Dagens overblik: Partier vil trække miljøminister ind i sag om kemikalieudslip

OVERBLIK: 80.000 tons farligt kemikalie er skyllet ud i Nordsøen, og nu vil flere partier have miljøministeren til at gå ind i sagen. Og så tager regeringen hul på forhandlinger om tilskud til fattige børnefamilier. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Velkommen til dagens politiske nyhedsoverblik.

Det kan ikke passe, at Mærsk Oil kan skylle 80.000 tons af det farlige kemikalie 'Scavtreat 7103' er skyllet ud i Nordsøen uden at blive straffet. Sådan lyder det fra flere partier. Det skriver DR.

Både i Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet vil have, at miljøminister Lea Wermelin (S) går ind i sagen.

Siden 2017 har der været kørt tre sager mod Mærsk Oil for udledning af tre forskellige kemikalier. For to af sagerne har de modtaget samlede bøder til en værdi af 500.000 kroner. Men i den klart største af udledningerne, sagen om de 80.000 tons Scavtreat, er der ingen straf.

Og det undrer partierne.

”Hvad er juraen her? Er der juridiske problemer, siden man ikke vælger ikke at rejse sag mod firmaet? Er der nogle andre straframmer, der kunne være brugt? Er straframmerne bare for lave? Jeg forstår det ikke, og jeg vil allerede i dag sende en mail til miljøministeren for at spørge, hvad hun har i sinde at gøre,” siger miljøordfører for Alternativet, Susanne Zimmer.

Lea Wermelin oplyser til DR, at hun har besluttet at indkalde alle ordførerne i sagen efter sommerferien.

Støttepartier: Vi skal kunne tvinge landmænd til at afgive jord
Enhedslisten og SF mener, det skal være muligt at tvinge landmænd til at sælge deres jord til staten, som herefter kan omlægge den til natur. Det skriver DR.

Hvis landbrugsjord bliver omlagt til natur, kan det nemlig give et stort plus på klimakontoen. Især når det drejer sig om landbrugsjord, der tidligere har været søer, som efterfølgende er blevet drænet. De udleder nemlig store mængder CO2. I det forståelsespapir, regeringen har formuleret sammen med Enhedslisten, Radikale og SF, står der også, at en ny regering vil tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur.

SF-formand Pia Olsen Dyhr tror, at man kan komme langt ved at landmænd frivilligt sælger deres jord til staten. Men det skal være muligt for staten at ekspropriere – altså tvinge jordejerne til at afstå fra deres jord mod erstatning.

”Vi kan for eksempel forestille os, at nogle af de her områder skal blive til søer. Og hvis der er én landmand, der har et lille område på få hektarer, kan det obstruere, at et helt område bliver omdannet til sø. Så kan vi blive nødt til at ekspropriere, men jeg håber, vi kan komme afsted med frivillighedens instrumenter,” siger hun.

Hun får opbakning fra Enhedslisten, der også frygter, at en enkelt landmand kan stå i vejen for omlægningen af et helt område.

Danmark taber sag ved EU-Domstolen
Det var ulovligt, da Danmark i 2009 nægtede en tyrkisk familie at få familiesammenføring med henvisning til de såkaldte tilknytningskrav. Sådan lyder det nu fra EU-Domstolen, der i dag har afgivet endelig dom i sagen. 

Tilknytningskravet betyder, at ansøgere skal have en stærkere tilknytning til Danmark end deres hjemland, hvis de skal have opholdstilladelse i Danmark. Dommen betyder, at at op til 8.000 tyrkere principielt kan få ret til at få genoptaget deres familiesammenføringssag.

Læs hele historien her

Forhandlinger går i gang
Det er også i dag, at regeringen tager hul på forhandlingerne om et midlertidigt tilskud til børnefamilier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Ifølge Jyllands-Posten skal regeringen fordele op til 300 millioner kroner, og det bliver en svær prioritering, lyder det fra Enhedslisten.

Puljens størrelse blev aftalt i forbindelse med regeringsdannelsen, og ifølge Jyllands-Posten vil den kunne hjælpe 6.-7.000 fattige børn over den fattigdomsgrænse, Danmarks Statistik har defineret. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der 65.000 børn i Danmark, som lever i fattigdom.

”Det er vigtigt, at vi hjælper dem, som er hårdest ramt. Man kunne også smøre tilskuddet ud i et tyndt lag til mange, men vi tror mere på, at vi må løfte dem op, som er i bunden,” siger partiets integrations- og udlændingeordfører, Rosa Lund.

Den ydelse som partierne i dag forhandler om, er dog kun en midlertidig løsning.

Socialdemokratiet vil nemlig have en ydelseskommission til at se på hele systemet for ydelser. Partiet vil nemlig som udgangspunkt ikke vil sætte ydelserne væsentligt op på en måde, så folk mister incitamentet til at tage et arbejde.

Fagforbund: Dejligt overenskomster flytter ministerium
Både FOA og Lærernes Centralorganisation er glade for, at den nye regering har valgt at flytte ansvaret for de offentlige overenskomster fra Finansministeriet til Skatteministeriet.

”Jeg ser det som et signal om, at man gerne vil sikre sig et armslængdeprincip mellem overenskomstforhandlingerne og dem, der eventuelt skal lovgive om et resultat, hvis noget brænder sammen,” siger forbundsformand i FOA Mona Striib til Altinget.

”Moderniseringsstyrelsen har været låst af en opgave om at finde store milliardeffektiviseringer gennem overenskomsterne. Det er mit håb, at man nu siger, at Moderniseringsstyrelsen stadig skal modernisere den offentlige sektor, men ikke samtidig laver direkte overenskomstforhandlinger med os. Derfor er jeg også umiddelbart positiv over for regeringens beslutning,” supplerer Anders Bondo Christensen.

Læs hele historien her.

Det sker i dag

10.30: Forhandlinger om tilskud til fattige børnefamilier
Regeringen tager hul på forhandlingerne om et midlertidigt tilskud, der skal hjælpe familier med børn i alderen 0-14 år, som er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelse. Alle regeringens støttepartier er inviteret til sættemødet.  

12:00 Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Bruxelles
Jeppe Kofod (S) er på sit første besøg i Bruxelles som udenrigsminister. 

Tema: Dagens overblik

Forrige artikel Få overblik over de danske EU-politikeres udvalgsposter Få overblik over de danske EU-politikeres udvalgsposter Næste artikel Sagen blev kaldt Sagen blev kaldt "en vejsidebombe i dansk udlændingepolitik": Nu er Danmark underkendt af EU-Domstolen