Dagens overblik: May kan blive nødt til at sætte en dato for sin afgang

Godmorgen og velkommen til nyhedsoverblikket på en ny travl dag i dansk politik.

I disse tider ser vi også lidt til Storbritannien, og lad os starte med en kort status på Brexit.

Det britiske parlament overtager i dag styringen over det videre Brexit-forløb fra premierminister Theresa May, skriver TV 2.

Med May på sidelinjen skal Underhuset i dag diskutere alternative scenarier for Brexit. For første gang får parlamentet lov at beslutte, hvilke Brexit-løsninger der skal stemmes om. Og ifølge britiske medier er der fremsat mindst 16 forslag til afstemning. Det er blandt andet forslag om en toldunion mellem EU og Storbritannien, en "Norge-model", en hård Brexit uden aftale, en ny folkeafstemning om skilsmisseaftalen samt at aflyse Brexit.

Men inden afstemningerne skal Theresa May til møde med sin konservative parlamentsgruppe. Og her ventes hun at blive mødt med krav om at fremlægge en plan for sin afgang som premierminister.

”I dag kan meget vel blive dagen, hvor May kan blive nødt til at gå frem og sætte en dato for, hvornår hun går af, for hun har simpelthen mistet kontrollen over den her proces,” siger korrespondent Lone Theils.

Sundhedsreform får kritik af Venstrefolk
Regeringens og DF’s sundhedsaftale blev indgået tirsdag morgen, og i dag fylder reaktionerne på aftalen medierne. JP har talt med nogle Venstre-folk, som ikke er tilfredse med deres eget partis reform. Flere af dem er medlemmer af de regionsråd, som står til at blive nedlagt med aftalen.

”Det hele vil blive styret fra Aarhus eller fra København,” siger næstformanden for Venstre i Midtjylland, Tage Rækby, der kalder planen for en centralisering.

Men finansminister Kristian Jensen (V) siger, at regeringen har lyttet til kritikken fra baglandet og justeret den endelige aftale, så der er mere inddragelse af borgerne.

”Det er blandt andet derfor, vi opretter et patient- og pårørenderåd. Tidligere har man kunnet gå til sin regionsrådspolitiker, hvis man kendte en af dem. Nu kan man gå til et patient- og pårørenderåd, som kommer til at være tættere på,” siger han.

Nye patientråd får begrænset magt
Politiken har set nærmere på netop patient- og pårørenderådene. Og her siger en ekspert, at ambitionen er god nok, men rådene får en ”begrænset magt”.

Det nye folkevalgte organ skal bestå af almindelige borgere, der skal vælges i direkte valg hvert andet år. Rådene skal sørge for, at demokratiet opretholdes, når regionerne nedlægges.

”De har hverken kompetence til at træffe bindende beslutninger eller et budget at råde over. De skal udelukkende høres og spille ind med forslag, som ingen er forpligtet til at tage op,” siger Karsten Vrangbæk, der forsker i sundhedsvæsenet.

Landdistrikternes Fællesråd siger til avisen, at de nye råd ikke fjerner deres bekymring over manglende demokratisk indflydelse på sundhedsvæsenet.

Rød eller blå sundhedspolitik?
Med regeringen og DF’s aftale kan man nu også så småt begynde øvelsen at sammenligne den blå sundhedsplan med det røde alternativ frem mod valget. Rød blok har ikke lagt en fælles plan frem, men S har præsenteret et overordnet sundhedsudspil.

Altingets sundhedsanalytiker Ole Toft har set nærmere på, hvor S er enig med blå blok, og hvor de største forskelle ligger.