Dagens overblik: Flertal vil tvinge lukningstruet, populær pulje på finansloven

Velkommen til det daglige, politiske nyhedsoverblik.

S-regeringen har ikke sat bredbåndspuljen på finansloven, men nu vil et politisk flertal kæmpe for at få puljen tilbage. Det skriver Avisen Danmark.

Puljen har siden 2016 hjulpet borgere med at få hurtigere internet i tyndt befolkede områder, hvor teleselskaberne ikke har interesseret i at forbedre netforbindelsen, og et nyt ministersvar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) viser, at ordningens popularitet stiger.

Landdistriktsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har stillet spørgsmålet om puljens popularitet til ministeren, og hun mener, at en evaluering fra Energistyrelsen og svaret fra ministeren taler for puljens nødvendighed.

"Det er ærgerligt, vi skal bruge krudt på at få regeringen omvendt på noget, som er så åbenlyst forkert. Men så må det være sådan. Vi i SF tager det i hvert fald med til finanslovsforhandlingerne," siger Karina Lorentzen Dehnhardt til Avisen Danmark.

Sparerunde på jobcentre skal betale tidlig pension
Efter at S-regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten blev enige om den såkaldte Arne-aftale natten til lørdag, står det klart, at næsten en tredjedel af finansieringen på sigt findes ved besparelser i landets kommunale jobcentre. Det skriver Information.

Partierne vil afsætte omkring 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension og vil finde 1,1 milliard kroner ved en "nytænkning af den kommunale indsats". Aftalen beskriver, at jobcentrene er "ramt af for meget bureaukrati," men den beskriver ikke, hvordan politikerne vil realisere de markante besparelser på beskæftigelsesområdet. Partierne vil i 2021 mødes for at aftale "den konkrete udmøntning".

KL's formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), mener, at aftaleteksten er "upræcis" i forhold til, hvordan midlerne præcis skal findes.

"Men fra KL's side vil vi lægge vægt på, at det sker via afbureaukratisering, som afskaffer de meget rigide regler i beskæftigelsesindsatsen," siger Thomas Kastrup-Larsen til Information.

Radikale vil til bunds i Morten Østergaards sexismesager
Radikale Venstre vil undersøge nye meldinger om krænkelser, som partiets tidligere leder, Morten Østergaard, kan have begået. Det skriver partiets nye politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, på Facebook.

"Jeg vil til bunds i problemerne. Derfor bad jeg i fredags om en redegørelse fra Radikale Venstres sekretariat på Christiansborg. For det er afgørende for mig at vide, om disse sager er blevet håndteret korrekt. Jeg forventer at modtage redegørelsen i løbet af en uge," skriver hun.

Hun skriver, at ansatte chefer for "flere år" siden i fortrolighed gjorde Morten Østergaard opmærksom på tre kvinder, som havde følt sig udsat for uønsket seksuel kontakt i festligt lag. Hun valgte, efter at hun fredag talte med pressen om de tre nye sager, at bede partiets sekretariat om at kigge alt efter i sømmene.

Ny EU-plan underkender de lukkede danske grænser
Danmark vedtog sammen med et flertal af EU-landene fredag nye retningslinjer for rejserestriktioner, som på to punkter går imod Danmarks nuværende praksis. Det skriver Jyllands-Posten.

Landene skal ifølge planen atter åbne grænserne for EU-borger, heriblandt dem uden anerkendelsesværdige formål, og landene skal fremover tage udgangspunkt i coronasituationen på regionalt niveau, når de vælger at lave restriktioner fremfor – som Danmark har gjort – at vurdere coronasituationen på nationalt niveau.

"Større klarhed vil komme borgerne, rejsebranchen og danske virksomheder til gode. Det er samtidig vigtigt, at en fælles koordinering ikke går ud over fleksibiliteten til at træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger for at bekæmpe smittespredningen i Danmark," udtaler justitsminister Nick Hækkerup (S) i et skriftligt svar til Jyllands-Posten. 

Justitsministeren konstaterede i forrige uge modsætningerne og udtalte, at "hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil dette punkt give udfordringer, i forhold til den tilgang til indrejserestriktioner som vi har nu".

Siden har EU-landene tilføjet et "i princippet" til en sætning om, at medlemslandene "ikke bør afvise indrejse for personer, der rejser ind fra et andet medlemsland".

Kristendemokraterne genvælger Isabella Arendt som formand
Isabella Arendt fortsætter som formand for Kristendemokraterne. Det skriver Kristeligt Dagblad, efter at partiet i weekenden afholdt landsmøde og genvalgte partiformanden.

Isabelle Arendt rettede i en tale en direkte appel til partiformændene Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) om, at de skal tage Kristendemokraterne med "som samarbejdspartner allerede nu".

"Kære Søren (Pape, red.) og Jakob (Ellemann-Jensen, red.). Kristendemokraterne er opstillet igen, og vi er kommet for at blive. Vi fik næsten et mandat sidste gang. Mit råd er, at I tager os med allerede nu. Lad os mødes og se, hvad vi kan blive enige om," sagde hun i sin tale.

Kristendemokraterne fik ved folketingsvalget i juni sidste år 1,7 procent af stemmerne og var tæt på at få et kredsmandat i Vestjylland, hvor Kristian Andersen var 194 stemmer fra at få mandatet.

Det sker i dag:

• Udenrigspolitisk Nævn oplevede 6. oktober, at en person udgav sig for at være hviderussisk oppositionsleder, men nu siger de russiske satirikere Vovan og Lexus, at de står bag personen. Forventningen er, at satirikerne i dag lægger en optagelse fra det fortrolige møde på Youtube.
• EU's udenrigsministre mødes i Rådet for Udenrigsanliggender og skal drøfte EU's forbindelser med Hviderusland og rådets reaktion på krisen i Venezuela. Forventningen er, at formanden for Rådet for Uudenrigsanliggender, Josep Borell Fontelles, kommer med en erklæring om forgiftning af den russiske politiker Alekséj Naválnyj på vegne af EU.