Dagens overblik: Radikale vil ikke bruge penge på Frederiksens pensionsreform

NYHEDSOVERBLIK: Klima og børn er vigtigere at bruge penge på end S-forslag om ret til tidlig pension, siger Radikale op til næste finanslov. Regeringen ved ikke, hvornår der kommer 1.000 ekstra sygeplejersker. Og Inger Støjberg har ikke planer om en strammere udlændingepolitik. Her er morgenoverblikket.

I dag indleder vi for en gangs skyld nyhedsoverblikket med noget andet end Venstre.

For nu varer det ikke længe, før forhandlingerne om næste års finanslov går i gang. Og i den anledning varsler Radikales Morten Østergaard, at Socialdemokraterne ikke skal regne med at få ham med på at bruge penge på en ret til tidlig pension.

I et interview med Information siger den politiske leder, at han som udgangspunkt ikke vil være med til at sætte penge af til tidligere tilbagetrækning for nedslidte.

Partiet har fået indført i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne, at hvis ny lovgivning trækker hænder ud af arbejdsmarkedet, skal det opvejes af anden lovgivning, som tilfører det samme antal hænder.

Nu siger Morten Østergaard, at han tvivler på, det kan lade sig gøre at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet tilstrækkeligt til, at han vil lægge stemmer til pensionsforslaget.

Og selv hvis pengene kan findes, vil han insistere på, at de i stedet bliver brugt på klima, folkeskole og daginstitutioner.

”Jeg synes, det er børnenes tur, og jeg synes også, den grønne omstilling er vigtigere,” siger Morten Østergaard til avisen.

Økonom: Ny aftale sætter ny retning for sundhedsvæsenet
Og mere om penge. Onsdag landede regeringen og regionerne en aftale om, hvor mange penge der bliver til sundhedsvæsenet til næste år.

Og det var en tilfreds Stephanie Lose, formand for Danske Regioner, der erklærede, at "aftalen giver det største løft af sundhedsområdet siden finanskrisen".

Regionerne har da også grund til at være tilfredse, selvom de ikke fik de 2 milliarder kroner, de havde krævet. Det siger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg til Altinget Sundhed.

Han peger på, at de 1,5 milliarder kroner svarer til en vækst på 1,35 procent.

"Det sætter en ny retning. Vi kommer over 1 procent, og det er faktisk længe siden sidst," siger han.

Økonomen understreger dog, at det stigende antal ældre betyder, at sundhedsvæsenet stadig vil være presset.

”Det bliver sundhedsvæsenet, som vi kender det, med travlhed og benhård prioritering, men dog med den forskel, at nu får regionerne faktisk økonomi til at dække de stigende udgifter,” siger han.

Hvornår kommer de 1.000 sygeplejersker?
Der vil altså fortsat være travlhed i sundhedsvæsenet, siger sundhedsøkonomen. Men i valgkampen lovede S-formand Mette Frederiksen, at der skal ansættes 1.000 flere sygeplejersker på de danske sygehuse.

Så hvor mange nye sygeplejersker vil der blive ansat næste år? Og hvornår vil målet om de 1.000 ekstra sygeplejersker være opfyldt? Det kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke rigtig svare på ved onsdagens pressemøde om økonomiaftalen.

”De første kan blive ansat til næste år. Pengene følger med, når der kommer flere patienter,” sagde han til DR.

Så hvornår er der 1.000 ekstra sygeplejersker på de danske sygehuse?

”Du får ikke mig til at komme med et konkret tidspunkt. Det, jeg kan sige, er, at vi allerede næste år får ansat flere sygeplejersker, end der har været tidligere,” sagde Heunicke.

Støjberg vil ikke stramme mere på udlændingepolitikken
Onsdag var også dagen, hvor Inger Støjberg (V) meldte ud, at hun stiller op som næstformand for Venstre i et makkerskab med Jakob Ellemann-Jensen (V) som formandskandidat.

Det har fået alle medier til at se nærmere på Støjberg og uenighederne mellem de to.

Jyllands-Posten har tjekket deres svar i kandidattesten fra Altinget og DR. Og her er Støjberg og Ellemann uenige på en række punkter. Blandt andet går Støjberg ind for, at politiet må overvåge mere, mens Ellemann er helt uenig. 

Men ellers er udlændingepolitikken mest i fokus, fordi Støjberg er kendt for en strammere linje end Ellemann. Og der ser det ud til, at formandskandidaten har fået Støjberg med sig. I hvert fald siger den tidligere udlændingeminister til Berlingske, at hun ikke ser behov for flere stramninger.

Men hun vil ikke afvise flere kagefejringer.

”Jeg har jo fødselsdag, og Jakob har fødselsdag, så det kan jeg ikke love,” siger Støjberg.

Bistand nærmer sig laveste niveau i 40 år
1979. Så langt skal man tilbage for at finde et år, hvor Danmark gav en mindre del af vores samlede velstand til humanitære kriser og fattigdomsbekæmpelse i verden end i dag.

Det viser Altingets beregninger.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) mener dog, at Danmark kan være stolt af sit bidrag på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten.

"Det er regeringens ambition at fastholde de 0,7 procent. Der er fem lande, som lever op til FN's målsætning om at give 0,7 procent af BNI, og vi vil blive i den superliga," siger han til Altinget.

Det sker i dag

  • Ungdommens Folkemøde
  • Klokken 7.40: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) besøger Cyklistforbundets børnemotionskampagne Alle Børn Cykler ved en skole i København.
  • Klokken 9: Ministeren for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) skal i samråd om finansiering af grøn omstilling.
  • Klokken 10: Samme Rasmus Prehn og erhvervsminister Simon Kollerup (S) skal i samråd om arbejdsforholdene i tøjindustrien.
  • Klokken 15: Klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal i samråd om nye beregningsforudsætninger for Viking Link-projektet - en kommende 770 km lang elforbindelse mellem Danmark og Storbritannien.

Tema: Dagens overblik

Forrige artikel Dansk ulandsbistand nærmer sig laveste niveau i 40 år Dansk ulandsbistand nærmer sig laveste niveau i 40 år Næste artikel Støjberg henter sin tidligere særlige rådgiver tilbage Støjberg henter sin tidligere særlige rådgiver tilbage