Dagens overblik: Fagforbund vil sætte loft over optaget på gymnasierne

NYHEDSOVERBLIK: Dansk Metal foreslår et loft over antallet af studenter fra gymnasierne. Det vil sikre flere faglærte og kan finansiere regeringens tilbagetrækningsreform, lyder det. Få overblik over dagens politiske nyheder. 

Godmorgen og velkommen til Altingets politiske nyhedsoverblik.

Vi lægger ud med en idé fra fagforbundet Dansk Metal, der mener at kunne løse et konkret problem for regeringen.

Forbundet foreslår, at der sættes et loft over optaget på de danske gymnasier for at sikre, at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne.

Det skriver Berlingske

Det vil være til gavn for både virksomhederne, der efterspørger faglært arbejdskraft, og samfundsøkonomien, fordi de faglærte unge kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

I Dansk Metal mener man ikke, at de seneste års forsøg på at få flere unge til at søge erhvervsuddannelserne har været tilstrækkeligt succesfulde. 

"Det er mere bastante metoder, der skal til, og at det er på tide at kigge på en egentlig dimensionering på gymnasierne," siger forbundssekretær i Dansk Metal Kasper Palm til avisen. 

Ifølge Dansk Metals regnestykke vil arbejdsudbuddet kunne hæves med hele 4.800 personer, hvis der flyttes 3.000 unge fra gymnasiet til en uddannelse inden for jern- og metalområdet.

Det svarer nogenlunde til det tab af arbejdskraft, som regeringens kommende forslag om fleksibel pension vil medføre, skriver Berlingske. 

Forslaget bakkes op af både FOA og HK, mens børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke vil kommentere det. 

Grænsekontrol indgår i finanslovsforhandlingerne
Regeringens støttepartier gik søndag til forhandlinger med finansminister Nicolai Wammen (S) om næste års finanslov.

Her havde Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, et nyt krav til finansloven med i rygsækken. Han vil have pillet finanseringen af grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse ud af aftalen.

"Politiet skal selvfølgelig have deres ressourcer, men dem skal de bruge på at bekæmpe kriminalitet i virkelighedens verden. Ikke på paskontrol mellem Danmark og Tyskland," sagde han efter forhandlingerne til DR.

Det kan han imidlertid godt glemme alt om, lyder det fra finansordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen.

"Grænsekontrollen er afgørende i forhold til danskernes sikkerhed, i forhold til terrorisme, i forhold til international kriminalitet og også i forhold til vores udlændingepolitik." 

Radikale Venstre vil forbyde kvaksalveri
Alternative behandlere, der forsøger at helbrede alvorlige sygdomme som kræft med udokumenterbare metoder, skal stoppes, mener Radikale Venstre, der vil stramme autorisationsloven.

Det skriver Berlingske.

”Det kan ikke være rigtigt, at vi skal udsætte terminale og syge patienter for alternativ behandling, hvor de ikke har en reel patientsikkerhed,” siger sundhedsordfører for Radikale Venstre Stinus Lindgreen til Berlingske.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bakker op om forslaget.

”Vi kan ikke leve med såkaldte behandlere, der uden nogen dokumentation påstår at kunne helbrede mennesker med livstruende sygdomme. Det skal vi sætte ind over for. Og så handler det i det hele taget bare om bedre oplysning om, hvad der virker,” skriver ministeren til avisen.

Fagforening tilbyder lønforsikring til kvart million danskere
Fagforeningen ASE har tilbudt privat lønforsikring til 250.000 sygeplejersker, lærere, økonomer og jurister, fordi netop de faggrupper har særlig lav risiko for at blive ledige.

Det skriver Finans.

Lønforsikringen er både billigere og med et højere månedligt beløb til udbetaling end dagpengene.

Problemet er, at de private lønforsikringer er med til at presse dagpengesystemet og den danske model, mener professor på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

”Det grundlæggende problem er, at udhulingen på sigt forringer dagpengesystemet endnu mere end i dag,” siger han til avisen.

Også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er bekymret.

"Det er på mange måder en konstruktion, der får alarmklokkerne til at ringe hos mig. Når man begynder at selektere i gruppen, er det et brud med vores kollektive arbejdsløshedssystem,” siger ministeren. 

Konsekvens af ghettopakken: 11.000 mennesker skal flytte
Ghettopakken får direkte betydning for over 11.000 mennesker, der som konsekvens af planen bliver tvunget til at forlade deres bolig i løbet af de kommende år.

Det skriver Mandag Morgen.

Ghettopakken skal sikre en normalisering af beboersammensætningen med en mindre andel af beboere med sociale problemer.

Men det er svært at sige, om planen vil få den effekt, når den rulles ud i praksis, siger seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Marie Stender til Mandag Morgen.

”Der skal nedlægges almene boliger og i det hele taget rykkes rundt på rigtig mange mennesker. Vi ved bare ikke, om det virker på den måde, man håber på og regner med. Ghettoplanen er et stort socialt eksperiment," siger hun.

Det sker i dag

  • Klokken 09.00: Retssagen mod svindeltiltalte Britta Nielsen fortsætter.
  • Klokken 11.00: FN's Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) offentliggør sin årlige rapport om koncentrationen af CO2 i atmosfæren.
  • Klokken 14.00: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal i åbent samråd kommentere, hvad der skal gøres for at forebygge dårligt arbejdsmiljø på store byggeprojekter generelt.
  • EU's udviklingsministre har blandt andet Afrika og migration på dagsordenen til et møde i Rådet for udenrigsanliggender i Bruxelles. Den danske minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S), deltager. 
     

Tema: Dagens overblik

Forrige artikel Konsekvens af ghettopakken: 11.000 mennesker skal forlade deres hjem Konsekvens af ghettopakken: 11.000 mennesker skal forlade deres hjem Næste artikel Disse topfolk skal rådgive regeringen om enklere regler for erhvervslivet