Dagens overblik: Regeringen vil sende flere voldsmænd direkte i fængsel

NYHEDSOVERBLIK: Regeringen vil skrue ned for brugen af samfundstjeneste og i stedet have flere direkte fængslinger i voldssager. Olaf afslutter Meld og Feld-efterforskning. Få overblik over dagens vigtigste politiske nyheder. 

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have færre voldsmænd idømt samfundstjeneste. 
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil have færre voldsmænd idømt samfundstjeneste. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Godmorgen, og velkommen til Altingets politiske overblik.

Regeringen vil have flere voldsmænd straffet med en direkte fængselsdom.

Det fremgår af et nyt lovforslag, der lægger op til, at brugen af samfundstjeneste skal begrænses i særlige sager om simpel eller grov vold, hvor gerningsmanden enten er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet, hvor offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været særligt alvorlige.

Det skal sikre ofrenes og befolkningens retsfølelse, lyder det i lovforslaget.

Det skriver Politiken.

Forslaget bliver mødt med kritik fra blandt andet Dommerforeningen, Det Kriminalpræventive Råd og Retspolitisk Forening, der mener, at samfundstjeneste er en mere effektiv vej ud af kriminalitet end fængsling.

Samme besked lyder fra regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, mens regeringen til gengæld ser ud til at kunne finde støtte i blå blok, hvor Venstres retsordfører, Inger Støjberg, udtaler sig positivt om lovforslaget.

”Hvis man er voldsdømt, mener jeg, at man hører til i et fængsel og ikke ude på gaden,” siger hun til Politiken.

Eksplosion i brugen af isolation
Vi bliver i fængslerne, hvor der siden 2015 er sket en regulær eksplosion i anvendelsen af isolationer.

Dengang blev syv indsatte straffet med isolation i 23 timer i døgnet i minimum to uger. I 2018 ramte den straf 674 indsatte, svarende til en stigning på 9.528 procent.

Det skriver Information.

Fængslernes brug af isolation kan være i strid med menneskerettighederne, vurderer seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

”Hvis danske indsatte klager over isolation, får de ikke udskudt afsoningen, indtil klagesagen er afgjort. Og når de idømmes isolation, er det før, en domstol har afgjort, om de er skyldige i det forhold, de er dømt for. Begge forhold lever efter alt at dømme ikke op til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” skriver han ifølge Information i tidsskriftet Juristen.

Statsborgerskabsfrakendelser kan være ulovlige
Regeringen fremsatte tidligere på ugen et lovforslag, der skal give myndighederne ret til at frakende mistænkte fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske pas.

Men forslaget kan være ulovligt. Det erkender regeringen selv i bemærkningerne til lovforslaget, og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll er enig.

Det skriver Politiken.

”Regeringen gør sig nogle seriøse overvejelser, som vi vil arbejde videre med i vores høringssvar. At fratage statsborgerskabet med tilbagevirkende kraft kan være problematisk, fordi det er så indgribende at blive frakendt sin indfødsret og måske ikke kunne rejse ind i sit eget land,” siger hun til avisen.

Messerschmidts Meld og Feld-sag ender hos bagmandspolitiet
EU's antisvindelenhed, Olaf, har efter fire år afsluttet sin efterforskning af sagen om Meld og Felds misbrug af EU-midler og konkluderet, at 4,4 millioner kroner er blevet brugt på "uretmæssige aktiviteter".

Sagen videregives nu til bagmandspolitiet, skriver Berlingske.

Morten Messerschmidt er indblandet i sagen, der blev indledt i 2015, fordi han i en periode var formand for Meld og Feld. 

Det skyldes sagens kompleksitet, at den ikke er blevet afsluttet af antisvindelenheden før nu, siger Olafs talskvinde Jana Cappello. 

"Det skyldes blandt andet antallet af lande, som Meld og Feld var aktive i, men også antallet af personer, som blev efterforsket og bredden af de aktiviteter, som har krævet verificering," siger hun.

Ingen danske læger til Syrien, hvis Trump trækker sig
Tidligere på året erklærede regeringen, at Danmark vil sende et lægehold til det nordøstlige Syrien.

Men lægerne rejser ikke afsted, hvis USA gør alvor af Donald Trumps intention om at trække de amerikanske styrker ud af området.

Det skriver Berlingske.

"Amerikansk tilstedeværelse i Syrien er en helt afgørende forudsætning for, at vi til foråret kan sende et dansk kirurgbidrag til en amerikansk base i Syrien," skriver forsvarsminister Trine Bramsen til avisen. 

Efter 2.000 arbejdstimer: Boeing dropper at få svar om kamflysindkøb
Den amerikanske kampflyproducent Boeing erkender nu definitivt sit nederlag i den danske kampflykonkurrence, hvor Danmark tilbage i juni 2016 valgte konkurrenten Lockheed Martins F-35-kampfly på bekostning af Boeings F/A-18E-kampfly. 

Det fremgår af et brev til blandt andet Forsvarsministeriet, som Altinget har fået aktindsigt i.

Boeing har siden 2016 forsøgt at få indsigt i beslutningsgrundlaget for at vælge Lockheed Martin fremfor Boeing, men dropper altså nu sagen, der har kostet danske myndigheder mere end 2.000 mandetimer. 

Du kan læse mere her

Hummelgaard opretter pensions-enhed
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har oprettet et værksted i sit ministerium med tilknytning af syv embedsmænd, der skal udtænke en model for tidligere tilbagetrækning til nedslidte danskere.

Du kan læse mere ved at følge linket herunder.

Læs også

Det sker i dag

  • Klokken 10.00: EU's Miljøagentur udsender rapport om luften i byerne. 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00