Dagens overblik: Partier er klar til at tillade kæmpevindmøller på land, og ny EU-datalov koster dyrt

Godmorgen og velkommen til endnu en uge i dansk politik.

Vi starter dagens overblik i Politiken, der skriver, at danskerne måske skal til at vænne sig til kæmpevindmøller i det danske landskab.

En lang række af partier på Christiansborg åbner nemlig for at hæve højdegrænsen for vindmøller på land op mod 250 meter i forbindelse med de nuværende energiforhandlinger.

Det er 100 meter højere end den nuværende grænse.

"Med højere vindmøller får vi mere og billigere vedvarende energi. Vi kan opsætte tæt på halvt så mange vindmøller som i dag og stadig få den samme effekt," siger Radikales klimaordfører, Ida Auken, til Politiken.

Da vindhastigheden stiger i takt med højden, vil en højere vindmølle producere mere energi. Ligeledes har kæmpevindmøllerne også længere vinger, hvilket også betyder, at den producerer mere.

Ida Auken har taget kravet med til forhandlingsbordet, og ingen af de røde partier er afvisende overfor idéen. Det er manden for bordenden, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), heller ikke. Han vil dog ikke forholde sig konkret til forslaget i pressen, mens forhandlingerne står på.

Ny datalov koster danske virksomheder dyrt
Fredag træder EU's nye dataforordning i kræft, der ændrer reglerne for databeskyttelse på internettet. Det betyder blandt andet, at virksomheder skal kunne bevise, at de har fået samtykke til at indhente persondata. Hvis de ikke overholder reglerne, kan de risikere bøder op på 2 til 4 procent af virksomhedens omsætning.

En lang række danske virksomheder har været nødsaget til at iværksætte nye tiltag for at leve op til de kommende regler. Og det har ikke været nogen billig affære.

Det skriver Børsen.

Ifølge Dansk Erhverv har forberedelse af den nye datalov indtil videre kostet danske virksomheder 8,1 milliarder kroner. Tallet er baseret på en undersøgelse blandt 415 virksomheder, der også viser, at en gennemsnitlig virksomhed har brugt 38.772 kroner udelukkede på tiltag i forbindelse med den nye datalov.

"Det er et voldsomt højt tal. Nu har jeg arbejdet med byrder på erhvervslivet i mange år efterhånden, og ud over nye skatter har jeg aldrig oplevet så stor en byrde," siger underdirektør i Dansk Erhverv Geert Laier Christensen til Børsen.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) oplyser overfor Børsen, at der blandt andet er blevet afholdt workshops for at forberede virksomhederne på de nye regler. Han tilføjer, at det er "vigtigt, at virksomhederne har styr på deres behandling af persondata".

Endnu mere kritik af regnemodeller
I sidste uge langede Enhedslisten ud efter Finansministeriets regnemodeller i en 128 siders lang rapport. Nu har centrum-venstretænketanken Cevea også udgivet to nye notater, hvori tænketanken konkluderer, at Finansministeriets regnemetode giver et skævt billede.

Det skriver Information.

Ifølge Cevea regner Finansministeriet skævt, fordi det ikke inkluderer dynamiske effekter af udgifter til kerneopgaver i velfærdsstaten, mens det indregner effekter afledt af en lavere skatter og lavere ydelser til ledige. I sin analyse konkluderer Cevea, at det har en positiv effekt at investere i uddannelse og sociale indsatser for børn og unge.

"Vores analyse viser, at der er væsentlige positive økonomiske effekter ved både at investere i sociale indsatser over for børn og unge, folkeskolen og videregående uddannelse," siger Niels Fuglsang, der er analytiker hos CEVEA og skriver ph.d. om Finansministeriets regnemodeller på CBS, til Information.