Dagens overblik: Eksperter sætter spørgsmålstegn ved effekten af asylnødbremsen

NYHEDSOVERBLIK: Asylnødbremsen er på nuværende tidspunkt mest af alt retorik, lyder det fra eksperter. Og så kalder Gentoftes borgmester, Hans Toft, en minister for arrogant. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Godmorgen og velkommen til tirsdagens gennemgang af de politiske nyheder.

Vi lægger ud med dagens forside af Kristeligt Dagblad, hvor der er blevet set nærmere på den asylnødbremse, som regeringen har erklæret sig klar til at aktivere.

Ifølge professor i flytningeret på Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen er det ikke muligt blot bare at lukke grænsen fuldstændig for asylansøgere.

”I så fald stiller det alvorlige spørgsmål ved vores folkeretlige forpligtelser – både Flygtningekonventionen og Menneskerettighedskonventionen. Begge forudsætter, at vi i det mindste screener folk individuelt, før de bliver sendt tilbage, selv til et sikkert land. Under de nuværende EU-regler kan vi heller ikke uden videre sende folk tilbage Tyskland eller et andet sikkert tredjeland. De skal registreres og have taget fingeraftryk, og vi skal finde ud af, hvilket land de i så fald skal sendes tilbage til,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen til Kristeligt Dagblad.

Han bakkes op af migrationsekspert og adjunkt på Aalborg Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der siger, at nødbremsen indtil videre er et ”politisk bekvemt gummibegreb”.

Asylkollaps i Grækenland kan ikke aktivere nødbremse
Regeringens mulige iværksættelse af nødbremsen er kommet på tale, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, i weekenden erklærede, at Tyrkiets grænser mod Europa er åbne. Dermed kunne tusindvis af flygtninge og migranter frit begynde at søge mod det europæiske.

Den sag har ikke kun fundet vej til Kristeligt Dagblad. Berlingske har også talt med en ekspert om nødbremsen, og hun sætter spørgsmålstegn ved, hvornår regeringen overhovedet kan aktivere den.

Ifølge Louise Halleskov, der er lektor på Aarhus Universitet med asylret og EU-ret som forskningsområde, kan nødbremsen først træde i kraft, hvis der er tale om en ekstraordinær krisesituation, hvor EU’s samarbejde om fordelingen af asylansøgere er brudt sammen. Derfor er det ikke nok, hvis et enkelt medlemslands asylsystem bryder sammen – i dette tilfælde asylsystemet i Grækenland, der modtager en stor del asylansøgere fra Tyrkiet.

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, er enig i den udlægning og fortæller til Berlingske, at uanset, hvad der bliver udfaldet af det nuværende asyl- og migrantpres fra Tyrkiet på de græske grænser, så vil det ikke være nok til at aktivere nødbremsen.

Borgerlig borgmester kritiserer Krag for at favorisere S-borgmestre
Vi slipper nødbremsen og går over til nogle utilfredse borgmestre. Siden begyndelsen af februar har 14 borgerlige borgmestre bedt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om et møde om udligningsreformen.

Det er ikke lykkedes at få et møde med ministeren endnu. Men i løbet af samme periode har Astrid Krag dog haft møder med fem borgmestre, der alle sammen kommer fra Socialdemokratiet.

Det skriver Berlingske.

Det er ”højst bemærkelsesværdigt og arrogant”, lyder kritikken fra den ene af de 14 borgmestre, konservative Hans Toft fra Gentofte. Han kritiserer samtidig ministeren for at favorisere medlemmer af sit eget parti.

Ny departementschef i Justitsministeriet
Vi afslutter dagens nyhedsgennemgang med en nyhed fra embedsværket. Justitsministeriet har fundet en afløser for Barbara Bertelsen, der i starten af året blev ny departementschef i Statsministeriet.

Det skriver Altinget.

Afløseren er Johan Kristian Legarth, der oprindeligt kommer fra en stilling som juridisk chef i Politiets Efterretningstjeneste.

Han er dog ikke helt ny på posten. Han har nemlig fungeret som midlertidig departementschef lige siden Bertelsens skift til Statsministeriet.

Det sker i dag

  • Folketingets Skatteudvalg rejser til Sydafrika. Formålet med turen er at få indblik i Sydafrikas brug af afgifter til at reducere landets CO2-udledning.
  • I dag finder den såkaldte Super Tuesday sted i USA. Det er en afgørende dag for de demokrater, der kæmper om at blive partiets præsidentkandidat. I dag afholdes valg i en lang række stater, og her vil fårene for alvor blive sorteret fra bukkene. Det kan måske endda allerede nu blive klart, hvem der ender med at løbe med nomineringen som præsidentkandidat.

Tema: Dagens overblik

Forrige artikel Derfor frygter regeringen, at en ny migrantkrise er ved at bryde ud i Europa Derfor frygter regeringen, at en ny migrantkrise er ved at bryde ud i Europa Næste artikel To nye debattører til Altinget To nye debattører til Altinget