Dårligere trivsel på eux end eud: "Man skal stå tidligt op"

Elever på eux, oplever dårligere trivsel end elever på eud.

Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets elevtrivselsundersøgelse for erhvervsuddannelserne.

Eux-eleverne scorer blandt andet dårligere på indikatorerne "motivation" (3,9 mod 4,2 på eud) og "læringsmiljø" (3,8 mod 4,1 på eud).

Tallene kommer ikke bag på Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsuddannelsernes Elev-Organisation. 

"Det er en naturlig konsekvens af, hvor presset man er som eux'er. Man har meget mindre tid til at lære det samme som sine medstuderende," siger hun. 

Julie Kølskov Madsen læser selv til eux-smed. Hun kommer med et eksempel fra sit eget liv:

"I næste uge starter jeg på min EOP-opgave (erhvervsområdeprojekt, red.), som jeg skal op og forsvare 14 dage efter, og den eksamen ligger mit i min svendeprøve. Så der er perioder, hvor det hele ligger oven i hinanden."

Vil have politikerne på banen

Morten Emborg, direktør på erhvervsskolen TEC og formand for EUD-udvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, ærgrer sig over, at eleverne på eux trives dårligere end eud-eleverne. 

Han erkender, at eleverne er under pres:

"Man skal stå tidligt op for at kunne følge med, for det er to uddannelser i én. Så der ligger et ekstra fagligt pres på eleverne, og det kan gå ud over trivslen," siger han.

Man har meget mindre tid til at lære det samme som sine medstuderende.

Julie Kølskov Madsen
Elevformand

Ifølge Morten Emborg er det svært for skolerne at afhjælpe presset på eleverne, da eux-uddannelsen er et kludetæppe med mange forskellige variationer.

Det kan gøre det vanskeligt at lægge en kabale, så man undgår skæv belastning og alt for komprimerede undervisningsforløb.

"Der er meget stor forskel på antallet af timer til de enkelte fag, når du kigger på tværs af eux-modellerne, selvom slutresultatet skal være det samme. Det kan smitte af på eleverne, så nogle oplever, at de skal nå et vist niveau i et fag på meget færre timer end andre."

Eux indeholder syv forskellige modeller og en stor variation i timetal i de grundfag, der er knyttet til modellerne. 

En anden problematik handler om længden af skole- og praktikperioderne. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste i 2021, at virksomheder er tilbageholdende med at tage eux-elever i lære på grund af de lange skoleperioder. På den baggrund foreslår DEG-L, at skolerne får mulighed for at bryde skoleperioderne op i kortere intervaller.

Morten Emborg er glad for, at parterne bag uddannelsen er på vej med et kvalitetseftersyn af eux, og opfordrer politikerne til at følge trop:

"Vi vil gerne have politikerne til at sætte sig for bordenden og rydde op i de mange forskellige modeller for uddannelsen. Ellers får vi en uddannelse med nogle uhensigtsmæssige forløb, og det går ud over kvaliteten og i sidste ende trivslen," siger han.

Julie Kølskov Madsen bakker op:

"Politikerne skal kigge på, om der er afsat tid nok til, at vi kan nå det, vi skal, eller om man skal forlænge skoleforløbene med en uge, så det ikke bliver så komprimeret," siger hun.

En usleben diamant

Kombinationsuddannelsen eux blev sat i søen i 2015, og den er hurtigt blevet en succes blandt unge. Cirka en tredjedel af alle elever, der søger en erhvervsuddannelse, søger den som eux.

Morten Emborg understreger da også, at eleverne generelt får meget ud af eux:

"Det er en supergod uddannelse, der både giver studenterhue og svendebrev. Det er den ungdomsuddannelse, der giver flest muligheder efterfølgende," siger han og tilføjer, at eux'en er med til at løfte antallet af elever, der tager en erhvervsuddannelse.

"Eux er en usleben diamant i forhold til de mål, politikerne har. Derfor skal de også give den opmærksomhed."

Erhvervsuddannelsesordfører Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, der er med i eud-aftalekredsen, erklærer sig villig til at kigge eux efter i sømmene.

Jeg mener virkelig, at vi skal få set på rammerne.

Nick Zimmermann (DF)

Han mener, problemer med elevtrivsel skal ses i sammenhæng med manglende investeringer i erhvervsuddannelserne:

"Det er resultat af politikernes årelange misrøgt af uddannelserne. Alene sidste år er der sløjfet 800 stillinger på erhvervsuddannelserne. Hvis det var sket andre steder, ville det jo udløse en ramaskrig. Så jeg mener virkelig, at vi skal få set på rammerne. Allerede da jeg  gik på erhvervsskole i Århus talte politikerne også om at gøre noget, men der er jo ikke sket noget siden," skriver han i en sms til Altinget.

SVM-regeringen har med regeringsgrundlaget 'Ansvar for Danmark' sat sig et mål om at styrke erhvervsuddannelserne, så flere unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. 

Søgetal til erhvervsuddannelserne fra grundskolen kom tidligere i denne uge og viste en tilbagegang. Andelen, der søger en erhvervsuddannelse med eux, er dog stort set uændret fra 2022.