Dagens overblik: I årevis har indvandringsprøve været sværere end tilladt

Velkommen til et rids af torsdagens vigtigste nyheder i dansk politik.

Vi begynder med, at en indvandringsprøve i årevis har været sværere, end loven tillod. Udlændinge, der har søgt om familiesammenføring, og religiøse forkyndere, der har søgt om forlænget ophold i Danmark, kan dermed være blevet afvist af myndighederne på et forkert grundlag, skriver Jyllands-Posten.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bekendtgjorde i efteråret 2020, at regeringen havde levet op til sit valgløfte om at stramme sprogkravet for religiøse forkyndere i Danmark. Men som behandlingen af et lovforslag skred frem, gik det op for ministeren, at dele af den foreslåede lovstramning allerede var gennemført i praksis.

Ministeren redegjorde for sagen i et brev til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i begyndelsen af marts 2021 og skrev, at sprogprøven "samlet set er på et højere niveau, end der er hjemmel til i loven".

I et bilag, som folketingsudvalget fik, men som de ikke har opdaget, fremgår det, at en delprøve i den såkaldte indvandringsprøve siden 2010 har været på A1-niveau, mens der kun var lovhjemmel til en prøve på A1-minus-niveau.

Dansk på A1-minus-niveau forudsætter alene et meget begrænset sprog, hvor det for eksempel ikke forventes, at man kan holde en samtale i gang, mens dansk på A1-niveau forudsætter, at man kan indgå i en enkel samtale, forudsat at den anden person taler langsomt og tydeligt og er indstillet på at hjælpe.

Mattias Tesfaye holder ferie og vil ikke stille op til interview med Jyllands-Posten. Han påpeger i et skriftligt svar, at lovforslaget – hvor fejlen åbenbarede sig – blev rettet. Hans ministerium er "fortsat ved at se på, om der er sager, som er afslået med henvisning til, at indvandringsprøven ikke var bestået, og som skal genoptages".

Frederiksen mindes ofre for terrorangreb i Norge

Det er ti år siden, at mand sprængte en bombe i regeringskvarteret i Oslo og dernæst gik til angreb mod Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF), der holdt sommerlejr på Utøya. I alt 77 blev dræbt – otte af bomben i Oslo og 69 ved angrebet på Utøya.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger i en udtalelse, at "det var et angreb på noget af det helligste i vores samfund: Frit at kunne tage del i den politiske debat".

"Ofrene kom fra alle egne af Norge. Mennesker over hele landet havde sorgen tæt på. Mine tanker går til jer familier og venner, som sidder med tunge tab. Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde. Men Norge har vist os alle, at vores fælles værdier – åbenhed, tillid og medmenneskelighed – er stærkere end de kræfter, der vil os ondt," udtaler Mette Frederiksen.

Den norske regering og kongefamilie deltager torsdag i en mindegudstjeneste for ofrene i Domkirken i Oslo. Gudstjenesten begynder klokken 11.

Sygeplejerskers strejke har udskudt omkring 42.000 aktiviteter

Strejken blandt sygeplejersker har nu varet én måned og har udskudt 42.343 behandlinger eller aktiviteter. Det viser tal fra de fem regioner, skriver Ritzau ifølge TV 2.

"Det er frustrerende for de patienter, der havde sat sig op til det, men i forhold til den samlede produktion af ambulante kontakter, som ligger på flere hundredtusinder om ugen, er det en ret lille del," siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive til Ritzau.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, er tilfreds med strejkens aftryk, og hun efterlyser fortsat en reaktion fra arbejdsgiverne eller regeringen. Strejken begyndte 19. juni og omfatter aktuelt 4.750 sygeplejesker, hvilket vil stige med knap 1.000 sygeplejersker i august.

Radikales leder: Flertal hen over midten kan lave reformer

Den forståelse, som Radikale har med regeringen og de øvrige støttepartier, står på ingen måde i vejen for at lave økonomiske reformer med et flertal hen over midten. Det siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) til Børsen.

Statsminister Mette Frederiksen har varslet et reformprogram med et sigte på ti år. Sofie Carsten Nielsen håber, at Radikale og "mange flere" bliver inviteret inden for i reformarbejdet, men hun understreger samtidig, at ikke alle støttepartier behøver at være med til at skabe de økonomiske reformer, som ifølge Sofie Carsten Nielsen blandt andet skal fokusere på arbejdsudbuddet.

"Det er jo helt oplagt, at hvis ikke Enhedslisten vil være med til at levere de mennesker, som er lovet med forståelsespapiret, er de jo ikke forpligtet til det. Så må vi finde flertallet et andet sted," siger hun til Børsen.