Dagens overblik: Dan Jørgensen tager hul på forhandlinger om tårnhøje varmeregninger

God morgen og velkommen til ugens sidste politiske overblik fra Altinget.

Vi begynder med danskernes varmeregninger, som de seneste måneder har været på himmelflugt.

Regeringen har nu foreslået at udsende en skattefri check til danskerne, som er hårdest ramt af prisstigningerne.

Energi- og klimaminister Dan Jørgensen (S) holder fredag morgen møde med alle Folketingets partier om forslaget.

Men en række spørgsmål udestår stadigvæk: Hvem skal have checken? Hvor meget skal hjælpen lyde på? Og hvor skal pengene komme fra?

Forud for fredagens møde har de blå partier foreslået, at hjælpen skal bredes ud til også at gælde el-regningen.

Hvis du vil vide mere om, hvad der ligger til grund for de eksplosive energipriser og forhandlingerne, kan du lytte til Altingets politiske podcast, der netop har udgivet et afsnit om sagen. Den finder du her.

Partier savner klimaambitioner før forhandlingerne
Og den hjælpende hånd til danskerne skal tænkes sammen med klimapolitikken, lyder det fra flere partier før det første møde med klimaministeren. Det skriver Altinget.

Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, ønsker at få sænket elafgiften hurtigt, så der ikke kun gives en hjælpende hånd til dem med gas, men til alle husstande, der har oplevet en højere elregning. Det vil samtidig tilskynde en elektrificering, lyder det.

Hos Radikale afviser man ikke en målrettet hjælp til dem, der rammes hårdest. Men den egentlige hasteopgave består i at få fjernvarme udbredt til endnu flere husstande, siger klimaordfører Rasmus Helveg Petersen.

”Vi skal ikke give skjult statsstøtte til gas generelt. Tvært imod. Denne kriser viser, at gas skal helt ud af varmeforsyningen,” siger han.

Også SF ønsker, at forhandlingerne skal have et længere sigte end den akutte prisstigning på naturgas, som en masse danskere oplever i disse måneder.

”Det er oplagt at koble forhandlingerne til en omstillingshjælp. Vi ved godt, at naturgas er klimaskadeligt, nu ser vi også, at det er en dårlig forretning,” siger Signe Munk.

Regeringen trækker soldater hjem fra Mali
En uge efter at 100 danske soldater ankom til Mali for at deltage i en fransk-ledet mission mod terrorgrupperinger, trækker regeringen nu soldaterne hjem.

Det sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) torsdag eftermiddag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti på forhånd havde ønsket at trække det militære bidrag tilbage.

Beslutningen kommer, efter at den maliske regering ad flere omgange har krævet en øjeblikkelig tilbagetrækning. Det begrundes med beskyldninger om, at den danske regering ikke har overholdt sine protokoller og dermed opholder sig ulovligt i landet. En beskyldning, Udenrigsministeriet klart har afvist.
 
"Det her er en del af et større beskidt spil. Det er ingen hemmelighed, at Danmark og andre europæiske og afrikanske lande har lagt hårdt pres på militærjuntaen i Mali for at få en ansvarlig plan for vejen tilbage til demokrati, efter at den har taget magten ved et militærkup," sagde udenrigsministeren efter mødet i udvalget.

Læs mere i Altinget her

SF og V parat til at sende våben til Ukraine
Hvis Ukraines regering beder om det, så er både SF og Venstre parat til at sende både våben og ammunition til Ukraine, der lige nu frygter en russisk invasion inden for få uger, skriver Altinget.

Selvom den ukrainske udenrigsminister under et besøg i Danmark torsdag erklærede, at tiden er kommet til at anvende hård magt frem for blød magt i konflikten med Rusland, vil den danske regering ikke støtte med militære bidrag.

Men både SF og Venstre vil altså bakke op om at støtte med våben, hvis den ukrainske regering beder om det.

”Hvis der er noget, som Ukraine mener, at vi kan levere, så skal vi hjælpe til. Det her er kampen mellem det gode og det onde,” siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

SF's udenrigsordfører Karsten Hønge ser ingen begrænsninger for hvad Danmark kan hjælpe Ukraine med, hvis landet beder om det.

”Hvis Ukraine beder Danmark om hjælp, så ser vi meget åbent på det. Vi vil selvfølgelig se på den konkrete henvendelse. Men vi afviser ikke at hjælpe,” siger Karsten Hønge. 

Kommission skal undersøge indsats mod social kontrol
Regeringen nedsætter en ny kommission for den ”glemte kvindekamp”, som skal undersøge, hvordan man styrker indsatsen mod æresrelateret social kontrol mod kvinder i indvandrermiljøer.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

”Regeringen har allerede gennemført lovgivning om social kontrol, og vi har mere på vej. Men vi er langt fra i mål, og derfor har vi brug for konkrete anbefalinger fra kommissionen,” lyder det fra udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen.

Kommissionen skal ledes af Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

”Alt for mange piger og kvinder har ikke den samme frihed som alle vi andre, fordi de er udsat for negativ social kontrol,” siger hun i pressemeddelelsen og tilføjer:

”Det her er noget, der er blevet talt om i mange år, men der er brug for at finde flere gode løsninger. Det er det vi skal forsøge nu, og det arbejde er enormt vigtigt og meningsfuldt.”  

I regeringens oplæg til kommissionen står det, at det ”forudsættes, at Kommissionen i sine anbefalinger ikke lægger op til lempelser af regeringens brede udlændingepolitik”. Kommissionen forventes at afslutte sit arbejde i starten af 2023.

Det sker i dag:

• Klokken 9: Minkkommissionen afhører rigspolitichef Thorkild Fogde
• Klokken 8-10:  Der er forhandlinger om hjælp til høje varmeregninger