Dagens overblik: May fik for en gangs skyld flertal, men sejren er skrøbelig

Godmorgen og velkommen til dit hurtige overblik over de vigtigste politiske nyheder.

Selvom det kun er et år siden, at et flertal i Folketinget indgik et nyt forlig om forsvarspolitikken, stod partierne tirsdag aften pludselig med en ny såkaldt tillægsaftale.

Efter massivt pres fra USA og Donald Trump har den danske regering nemlig valgt at hæve det danske forsvarsbudget – dels ved en skrivebordsøvelse, hvor der flyttes rundt på nogle poster fra andre budgetter, og dels ved at finde 1,5 milliarder kroner i såkaldt nye penge.

Det skriver blandt andre Altinget.

En enig forsvarsforligskreds har besluttet, at Danmark øger forsvarsbudgettet i 2023 med 1,5 milliarder kroner, så de danske forsvarsudgifter når 1,5 procent af bruttonationalproduktet i 2023. Med det oprindelige forlig ville vi kun være kommet op på 1,3 procent – langt fra Nato-aftalen om at bruge 2 procent på forsvar.

"Radikale Venstre søger rigtige løsninger på virkelige problemer, ikke oprustning, alene fordi USA ønsker det," siger Martin Lidegaard (R), som nu vil arbejde for, at pengene bliver brugt på "formål som øget klimaberedskab, cybersikkerhed og indsatser i Arktis".

May skal genforhandle aftale med EU
En sjælden sejr for Theresa May – men skrøbelig. Sådan betegner flere medier og kommentatorer i dag resultatet af de afstemninger, der fandt sted i det britiske parlament tirsdag aften.

I månedsvis har den britiske premierminister, Theresa May, nemlig lidt det ene politiske nederlag efter det andet i sit forsøg på at lande en aftale om Brexit. Midt i januar afviste et stort flertal i parlamentet den Brexit-aftale, hun havde brugt små to år på at forhandle på plads med EU. Men i går lykkedes det for første gang i lang tid Theresa May at samle et politisk flertal bag sig, skriver blandt andre DR.

Det skete, da 317 parlamentarikere stemte for, at hun skal vende tilbage til forhandlingsbordet og genforhandle det omstridte backstop med EU. Noget, hun selv havde opfordret til tidligere på dagen.

Samtidig forkastede et flertal et andet forslag, som ville have givet parlamentet magt til at beordre Downing Street til at forsinke Brexit for at undgå en kaotisk exit. Det ville ifølge JP have svækket Mays kontrol over processen.

Underhuset støttede til gengæld en mere uforpligtende hensigtserklæring om, at briterne ikke skal forlade EU uden en aftale.

Nu vil May så genforhandle Brexit-aftalen, men det afviser EU-præsident Donald Tusk på forhånd.

Du kan også blive klogere af Politikens udlægning af, hvad aftenens begivenheder nu kan betyde. 

Efter aftenens resultat i det britiske parlament, er vi kommet tættere på et hårdt Brexit. Det mener @RebAdlerNissen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet. #dr2deadline pic.twitter.com/0b6mOe0fbK

— DR2 Deadline (@dr2deadline) January 29, 2019

Frederiksen fører fortsat i ny statsministermåling
Hvis der var folketingsvalg i dag, vil flere af vælgerne fortsat have Mette Frederiksen (S) som ny statsminister frem for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det viser en ny måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.

Her svarer 30 procent, at de foretrækker Mette Frederiksen som statsminister. Kun hver fjerde vil beholde Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet.

Mette Frederiksen fortsætter i målingen den føring, som hun har indtaget, lige siden hun blev formand for Socialdemokratiet efter folketingsvalget i 2015.

Men hendes forspring ned til Løkke er ikke nok, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Mette Frederiksens forspring er i underkanten. Det er logisk, at vælgere fra Alternativet og Radikale ikke er begejstrede for hende, det er der politiske forklaringer på. Men det er i underkanten, at kun 78 procent af de socialdemokratiske vælgere peger på hende. Hun skal have mere gejst ind i sin egne base," siger han.