Dagens overblik: Danmark er parat til at betale mere til Nato, og ny kontanthjælpsaftale kaldes for løftebrud

Det nye kontanthjælpsforlig som blev præsenteret i går får Venstre til at anklage Mette Frederiksen for løftebrud. Danmark er sammen med en række Nato-lande klar til at betale mere til det fælles budget. Og så kom Volodymyr Zelenskyj med en klar appel til Danmark. Få dit politiske overblik her.

Mette Frederiksen (S) mødtes tirsdag med Hollands premiereminister og en række andre Nato-lande for at snakke om at øge det fælles Nato-budget.
Mette Frederiksen (S) mødtes tirsdag med Hollands premiereminister og en række andre Nato-lande for at snakke om at øge det fælles Nato-budget.Foto: Eva Plevier/Reuters/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Godmorgen og velkommen til endnu et overblik over dagens vigtigste politiske nyheder.

Vi skal både nå omkring Zelenskyjs appel til Danmark om at blive lukket ind i EU, endnu en lokal-forening i Dansk Folkeparti, der går i opløsning og Mette Frederiksens (S) melding om, at Danmark vil bidrage mere til Nato.

Men først skal vi vende det opsigtsvækkende kontanthjælpsforlig, som regeringen landede i går sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet.

Forliget imødekommer en række af de anbefalinger, som Ydelseskommissionen kom med for godt et år siden. Mens kontanthjælpsloftet afskaffes og formuegrænsen hæves, vil man også fremover give tilskud til børns fritidsaktiviteter.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kaldte da også forliget for "børnenes kontanthjælpsreform" til pressemødet.

Selvom der var smil på læben, da de røde partier præsenterede den nye aftale, har det været alt andet end en rolig proces at lande forliget.

For mens SF allerede i valgkampen stillede det ultimative krav, at kontanthjælpsloftet skulle fjernes hurtigst muligt, er Mai Villadsen (EL) gået så langt som at true med at trække støtten til regeringen, hvis ikke der kom en aftale mod børnefattigdom og ulighed.

Mette Frederiksen har ellers længe afvist, at man ville sætte ydelserne op, og derfor kalder Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) aftalen for "et klart løftebrud" på Twitter.

Du kan læse analysen fra Altingets politiske kommentator om aftalen her.

Danmark vil skrue op for Nato-budgettet

Vi bevæger os videre til en anden markant melding fra Mette Frederiksen. På et besøg til Haag tirsdag aften, lød det nemlig, at Danmark sammen med en række andre Nato-lande er klar til at bidrage yderligere til Nato-budgettet for at modstå Rusland.

Det skriver Ritzau.

"Natos generalsekretær og den militære øverstkommanderende har brug for flere kræfter for at sikre, at Nato kan løse de meget store udfordringer, som vi står over for i dag. Derfor er vi også fra dansk side parat til at betale mere til de fælles udgifter i Nato," siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Udmeldingen kom i forbindelse med et møde arrangeret af Mette Frederiksen og Hollands premiereminister Mark Rutte.

Her mødtes de to værter med Nato-landene Belgien, Letland, Polen, Portugal og Rumænien og lavede en slags alliance, da alle landene ønsker at styrke det fælles Nato-budget.

Zelenskyj med klar appel til Danmark

Vi vender nu blikket mod Pilestræde i København, hvor den danske presse tirsdag var samlet til et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Og her gjorde præsidenten det klart, at han ønsker Danmarks støtte til at få kandidatstatus som EU-medlemsland.

Det skriver Altinget.

“Jeg ved, at der er skepsis. Der er meget, der ser teknisk ud i at få medlemskabet. Jeg ønsker, at Danmark støtter os i det her,” sagde den ukrainske præsident via et videolink hos Berlingske Media.

Håbet om at få støtte fra Danmark kommer i forlængelse af, at stats- og regeringscheferne i EU mødes 23. juni til et afgørende topmøde, hvor de endeligt skal diskutere, om Ukraine skal have EU-medlemskab.

