Dagens overblik: Børn skal til stopprøve i 0. klasse, og Mette Frederiksen er uvelkommen i Aalborg 1. maj

God morgen og velkommen til en onsdag, som er præget af regeringsudspil og af de fastlåste overenskomstforhandlinger.

Vi begynder med nyheden om, at S-formand Mette Frederiksen ikke er velkommen til 1. maj i sin nye valgkreds Aalborg.

I hvert fald ikke hvis det står til dele af fagbevægelsen i Nordjylland, skriver Jyllands-Posten.

Mandag meddelte Frederiksen, at hun skifter sin valgkreds i Ballerup ud med Aalborg Øst. Men fagbevægelsens 1. maj-udvalg i Nordjylland, som planlægger det store 1. maj-arrangement, har besluttet, at Mette Frederiksen ikke skal inviteres.

For Socialdemokratiet har ikke meldt klar nok støtte ud til de offentligt ansatte i den aktuelle overenskomststrid mellem arbejdsgiverne og de offentligt ansatte.

”Mette skal ikke tale 1. maj. Vi er med 99 procents sikkerhed i konflikt 1. maj, og Mette Frederiksen har ikke taget afstand fra lockouten eller garanteret, at Socialdemokratiet ikke vil støtte et regeringsindgreb mod vores medlemmer. Så er det klart, at vi ikke kan have hende som taler,” siger Allan Busk, formand for 3F i Aalborg, til Jyllands-Posten.

Beslutningen skal onsdag morgen drøftes på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i LO Aalborg.

Regeringen: Børn skal kunne dumpe 0. klasse
Politiken har historien om, at 1.600 danske børn i seksårsalderen årligt kan se frem til en stopprøve efter 0. klasse.

Det oplyser Undervisningsministeriet til avisen, hvor regeringen for første gang sætter tal på, hvor mange elever der kan blive ramt af stopprøverne.

Tiltaget er en del af regeringens indsats mod parallelsamfund, og prøverne sættes i gang efter sommerferien. Stopprøverne er målrettet folkeskoler og frie grundskoler, hvor over 30 procent af eleverne bor i et socialt udsat boligområde.

Men ”stopprøver er ikke en løsning,” mener næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas.

”Vi tror på forebyggende indsatser, men ikke på, at fordi der ligger en stor prøve, bliver børnene dygtigere. Hvis de ikke består, betyder det, at man dumper elever i børnehaveklasserne. Det hænger slet ikke sammen med vores værdier,” siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) holder fast.

”Pointen er, at det er et pædagogisk værktøj, som også har en konsekvens,” siger hun.

Folketinget hober penge op
Så til historien om, at mens krav om effektiviseringer og besparelser kræver benhård prioritering i kommuner og regioner, har Folketinget helt anderledes favorable vilkår. Budgettet er bevilget af Folketinget selv, og bruger man mindre end budgettet, kan man spare op år efter år – og gør det.

En gennemgang af Folketingets regnskaber, som Altinget har foretaget, viser, at de folkevalgte hvert år bevilger Folketinget betydeligt flere penge, end de har brug for, og at sparegrisen på Slotsholmen over de seneste 20 år er vokset til tidobbelt størrelse.

Det er usund embedsførelse, lyder kritikken fra Cepos. Og Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), opfordrer folketingspolitikerne til langt større disciplin med skatteborgernes penge.

“Det ville også vise, at de tager den økonomiske situation i resten af den offentlige sektor alvorligt,” siger hun.

Læs artiklen her.

Fagforeninger truer med arbejdsretssag
Vi skal selvfølgelig også runde overenskomststridighederne. For de faglige organisationer sætter nu et stort spørgsmålstegn ved de konfliktvarsler, som arbejdsgiverne har fremsendt efter sammenbruddet i forhandlingerne i kommuner og regioner. Det skriver flere medier.

Konfliktvarslerne er for upræcise, mener formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen.

”Det er rigtig svært for os at se, hvem der vil være omfattet af en eventuel konflikt. Når man for eksempel skriver, at 'psykiatrien er undtaget fra konflikt,' hvad mener man så,” siger han til Avisen.dk.

De faglige organisationer har nu rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner med en klar opfordring til at præcisere varslerne. 

”Vi har givet dem et par dage til at besvare vores henvendelse. Samtidig har vi indkaldt arbejdsgiverne til Fællesmøde, der er første skridt mod en egentlig arbejdsretssag,” siger Dennis Kristensen.

Hvis ikke arbejdsgiverne forklarer sig, vil de faglige organisationer kræve, at varslerne bliver fremsendt på ny. Det kan skubbe tidspunktet, hvor en eventuel konflikt kan træde i kraft.

Mens de slås i ’Forligsen’: 72 kommuner har landet aftale med lærerne
Mens de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere står stejlt over for hinanden og kan kaste Danmark ud i en omfattende konflikt, lander der stille og roligt den ene aftale efter den anden om lærernes arbejdstid i kommunerne. Det fortæller Jyllands-Posten.

Netop en central aftale om lærernes arbejdstid er et af de helt store stridspunkter i de igangværende forhandlinger. Det kan du læse mere om i denne analyse fra Altingets Erik Holstein i dag.

Senest kunne byrådet i Holbæk og Holbæk Lærerkreds mandag offentliggøre en ny aftale om lærernes arbejdstid for skoleåret 2018 og 2019. Aftalen giver lærerne en halv times forberedelse til hver time.

”Mange lærere søger mod privatskoler og skoler i andre kommuner, så tilbuddet er ikke godt nok i de kommunale skoler. Hvis vi kan hjælpe lærerne med nye retningslinjer for deres arbejdstid, og de dermed får lyst til at blive på kommunens skoler, er det det, vi gør,” siger viceborgmester John Harpøth (DF).

En opgørelse fra Danmarks Lærerforening viser, at der dermed nu er indgået lokalaftaler eller en fælles forståelse om lærernes arbejdstid i 72 kommuner.

Misbrug af kontanthjælp skal straffes hårdere
Endelig skal vi til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som vil straffe kontanthjælpsmodtagere hårdere for misbrug af deres ydelser.

Han lægger op til 20 konkrete forslag, der skal styrke kommunernes muligheder for at gennemføre sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere eller personer på uddannelseshjælp og integrationsydelse, hvis de pjækker fra aftalte aktiviteter, laver sort arbejde eller opholder sig i udlandet.

Det skriver Avisen Danmark, som har fået indsigt i oplægget.

”Der er behov for at sende et signal om, at det får mærkbare konsekvenser, når man bliver væk fra et aftalt tilbud eller gør noget, som er i direkte strid med loven,” siger Troels Lund Poulsen (V). 

Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er stærkt kritisk.

”Alle er enige om, at socialt bedrageri skal bekæmpes. Men langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er lovlydige borgere, der nu bliver ramt af mere bureaukrati i kommunerne,” siger hun til Ritzau.

Det sker i dag

I dag bliver konferencen 'Offentlig-privat topmøde 2018' afholdt i København fra klokken 9.30. Det er KL, Danske Regioner, FTF, KommuneKredit og Dansk Erhverv, der står bag, og det handler om, hvordan man kan bruge erfaringer og eksempler på offentligt-privat samarbejde til at udvikle velfærden. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal i samråd 11.30 om virksomhedspraktikordningen.

Og FN udgiver sin årlige rapport om lykke i verden, hvor Danmark plejer at ligge i top 3.