Dagens overblik: Regeringen overskrider egen tidsplan for asyllejre uden for Europa

God morgen og velkommen til Altingets korte gennemgang af dagens vigtigste nyheder i dansk politik.

I dag begynder vi med at følge op på de tre modeller til en CO2-afgift, som regeringens ekspertgruppe fremlagde tirsdag, samt de efterfølgende politiske reaktioner.

En ensartet CO2-skat anses at være afgørende for at nå klimalovens mål om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent frem mod 2030.

Og det har ikke været muligt at finde én model, der perfekt kan tage hensyn til både klima, samfundsøkonomi og konkurrenceudsatte virksomheder, lød det fra ekspertgruppens formand, Michael Svarer, ved præsentationen.

Derfor præsenterer man flere bud, som hver især vægter de centrale hensyn forskelligt, forklarede han ved fremlæggelsen:

”Vores anbefalinger er: Sigt efter 3,5 millioner tons reduktion og så find den afvejning, som er politisk ønskelig i forhold til samfundsøkonomi og lækagerisiko,” lød opsummereingen.

Læs mere i Altinget her, hvor Michael Svarer uddyber de tre modeller for en ensartet CO2-afgift.

Partier skeptiske over for “hardcore-økonom-modellen”

Den første model kalder Michael Svarer for ”hardcore-økonomi-modellen, fordi det er den samfundsøkonomisk billigste, som samtidig risikerer at flytte den største mængde udledning uden for landets grænser.

Dén model møder i Børsen skepsis fra både S-regeringen, Venstre og Radikale Venstre, som ikke vil indføre en afgift på bekostning af danske arbejdspladser.

”Der skal ikke være for store forskydninger i den sociale balance, det skal ikke koste arbejdspladser, og der skal ikke være for stor lækage. Fordi hvis vi bare lukker virksomheder, så de flytter produktionen til udlandet, så er vi jo lige vidt i forhold til klimaet,” siger klimaminister Dan Jørgensen (S) til Børsen.

Altinget giver et overblik over de tre modeller for en ensartet CO2-afgift her.

EL og Å trækker sig fra udflytningsaftalen

Både Enhedslisten og Alternativet har besluttet at trække sig fra aftalen om udflytning af uddannelser fra de fire største byer, skriver Uniavisen.

Begge partier hæfter sig ved, at der er udsigt til, at implementeringen af aftalen vil føre til nedlæggelse af tusindvis af studiepladser, ligesom de ikke mener, finansieringen er tilstrækkelig.

”Vi gik ind i aftalen, fordi vi har en ambition om at skabe stærke uddannelser i hele landet, men vi tror ikke længere, at den her aftale gør det. Når finansieringen mangler, ryger hele fundamentet, og vi vil ikke være med til at lave discountuddannelser og lukke en masse uddannelsespladser,” siger Victoria Velásquez (EL) til Uniavisen.

Regeringen overskrider egen tidsplan for asyllejre uden for Europa

Allerede i 2018 lancerede Socialdemokratiet idéen om at oprette asyllejre uden for i Europa, hvilket blev et af valgkampens centrale udlændingepolitiske løfter.

Siden regeringsskiftet har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ved flere lejligheder givet udtryk for at kunne fremlægge en konkret plan senest nu, viser en gennemgang foretaget af Jyllands-Posten.

Men alligevel er intet sket. Og det vækker kritik fra særligt Venstre og Dansk Folkeparti.

”Man har stillet danskerne i udsigt, at det her er noget, der er relativt enkelt. Det er det ikke. Det her, det er svært. Jeg synes, at det er endnu et eksempel på en regering, som lover nogle ting på udlændingeområdet og lader, som om det er nemmere, end det er, og så ikke leverer på det,” siger V-formand Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten.

Danske soldater gøres klar til hurtig udrykning

Op til 800 danske soldater skal fremover kunne indsættes med ned til én dags varsel.

Samtidig gør Forsvaret klar til at kunne operere kampfly fra Bornholm. Initiativerne skal være med til at vise Nato-alliancens styrke overfor Rusland.

”Fra Forsvarets side ønsker vi at klargøre en række kapaciteter, så regeringen og Folketinget har nogle yderligere værktøjer i værktøjskassen, hvis vi skulle komme i den situation, at det skulle blive nødvendigt,” siger forsvarschef Flemming Lentfer.

Læs mere i Altinget her.

Forsvarets ansatte i fokus ved ministeroverdragelse

Tirsdag blev ministertaburetten i Forsvarsministeriet overdraget fra Trine Bramsen (S) til Morten Bødskov (S).

Da Trine Bramsen overtog talerstolen fra Forsvarets departementschef, listede hun sine vigtigste resultater op, hvor medarbejderne i Forsvaret spillede en hovedrolle, skriver Altinget.

“Konstabeluddannelsen blev gjort til en erhvervsuddannelse, så konstabler ikke er ufaglærte,” sagde hun og takkede samtidig Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) for samarbejdet omkring aftalen.

Hun fremhævede også den familieenhed, der understøtter hjemvendte veteraner.

“Vores veteranfamilier har nu et sted at gå hen med oprettelsen af familieenheden. Tak til veterankærester og –koner for at gøre mig opmærksom på, at det manglede,” sagde hun.

Derudover markerede hun også det såkaldte veteran-wildcard, der sikrer at hjemvendte soldater ikke mister deres økonomiske sikkerhedsnet, hvis de ansættes på arbejdsmarkedet.

Det sker i dag:

• Klokken 13: Statsministeren mødes med forbundskansler Scholz