Dagens overblik: Løkke vil øremærke sparede lønkroner fra lockout til velfærd

Hvis de nuværende forhandlinger om en ny offentlig overenskomst ender i konflikt, vil staten spare cirka en kvart milliard lønkroner hver eneste dag, mens konflikten står på.

De sparede kroner skal øremærkes til velfærd, garanterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge DR Nyheder.

"En del af pengene vil skulle bruges bagefter på at indhente det fortabte, men der vil være noget i overskud – og så vil vi gøre nettoregnestykket op bagefter og sikre, at de penge vender tilbage. Derfor vil jeg lave en velfærdspulje," siger statsministeren til DR.

Løkke har endnu ikke gjort sig nogle tanker om, hvordan pengene konkret skal bruges. Det skal regeringen drøfte med de øvrige partier i Folketinget, hvis konflikten bliver en realitet.

"Det er totalt useriøst"
Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen vil have et nyt opgør om registreringsafgiften efter nye tal fra Finansministeriet. Det sker selvom, at regeringen aftalte med Dansk Folkeparti, i forbindelse med den seneste sænkelse af afgiften, at der ikke skulle ske nye ændringer på denne side af et folketingsvalg.

Det skriver Berlingske.

Forsøget på at tage debatten op igen bliver også skudt ned af Dansk Folkeparti.

"Jeg skal ikke blande mig i, hvilken politik Liberal Alliance fører, men vi har lavet de bilafgiftsændringer, vi skal lave i den her omgang. Jeg vil sige, at det er totalt useriøst. Og det mest useriøse er at tage debatten i det offentlige," siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til Berlingske.

Han henviser til, at bilmarkedet gik i stå i forbindelse med de langstrakte forhandlinger om registreringsafgiften i efteråret.

Færre elever i klasserne giver milliarder
Det kan betale sig at skyde flere penge i folkeskolen. Særligt hvis pengene går til at sænke antallet af eleverne i klasserne.

Det skriver Altinget.

En ny analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea viser, at samfundet kan få pengene næsten otte gange igen, hvis elevantallet nedsættes med 10 procent i folkeskoleklasserne - svarende til to-tre elever per klasse.

Det vil ifølge Cevea koste 3,5 milliarder om året i ekstra lærertimer og nye klasselokaler, men på den lange bane overstiger gevinsterne langt udgifterne.

”Investeringen kommer tilbage i løbet af de her unge menneskers liv. Når de kommer ud på arbejdsmarkedet, vil de hvert år levere 1,33 procent mere. Det vil sige, at de arbejder hurtigere, når de kommer i job,” siger ph.d.-studerende Niels Fuglsang, der har lavet notatet for Cevea, til Altinget.

Læs mere her.

Ministerium ændrer praksis
Udlændinge- og Integrationsministeriet ændrer nu praksis efter Paposhvili-dommen, der handler om syge udlændinge.

Ministeriets tidligere praksis betyder, at syge udlændinge fejlagtigt kan være blevet sendt ud af Danmark uden tilgængelig behandling.

Men fremover vil ministeriet ifølge Jyllands-Posten gå længere for at sikre sig, at den udviste, syge udlænding har adgang til behandling. Hver enkelt sag vil blive vurderet ud fra de konkrete omstændigheder, og sagsbehandlerne vil se på omkostninger, socialt og familiært netværk samt afstand, når adgangen til behandling skal vurderes.

Friheden er blevet indskrænket under VLAK-regeringen
Sjældent har der været så mange indgreb i danskernes frihedsrettigheder som i 2017 og 2018.

Sådan lyder konklusionen fra Institut for Menneskerettigheder i debatindlæg i Altinget.

"Det er slående, hvordan vi det seneste år har set det ene eksempel efter det andet på, at grundlæggende frihedsrettigheder tilsidesættes," skriver instituttets vicedirektør, Louise Holck.

Nogle af eksemplerne på lovforslag, der indskrænker friheden, er blandt andet tildækningsforbuddet, myndighedernes mulighed for at forbyde dømte bandemedlemmer at komme i bestemte kommuner og muligheden for at straffe tiggere.