Det kræver enighed mellem medlemslandene, og blandt de tøvende er Danmark og Tyskland.

Selvom Mette Frederiksen flere gange har sagt, at Ukraine på nuværende tidspunkt ikke lever op til kriterier som en velfungerende økonomi og demokratiske institutioner, slog Zelenskyj fast på pressemødet, at Ukraine har samme europæiske værdier som resten af EU-landene.

“Ukraine kæmper for de samme mål som EU, så er vi som minimum klar til at være kandidatland. Vores folk støtter EU mere end andre lande, der allerede er medlemmer," sagde han på pressemødet ifølge Altinget.

Du kan læse mere om Volodymyr Zelenskyjs møde med den danske presse hos Altinget her.

Endnu en lokalforening i Dansk Folkeparti brænder sammen

Helt oppe i Thisted i Nordjylland udspillede der sig tirsdag et andet drama.

Her måtte Dansk Folkeparti nemlig endnu engang sige farvel til store dele af lokalforeningens bestyrelse, da formand Nina R. Krog og tre andre bestyrelsesmedlemmer meldte sig ud af partiet.

Det skriver Politiken.

De forlader ifølge Politiken partiet, da de mangler respekt fra ledelsen for de enkelte medlemmer i partiet.

Nina R. Krog henviser som seneste eksempel til den kritik, som Kristian Thulesen Dahl fik i partiet for ikke at deltage i valgfesten 1. juni.

"Jeg synes simpelthen, det var så barnligt og under lavmålet for, hvordan man skal te sig som politiker", siger Nina R. Krog til Politiken.

Udmeldingen kommer kort efter, at størstedelen af bestyrelsen i partiets Rebild-afdeling også meldte sig ud af partiet af samme årsager.

Britisk fly med asylansøgere stoppet på vej til Rwanda

Det trak også overskrifter i samtlige medier i går, at Storbritannien nu var klar til at sende første fly med asylansøgere afsted til Rwanda, hvor deres asylansøgning skal behandles.

Men det britiske fly endte aldrig med at komme i luften. 

Det skriver DR.

Flyafgangen blev aflyst, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gjorde indsigelser, som afgjorde, at flyet ikke blev sendt afsted.

Ifølge Ritzau vurderede domstolen, at ingen af asylansøgerne kunne flyves lovligt til Rwanda, og derfor blev afgangen aflyst.

I ugen op til at første britiske fly skulle sendes til Rwanda, har der også været problemer. Oprindeligt skulle 37 asylansøgere sendes derned med flyet, men efter en række juridiske indsigelser skrumpede tallet helt ned til syv passagerer tirsdag.

Afghanere forlader Danmark

Til slut vender vi blikket mod de afghanere, som blev evakueret til Danmark efter Talebans magtovertagelse i august 2021.

Tirsdag morgen satte 180 af dem sig nemlig på en flyver til USA og forlad Danmark.

Det skriver Politiken.

De har fået permanent opholdstilladelse i USA, hvilket er et bedre tilbud, end mange af dem kunne få i Danmark, skriver Politiken. Her har de fleste nemlig fået en midlertidig opholdstilladelse på to år.

Det ærger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede (V), at de afghanere, der har hjulpet den danske regering, ikke har følt sig velkommen i Danmark.

Han peger samtidig på en langsom sagsbehandling som en af årsagerne til, at 180 af dem nu har valgt at forlade landet.

"Der har undervejs været en langsom myndighedsbehandling, og det har nok gjort, at de ikke har følt sig så velkomne, som de burde have gjort", siger han til Politiken.

Det sker i dag:

  • Klimarådet offentliggør sine kommentarer til Energistyrelsens årlige globale afrapportering.
  • Ukraines hjælpelande holder forsvarsmøde i Belgien klokken 15.
  • Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal i samråd om organisationen Sind Ungdom. Her skal hun redegøre for, at organisationen over de seneste år er blevet overtaget af personer med tilknytning til Socialdemokratiets ungdomsparti DSU.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00