Dagens overblik: Minister vil se socialt frikort efter i sømmene

OVERBLIK: Social- og indenrigsministeren vil se nærmere på, om det sociale frikort fungerer. V og DF bakker op om fælles koalition i Hormuzstrædet, og Miljøministeren kaldes i samråd. Få dagens politiske overblik her. 

Velkommen til endnu en sommerdag med politiske nyheder. 

Vi starter hos A4 Nu, som kan fortælle, at det sociale frikort, der skal hjælpe udsatte borgere med at tjene lidt ekstra, stadig ikke er en succeshistorie.  

En aktindsigt viser, at 155 borgere har haft ansættelse via frikortet, og på den baggrund er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) klar til at se nærmere på, om ordningen fungerer. Ifølge A4 NU er målet, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen.   

"Jeg støtter tanken bag det sociale frikort, men det virker på mig som en meget dyr ordning i forhold til, hvor få der får gavn af den," siger Astrid Krag.  

Frikortet var en del af regeringsgrundlaget for den tidligere VLAK-regering og blev lanceret i 2016 som en forsøgsordning.  

I april rejste Socialdemokratiet en voldsom kritik af ordningen, fordi partiet dengang ikke mente, at de penge, der bruges på det sociale frikort, stod mål med, at dengang kun ni borgere havde ansættelse gennem frikortet. Der er afsat 45 millioner kroner til projektet.  

V og DF vil have dansk deltagelse i europæisk flådemission  
Står det til udenrigsordførere fra Venstre og Dansk Folkeparti, bør Danmark ikke tøve med at bakke op om Storbritanniens forslag om at sende krigsskibe til Hormuzstrædet. det skriver Ekstra Bladet.   

Briternes præsenterede deres forslag om en fælles koalition med henblik på at sikre sikker skibsfart i området mandag aften, efter at en britisk olietanker var blevet opbragt af Iran fredag den 19. juli.  

Den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, har i det britiske Underhus blandt andet omtalt episoden med den opbragte olietanker som "statsligt pirateri". 

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er meget positivt indstillet over for briternes initiativ.  

"Jeg mener, at Danmark bør sige ja til Storbritanniens forslag om en fælles europæisk koalition af flådefaretøjer, der vil kunne sikre fri passage gennem Golfen. Som verdens femtestørste søfartsnation er det her altafgørende for Danmark og noget, der potentielt kan koste danske arbejdspladser og have negative konsekvenser for dansk økonomi, hvis ikke vi kan sikre den civile skibstrafik gennem Golfen," siger han til Ekstra Bladet. 

Hos Dansk Folkeparti mener udenrigsordfører Søren Espersen ligeledes, at Danmark bør deltage i den foreslåede koalition. 

I løbet af de seneste måneder er flere tankskibe – både fra britisk og iransk side – blevet opbragt. 

Ifølge militæranalytiker hos Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen er der tale om "en farlig opgave", hvis Danmark går ind i konflikten via den fælles europæiske mission. Det fortalte han tirsdag til Jyllands-Posten

Miljøminister kaldes i samråd 
Den nyslåede miljøminister, Lea Wermelin (S), møder kritik fra begge fløje i dansk politik. 

Det skyldes ministerens beslutning om ikke at gå politisk ind i, hvor stor en mængde kloakvand der bliver ledt ud i åer, søer og i hav under oversvømning. I stedet vil hun afvente, at Miljøstyrelsen "forbedrer sin viden på området".  

Men dét svar er langtfra tilfredsstillende for Enhedslisten, Konservative, Alternative og SF, der nu ønsker at hive Lea Wermelin i samråd om sagen.  

Til DR anklager SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, miljøministeren for at "sidde på sine hænder", mens Alternativets politiske ordfører, Sikandar Siddique, finder ministerens reaktion både bekymrende og uansvarlig. 

"Det her er ikke noget, der kan vente, når vi har borgere, der fisker i åerne og bader i søerne. Det er ikke godt nok, at vi ikke ved, om vi bader i kloakvand," siger Alternativets ordfører. 

Partiet vil have ministeren til at sætte gang i en undersøgelse for at kortælle nøjagtig, hvor meget kloakvand der løber ud i vandløb og søer landet over. 

Det kan ifølge Miljøstyrelsen ikke betale sig at begrænse spildevandsforureningen mere, end man allerede har gjort. 

EU-hasteafgørelse: Torskefiskeri forbydes i Østersøen  
Som fisker må man ikke længere lande torsk i Østersøen. Det har EU-Kommissionen netop besluttet i et forsøg på at komme den alvorligt truede torskebestand til undsætning. 

Det skriver Ritzau ifølge TV 2.  

Forbuddet træder i kraft øjeblikkeligt og vil foreløbigt gælde det næste halve år indtil 31. december 2019. Afgørelsen indebærer et forbud mod at fiske torsk i havområderne 24, 25 og 26 i Østersøen.  

Mindre fartøjer på under 12 meter kan dog fortsat fange torsk i område 24, der strækker sig fra den sjællandske østkyst i vest til Bornholm i øst og ned til den tysk-polske kyst. 

Det er også tilladt for trawlere i hele den sydlige del af Østersøen at lande bifangster af torsk, så længe maskerne i nettet ikke er større end 45 millimeter. 

Miljøorganisationer har længe kritiseret EU-landenes torskekvoter. EU-Kommissionen baserer beslutninger om kvoter og forbud på ekspertrådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (Ices). 

Det sker i dag 

  • I dag sker den formelle magtoverdragelse, hvor den nye konservative formand, Boris Johnson, overtager Theresa Mays plads som Storbritanniens premierminister. 

,

Forrige artikel Grønlands politiske komet stormer i Folketinget Grønlands politiske komet stormer i Folketinget Næste artikel Nyvalgt Venstre-kvinde hængte plakat op for socialdemokrat i valgkampen Nyvalgt Venstre-kvinde hængte plakat op for socialdemokrat i valgkampen
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.