Dagens overblik: I dag kommer et længe ventet bud på, hvordan vi får skruet ned for vores udslip af drivhusgasser

Dansk ulandsbistand går til piratjagt i Vestafrika. Regeringen vil af med ventelisterne oven på corona og sygeplejerskestrejke, men har ikke en færdig plan. Og så løfter en ekspertgruppe sløret for, hvordan en ensartet plan for en afgift på drivhusgasser kan indføres bedst muligt. Dagens overblik er klar.

Aalborg Portland Cementfabriks kridtgrav i Rørdal ved Aalborg er Danmarks største enkeltstående udleder af CO2.
Aalborg Portland Cementfabriks kridtgrav i Rørdal ved Aalborg er Danmarks største enkeltstående udleder af CO2.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Godmorgen! Det er tirsdag, og du er landet lige i begyndelsen af dagens overblik over de vigtigste politiske historier på en dag, hvor der er ministeroverdragelser og spørgetime i Folketingssalen med statsministeren.

Vi skal omkring Guineabugten, hvor danske bistandskroner går til piratindsatsen, og hvad regeringen vil gøre for at komme af med puklen af udskudte operationer oven på coronapandemien og sygeplejerskestrejke.

Men først kaster vi os over noget, der er klart mere saftigt, end det lyder: en afgift på drivhusgasser.

Sådan en afgift bliver af både eksperter og grønne organisationer set som helt afgørende, ja, faktisk som "det vigtigste klimaforslag", hvis det skal lykkes at sænke vores udledning med 70 procent frem mod 2030.

Og til formiddag præsenterer en ekspertgruppe så første delrapport med en række bud på, hvordan en ensartet afgift på drivhusgasser kan indføres bedst muligt. Grunden til, at mange sætter deres lid til en såkaldt CO2-skat, er kort og godt, at den vil gøre det dyrt at sende drivhusgasser op i atmosfæren – og dermed lægge pres på virksomhederne, så de dropper kul, olie og gas.

Men ikke alle mener, at en CO2-skat alene kan løse udfordringen. Blandt andre Dansk Industri (DI), der har nogle af de mest CO2-udledende virksomheder som medlemmer, frygter, at en ny afgift vil få firmaer til at flytte produktion ud af landet. I fagsprog kaldet lækage.

I et interview med Børsen understreger politisk direktør Emil Fannikke Kiær, at DI går ind for en afgift.

"Så langt er vi fuldstændigt enige. Men der, hvor vi har en faglig diskussion, er, hvad man gør med den type af virksomheder, som ikke har reelle alternativer, men producerer varer, som vi alle sammen er afhængige af. Det kræver andre løsninger end bare en afgift at få de virksomheder igennem en omstilling. Vi mener ikke, at en afgift kan stå alene," siger han til avisen.

Derfor har eksperterne arbejdet hårdt for at finde en model, der minimerer risikoen for lækage. Det skriver Politiken, som også peger på et andet centralt dilemma i udarbejdelsen af mulige modeller. For en afgift risikerer at ramme de svagest stillede hårdest, fordi nogle varer som cement bliver dyrere.

"Regeringen har igen og igen henvist til den franske protestbevægelse De Gule Veste. Den opstod oven på en beskeden stigning i dieselafgiften. For at undgå den slags oprør fra neden har den sociale balance et selvstændigt afsnit i det kommissorium, som regeringen har udstyret eksperterne med," som avisens klimaredaktør forklarer i sin analyse.

Du finder analysen her, hvor du også kan blive klogere på, hvad der ikke er med – og hvorfor.

Martin Henriksens museskridt

Lige siden sit nederlag til Morten Messerschmidt (DF) i kampen om at blive Dansk Folkepartis nye formand har Martin Henriksen (DF) med museskridt været på vej væk.

Mandag tog han endnu et og meldte sig ud af partiets hovedbestyrelse. Der har han siddet i 13 år, men han "kan ikke med troværdighed sidde i ledelsen sammen med den nye formand", fordi han "grundlæggende ikke respekterer ham", lod han forstå i Ekstra Bladet.

Dermed er han hverken folketingskandidat eller medlem af partiledelsen længere. Men han fortsætter dog indtil videre som menigt medlem.

Hvis du vil med til Herning, hvor opgøret fandt sted, kan du med fordel (gen)læse Altingets politiske redaktørs reportage. Du finder den her.

