, fik de at vide, at avisen ikke ville bringe det.

”Det var for meget en københavnersag, mente de,” siger Klaus Mygind og fortsætter:

“Verden har jo så ændret sig lidt siden, kan man sige.”

Det er mildt sagt. I løbet af det næste år skrev medierne flere end 2.000 artikler om området. Amager Fælleds Venner nærmer sig i dag 8.000 venner på Facebook.

Men det var folkeringen, som fik snebolden til at rulle. Især fordi flere kendte personer begyndte at skrive om Fælleden på sociale medier.

Det gjaldt blandt andet tv-kokken og kogebogsforfatteren Nikolaj Kirk. Sammen med andre kendte som realitystjernen Linse Kessler og sangeren, skuespilleren og biologen Johan Olsen kastede han det stjernestøv på Amager Fælled-sagen, der kunne sælge historien om truede arter som den kødfarvede gøgeurt eller den spidssnudede frø til almindelige mennesker.

”Når en type som Nikolaj Kirk siger noget, kommer det straks i Ekstra Bladet,” som Steffen Rasmussen siger. Det var ikke længere en sag, der ikke kunne finde foretræde som læserbrev.

Men Nikolaj Kirk havde ud over evnen til at få taletid i medierne også sin egen platform. På Instagram delte han jævnligt sine tanker om Strandengen og naturens betydning for københavnerne med sine over 20.000 følgere.

Han postede billeder af truede arter. Han talte om orkidéer og kridtugler, og ofte henvendte han sig direkte til Frank Jensen. “Når man begynder at fortælle om den utroligt smukke og vilde orkidée, der kun vokser i særlig næringsfattig jord og i samspil med en særlig svampeorganisme, så virker det. Den er vild, og den er dansk. Det sætter tanker og følelser i gang,” fortæller Nikolaj Kirk i dag.

(Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard)

Frank Jensen giver fortabt
I det efterfølgende år blev Amager Fælled en stadig vigtigere sag for politikere og pressefolk. Og det var ikke 12 tilfældige måneder, men én lang nedtælling frem mod kommunalvalget.

Hen over sommeren dannede der sig en grøn alliance på Københavns Rådhus bestående af Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet. De ville have byggeriet flyttet fra Strandengen.

Men Frank Jensen var stædig og ville ikke give sig:

“Der er en kreds, for hvem tudser og padder betyder mere end mennesker, men sådan er det altså ikke for mig,” sagde han først i september til Berlingske. Først da også Venstre indrømmede, at byggeriet nok måtte flyttes, blev presset på Frank Jensen alligevel for stort.

Han besluttede 20. september 2017 at bremse byggeriet på Strandengen. Det skulle undersøges, om de manglende milliarder kunne findes et andet sted.

“Jeg er jo ikke lavet af sten. Jeg forholder mig til den virkelighed, der omgiver mig – og det er, at der er en folkelig modstand mod at bygge på grunden ved Ørestad Boulevard/Vejlands Allé, og at et stort politisk flertal vil have undersøgt en alternativ beliggenhed,” sagde han.

Jeg er jo ikke lavet af sten. Jeg forholder mig til den virkelighed, der omgiver mig – og det er, at der er en folkelig modstand mod at bygge på grunden ved Ørestad Boulevard/Vejlands Allé – Frank Jensen, overborgmester i København (S) (Foto: /ritzau/Mads Nissen)

Holder borgmesteren ord?
Efter kommunalvalget konstituerede Frank Jensen sig med Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale. Det flertal skulle umiddelbart betyde, at Strandengen vil forblive ubebygget.

Alligevel vil Amager Fælleds Venner fortsætte deres kampagne, selvom Frank Jensen har lovet ikke at bygge på Strandengen. De er bange for, om den nyvalgte overborgmester nu også vil holde ord.

”Nu går der igen fire år, inden der er valg. Betyder det, at politikerne løber fra deres løfter? Den bekymring er der,” fortæller Klaus Mygind.

Det er slet ikke sikkert, at vi har hørt det sidste til kridtuglerne og de spidssnudede frøer.

---

Tegn et abonnement på Altingets månedlige magasin her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00