Dagens overblik: Regeringen lander boligaftale med DF

Godmorgen og velkommen til dagens politiske overblik på Altinget, hvor vi både runder det britiske EU-exit, nye reaktioner på gårsdagens udligningsudspil og en dramatisk afslutning på forhandlingerne om en ny boligaftale.

Klokken syv i går aftes kunne regeringen til stor overraskelse præsentere en boligaftale med SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti.

”En god dag for lejerne. En dårlig dag for kortsigtede boligspekulanter,” skriver boligminister Kaare Dybvad (S) på sin Twitter-profil, hvor han også sender tak til de øvrige partier bag aftalen.

En god dag for lejerne. En dårlig dag for kortsigtede boligspekulanter. Det skyldes ikke mindst @danskdf, @RosaLundEl, @KirstenNormann og @Sikandar_alt. Tak for samarbejdet! #dkpol

— Kaare Dybvad (@KaareDybvad) January 30, 2020

Aftalen skal sætte en stopper for udenlandske spekulanters indtog på det danske udlejningsmarked, hvor særligt den amerikanske kapitalfond Blackstone (Kereby) har været kritiseret for at udnytte boligreguleringslovens paragraf 5 stk. 2 til markante huslejestigninger i udlejningsboliger som følge af tvivlsomme renoveringer.

Med aftalen indføres der et ”spekulantstop, hvor en køber af en ejendom ikke kan hæve huslejen i de første fem år efter overtagelsen”, lyder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Regeringen spillede i sin tid ud med en karensperiode på ti år, hvilket også har været det helt store stridspunkt, der fik De Radikale til at forlade forhandlingsbordet torsdag eftermiddag for i stedet at søge en aftale med blå blok.

Indtil i går aftes så det således ud til, at boligminister Kaare Dybvad havde kastet håndklædet i ringen. Men med Dansk Folkepartis stemmer fik regeringen alligevel flertal, mens De Radikales Jens Rohde måtte se sig kørt ud på et sidespor.

”God aftale med tryghed for lejere, andelshavere og styr på kreative boligspekulanter. Oveni fik DF stoppet det radikale paradecirkus, som Jens Rohde forsøgte på bedste amatørvis,” skriver DF’s Hans Kristian Skibby på sin twitterprofil.

Læs punkterne i aftalen her.

Borgmestre klar til at aflyse retssag mod staten
I går præsenterede regeringen også et udspil til en reform af udligningsordningen, der blandt meget andet skal omfordele penge fra rige til fattige kommuner.

Og udspillet lader til at have en smigrende effekt på nogle af landets borgmestre, der ellers har brugt tid på at være godt fortørnede på staten.

19 kommuner valgte i sommer 2019 at sagsøge staten, da de mener at have tabt penge på en fejl i udligningssystemet. De samme 19 kommuner står nu – såfremt regeringens udspil bliver realitet – til at modtage godt 750 millioner kroner ekstra. Og det kan få borgmestrene til at aflyse retssagerne, skriver Altinget Kommunal.

"Kan vi få en politisk løsning, der kompenserer os for det, vi er blevet snydt for, så betyder det helt klart, at vi ikke vil føre nogen retssag," siger Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune.

"Udligning vil koste velfærd"
I andre egne af landet bliver udspillet forventeligt modtaget mere køligt. Flere borgmestre i de mere velhavende kommuner advarer om, at udligningsreformen vil koste på velfærden.

"Vi kommer til at skære alle mulige steder. Ikke kun på daginstitutioner, men hele vejen rundt," forklarer Frands Fischer (S), der er borgmester i Skanderborg, som er blevet udpeget til at skulle aflevere flere penge til yderkommunerne.

Han påpeger samtidig, at det bliver sværere at leve op til kravene om minimumsnormeringer, som er aftalt i finanslovsaftalen.

Flertal vil have klimaafgift på flyrejser
I Sverige og Tyskland er der klimaafgifter på flyrejser, og spørger man danskerne, så vil de fleste også gerne have dem herhjemme.

Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

74 procent af danskerne svarer, at de ønsker afgifter på flyrejser, mens 68 procent ønsker en afgift på niveau med eller over Sverige og Tyskland.

Klimarådet, der rådgiver om den grønne omstilling, har foreslået, at Danmark følger Sverige og Tyskland, hvor en afgift på en kortere rejse i Europa kan være 50 kroner og 300 kroner på lange rejser til eksempelvis Asien.

Dog tror de fleste ikke, at en klimaafgift vil få dem til at flyve mindre. Her svarer kun 12 procent, at det vil få dem til at flyve mindre, mens 77 procent afviser, at det vil få den effekt.

Sidste EU-dag i Storbritannien
Og her til sidst skal vi runde emnet, der her til morgen pryder forsiden af hver eneste morgenavis herhjemme. Ved midnat ophører Storbritannien officielt med at være medlem af EU.

Det betyder, at britiske ministre ikke længere skal deltage i EU's beslutninger, at premierministeren ikke tager til EU-topmøder, og at Storbritanniens 73 medlemmer forlader Europa-Parlamentet. 

Indtil udgangen af 2020 gælder en overgangsordning, hvor Storbritannien stadig har fuld adgang til det indre marked, følger EU's regler og betaler til den fælles kasse.

Altingets EU-korrespondent, Thomas Lauritzen, har i den forbindelse skrevet en nekrolog over briternes medlemskab fra dets begyndelse til bortgang. Læs nekrologen her.