Ulandsmidler går til dansk piratjagt

Inden længe øger Danmark bidraget til indsatsen mod pirater i Guineabugten. Og her vil godt halvdelen af pengene være fra den danske udviklingsbistand. Det oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.

Pengene skal blandt andet bruges på at retsforfølge formodede pirater i lande i nærområderne, kapacitetsopbygge retssektoren i kyststaterne i regionen og blandt de civile myndigheder og sikre beviser mod formodede pirater.

Og det vækker kritik blandt regeringens støttepartier. Radikale Venstre savner mere gennemsigtighed fra Udenrigsministeriet i forhold til, hvilke dele af indsatsen ulandsmidlerne betaler for – og hvor meget. Og Enhedslisten mener i udgangspunktet slet ikke, at den danske regering skal bruge penge fra bistanden på at bekæmpe pirater.

Hele historien finder du her, hvor du blandt andet kan læse, hvorfor udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at pengene bliver brugt helt rigtigt.

Grønstempling af gas og atomkraft splitter danske EU-politikere

Når de danske europaparlamentarikere inden længe skal stemme om, hvorvidt naturgas og atomkraft skal kategoriseres som bæredygtige energiløsninger, vil et flertal stemme imod. Kun Konservative og Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme for, mens Venstre tøver. Det skriver Altinget, der har talt med samtlige politikere fra Danmark.

Det er et forslag fra EU-Kommissionen, som lægger op til at indlemme naturgas og atomkraft i klubben. Det skal skal vedtages af mindst halvdelen af Europa-Parlamentet for at kunne træde i kraft. 

Du kan læse de danske MEP'eres argumenter for og imod lige her.

To ud af tre kan bo i områder med logning af data

3,9 millioner borgere – eller hvad der svarer til to ud af tre indbyggere i Danmark – kan ende med at bo i områder, hvor deres teledate kan blive indsamlet. I hvert fald hvis regeringens forslag om logning bliver til virkelighed.

Det fremgår af et folketingssvag fra Justsministeriet, skriver Ritzau ifølge Politiken.

Af svaret fremgår det dog også, at der endnu ikke er udarbejdet et endeligt kort over de områder, der vil blive logget. Ligesom det heller ikke er muligt at sige, hvor mange der helt præcist vil blive omfattet.

Forslaget er blevet fremsat, efter at skiftende regeringer i årevis har fortsat med en ulovlig praksis, hvor informationer om placering af borgernes mobiltelefoner bliver registreret og gemt af teleselskaber.

Du finder hele artiklen her.

Minister har ingen præcis plan for nedbringelse af ventetider

Sygehusene skal i gang med at gøre ventetiden mindre for de mange patienter, der har fået udskudt deres behandling på grund af coronakrisen og sygeplejeskestrejken. Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag på et pressemøde.

Men han kunne dog ikke sige, hvor mange penge regeringen vil afsætte til opgaven. Ligesom han ikke havde et bud på, hvor lang tid det vil tage at nedbringe puklen, der ifølge et nyt notat fra Sundhedsministeriet udgør cirka 100.000 operationer. Selv om det er temmelig svært at regne præcist ud.

Nu har han indkaldt Danske Regioner til forhandlinger om at sætte gang i en plan for de ventende patienter.

Her kan du læse resten af artiklen, hvor du får et bud på, hvor længe det vil tage at få bugt med efterslæbet – og hvad regionerne siger til meldingen fra sundhedsministeren.

Det sker i dag

  • To ministeroverdragelser oven på fredagens rokade. Benny Engelbrecht (S) og Peter Hummelgaard (S) overdrager til Trine Bramsen (S), der er ny transport- og ligestillingsminister. Efterfølgende overdrager Bramsen Forsvarsministeriet til Morten Bødskov (S).
  • En ekspertgruppe, der er ledet af professor Michael Svarer, fremlægger på et pressemøde en delrapport med mulige modeller for en ensartet CO2-afgift i Danmark.
  • EU-Kommissionen præsenterer sit forslag om produktion af halvleder-mikrochip i EU. Det kan du læse mere om hos Altinget EU.
  • Og så er der møde i Folketingssalen. Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer blandt andet på spørgsmål.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Henriksen

Kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, spidskandidat til EP-valget 2024 (NB), fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

0:000:00