Dagens overblik: Hemmelige modtagere af partistøtte i Venstre og "en decideret showstopper" for DF-formanden

"Vi trækker i håndbremsen"

Vi forlader Veganerpartiet, der vil være at finde på stemmesedlen til næste folketingsvalg, og tager til Sahel i Vestafrika.

Her trækker den danske regering nemlig i håndbremsen. Det meddeler udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i et interview med Jyllands-Posten oven på flere kup i det fattige og uroplagede område, hvor Danmark bruger – og har planlagt at bruge – mange bistandsmillioner.

"Vi trækker i håndbremsen, indtil der kommer en realistisk og acceptabel plan for, hvordan landet vender tilbage til et demokratisk styre, og vi er klar til at tage yderligere tiltag, hvis vi ser en forværring," siger Flemming Møller Mortensen til avisen.

Konkret betyder det, at den danske regering stopper med at sende penge direkte til militærstyret i Burkina Faso. Her var der 24. januar et militærkup. Fra 2021 til 2025 lød Danmarks samlede engagement i Burkina Faso ellers på 1,05 milliarder kroner. Men strategien for den danske indsats i det vestafrikanske land skal nu gentænkes. Dermed har Danmark sat en stopper for pengestrømmen til statsapparaterne to af de mest ustabile lande i Sahel, Mali og Burkina Faso.

Skribenten bag dagens overblik har tidligere besøgt Burkina Faso med udviklingsministeren. Her forsvarede han regeringens beslutning om i stigende grad at bruge udviklingsbistand på Sahel.

"Det er her, vi skal være," sagde Flemming Møller Mortensen i juni 2021.

Du kan læse en længere fortælling fra Burkina Faso fra undertegnede her, hvis du vil dykke ned i de mange problemer, som landet stod over for allerede inden militærkuppet i januar.

Messerschmidt klar med krav til borgerlig regering

Så er vi nået til meldingen fra Morten Messerschmidt. For det er "en decideret showstopper" for Dansk Folkeparti, at en potentielt borgerlig regering skal forpligte sig til, at Danmark ikke tilslutter sig nye FN-erklæringer eller EU-traktater, uden at befolkningen får lov til at stemme om det. Det lader den nye partiformand forstå i et interview med Avisen Danmark.

"Hvis det alligevel kommer til at ske, vil vi udløse et folketingsvalg," siger Morten Messerschmidt til avisen.

Han kræver desuden, at borgerlige partier skal forpligte sig til at arbejde for, at Danmark løsriver sig fra den europæiske menneskerettighedskonvention.

Du finder hele interviewet lige her.

V har holdt modtagere af partistøtte skjult

I 39 tilfælde har Venstre ved det seneste valg til Folketinget og til Europa-Parlamentet holdt det skjult for vælgerne, hvilke af partiets politikere der har modtaget pengebidrag på mere end 20.900 kroner fra blandt andre erhvervsfolk og erhvervsklubber. Det viser en gennemgang af alle partiernes indberetninger om partistøtte, som Politiken har foretaget.

Når beløbet på partistøtte overstiger 20.900, skal partierne indberette navnene på de private donorer. Samtidig er formålet med loven, at vælgerne også kender navnet på den politiker, som har modtaget større økonomiske bidrag.

Alligevel undlod Venstre ifølge avisen i tre regioner at oplyse, hvilke politikere eller opstillingskredse der modtog pengene. De skrev blot, at modtageren af støtten var en "kredsorganisation". Og dem er der altså en del af. Samtidig er antallet af donationer blevet tilbageholdt.

Det er kritisabelt, lyder det fra lektor Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i partistøtte ved Københavns Universitet.

"Hvis vi andre udfyldte formularer fra Skat eller andre myndigheder på samme måde, så ville vi ikke slippe godt fra det. Det svarer til blot at skrive "by" i feltet fødested i ens pas," siger hun til avisen.

Læs hele historien her.

Bramsens rokade var ikke en pludselig indskydelse

Og så er vi nået til opsamlingen på fredagens regeringsrokade. For nok blev den udløst af Benny Engelbrecht (S), der gik af som transportminister oven på en sag om hemmelige klimaberegninger. Men det var ikke en pludselig indskydelse hos statsminister Mette Frederiksen (S), at Trine Bramsen (S) i samme ombæring blev flyttet væk fra Forsvarsministeriet og over til Transportministeriet.

Det havde nemlig været planlagt gennem længere tid og var "bare et spørgsmål om timing". Det fortæller flere kilder til Altinget.

For de borgerlige partier – som regeringen forventer at indgå et nyt forsvarsforlig med – var trætte af hende. Forsvaret var trætte af hende. Faktisk var til sidst "kun statsministeren og hendes partis egen forsvarsordfører, Mogens Jensen (S), reelt på ministerens side", kan du læse i det analytiske portræt.

Som ny transportminister får Trine Bramsen desuden ansvaret for ligestillingsområdet. Og det har vakt kritik. For alene under den nuværende S-regeringen har tre forskellige socialdemokrater kunnet skrive "ligestillingsminister" på sit CV.  

Lykke Friis, der i dag er direktør for Tænketanken Europa, blev ligestillingsminister i VK-regeringen i 2010. Det føltes lidt, som om "man blev udstyret med en vandrepokal, som hele tiden var blevet givet videre", siger hun til Altinget.

”Man kan sige, at det har rykket så mange gange, at der burde komme hjul under, så det nemmere kan rulle videre. En rullende ligestillingsafdeling!”

Og hvorfor er det så endnu engang blevet flyttet? Altingets arbejdsmarkedsredaktør har i sin analyse et bud på svaret:

"Den oplagte forklaring er naturligvis, at Trine Bramsen skulle have et plaster på såret for at afgive Forsvarsministeriet, hvor hun har været udsat for massiv kritik. Og når det blev ligestillingsområdet, skyldes det blandt andet, at det indeholder gode muligheder for at markere sig værdipolitisk i modsætning til det mere hårde forsvarsområde," skriver hun.

Du finder analysen her.

Det sker i dag

• Regeringen holder seminar på Marienborg oven på fredagens rokade.
• Udenrigsministrene fra fra en række EU-lande lande rejser til den ukrainske hovedstad, Kiev, for at diskutere den anspændte situation mellem Ukraine, Nato og Rusland.