Dagens overblik: Mette Frederiksen afviser at hjemsende embedsmænd, og støttepartier kræver særskat til energivirksomheder

Godmorgen, og velkommen til ugens sidste politiske overflyvning med de vigtigste nyheder.

I dag skal vi både runde regeringens første initiativ i den såkaldte "bandepakke", støttepartiernes ønske om at lave en særskat til energivirksomheder under energikrisen samt kritikken af den forskellige sundhedsbehandling i flere regioner.

Men vi starter morgenen ud med at kigge på minksagen. Torsdag var der nemlig møde i Granskningsudvalget med Mette Frederiksen (S), og her slog hun fast, at der fortsat ikke er nogen embedsmænd, der bliver sendt hjem som konsekvens af Minkkommissionens beretning.

Det skriver TV2.

Statsministeren forklarer beslutningen med, at hun afventer rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der indtil nu har haft seks uger til at forholde sig til beretningen.

Samtidig slår Mette Frederiksen fast, at tilliden til hendes embedsmænd fortsat ikke fejler noget.

"Det er, når alt kommer til alt, et tillidsspørgsmål. Og jeg har tillid både til departementschefen i Statsministeriet, ligesom jeg i øvrigt har tillid til de andre embedsfolk, der er ansat i staten," siger hun til TV2.

Støttepartier vil have særskat under energikrisen

Vi bevæger os videre til SF's og Enhedslistens lejr, hvor der nu kræves en ekstraskat for energivirksomheder, der tjener store summer på den nuværende energikrise, der er kommet som følge af krigen i Ukraine.

Det skriver Politiken.

Støttepartierne vil have en såkaldt "windfall tax", som er en ekstra skat på overnormal profit, der skyldes udefrakommende begivenheder.

De ekstra penge fra særskatten skal ifølge Enhedslisten og SF gå til støtte til landets fattigste, der bliver ramt hårdt af inflation og stigende energipriser.

"Det er noget, regeringen burde tage dybt alvorligt. Jeg synes næsten, det er pinligt, at vi ikke har handlet endnu," siger Mai Villadsen (EL) til Politiken.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til støttepartiernes forslag, lyder det fra Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin (S).

Regeringen laver hårdere sanktioner for ungdomskriminelle

Vi vender blikket tilbage mod regeringen, der nu har lanceret første initiativ i en kommende bandepakke. Initiativet indebærer, at flere unge skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis de har begået kriminalitet.

Det skriver Berlingske.

På nuværende tidspunkt bliver børn og unge henvist til nævnet, hvis de har begået "personfarlig" eller "anden alvorlig kriminalitet", hvorefter nævnet kan gøre brug af en række værktøjer.

Men hvis regeringens nye initiativ bliver gennemført, betyder det, at der fremover vil være mulighed for at lave en henvisning til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis en ung bliver taget i at lave mindre grov kriminalitet, men at det vurderes at have relation til bande- eller rockermiljøet.

Kritik af forskelsbehandling i regioner

I de seneste måneder har der været stor bevågenhed omkring forskellen i kvaliteten af sundhedsbehandling i de forskellige regioner.

Og i Region Sjælland står det skidt til med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft for at sikre den optimale behandling sammenlignet med den nærliggende Region Hovedstaden.

Det skriver Berlingske.

Den skæve fordeling af arbejdskraft får sundhedsøkonom Jakob Kjellberg til at foreslå at integrere de to regioner bedre sammen og endda muligvis sammenlægge dem.

"Det er indlysende, at relationen mellem de to regioner er problematisk, som det fungerer nu, og derfor kan det overvejes, om en sammenlægning er en løsning for at løfte kapaciteten og behandlingen uden for hovedstaden," siger Jakob Kjellberg til Berlingske.

Socialminister siger undskyld til anbragte handicappede

Herfra vender vi blikket mod socialminister Astrid Krag, der vil sige undskyld til de børn, unge og voksne med handicap, der blev anbragt i statens varetægt fra 1933 til 1980.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Baggrunden for undskyldningen er en stor historisk udredning om de børn, unge og voksne, der var anbragt i særforsorgen i årene fra 1933 til 1980.

Kristeligt Dagblad har tidligere afdækket forholdene på landets forsorgshjem i disse år, og dækningen førte til politisk debat, da det blandt andet kom frem, at mange af de anbragte havde mistet al kontakt med deres familie, når de blev afleveret på en såkaldt "åndsvageforsorg".

Donationer til Ukraine løb op på 11 milliarder

Til sidst slår vi et hurtigt smut forbi den internationale donorkonference, der blev holdt for Ukraine i København torsdag. 

Her donerede samtlige af de 26 lande til stede samlet set 11 milliarder kroner til det krigsramte land.

Det skriver Avisen Danmark.

Danmark annoncerede onsdag en donation på 820 millioner kroner, der blandt andet skal gå til våben og træning af soldater. 

Det sker i dag:

• Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, møder Danmarksdemokraternes stifter, Inger Støjberg, i en debat klokken 11.
• Finansminister Nicolai Wammen skal i åbent samråd om statens konsulentforbrug klokken 12.