Dagens overblik: Regeringens udspil til finanslov er ude
NYHEDSOVERBLIK: Finansminister Nicolai Wammen præsenterer i dag forslag til finanslov, men flere medier har allerede set det. Og Klimarådet giver bud på en model for den kommende klimalov. Få overblik over torsdagens nyheder i dansk politik.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefGodmorgen og velkommen til endnu en hæsblæsende dag i dansk politik – og for øvrigt også i Bruxelles og London, men det vender vi tilbage til.
Vi begynder med lidt ananas i egen juice. For i dag uddeler Altinget sin årlige pris for politisk kommunikation, Ting-Prisen.
Den går i år til integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), som får prisen for sin måde at kommunikere i udlændingedebatten på.
Tværgående chefredaktør Lisbeth Knudsen uddyber i sin tale ved et åbent arrangement klokken 13, hvorfor valget er faldet på Tesfaye. Og chefredaktør Jakob Nielsen interviewer ministeren på scenen i Altingets gård, hvor alle er velkomne
Her er hovedprioriteterne i finanslovforslaget
Og så til Finansministeriet, hvor regeringen i dag vil fremlægge sit forslag til finanslov. Det sker ved et pressemøde klokken 12, som du kan følge på Altinget.
Hovedelementerne i udspillet er allerede fremme i flere medier. Og de ligner i grove træk den skitse, Altinget tidligere har beskrevet.
Står det til S-regeringen, skal der flyttes rundt på omkring 10 milliarder kroner næste år. Og de fleste af pengene skal ifølge Politiken bruges på:
- Velfærd og uddannelse: 5,4 milliarder kroner.
Heraf går de 3,2 milliarder kroner til de allerede indgåede økonomiaftaler med regioner og kommuner. Og ifølge Altingets oplysninger går omkring 700 millioner til at afskaffe det årlige sparekrav på uddannelser. - Skattevæsenet: 1,5 milliarder kroner til genopretningen af skattevæsenet og et helt nyt skattecenter med 250 medarbejdere til bekæmpelse af skattely og snyd.
- Politi: 1,2 milliarder kroner til politiet og anklagemyndigheden næste år.
- Reserve: Derudover er der afsat 2,1 milliarder kroner "som en reserve til blandt andet velfærdsinitiativer".
Dette er reelt den pose penge, som S lægger op til, at støttepartierne kan få deres mærkesager igennem for. Det gælder blandt andet minimumsnormeringer i daginstitutioner og grøn omstilling. Dermed har regeringen tilsyneladende lagt 300 millioner kroner mere i forhandlingsposen, end den tidligere havde overvejelser om.
Ikke meget til minimumsnormeringer
I pædagogernes fagforbund BUPL er der ikke umiddelbart stor begejstring for regeringens udspil til finanslov. Her er der nemlig ikke specifikt afsat penge til SF's store mærkesag om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som ellers fremgår af det forståelsespapir, som S og støttepartierne er enige om.
"Det er ikke godt for børnene, at de nu skal slås med vigtige sager som klima om pengene," siger formand Elisa Bergmann til TV 2 News.
SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, siger til Berlingske, at partiet vil komme med forslag til, hvor man kan finde flere penge, så der kan blive råd til begge dele.
"Det er ikke for ingenting, at vi kalder den her finanslov for børnenes finanslov," siger hun.
Her skal pengene komme fra
Berlingske har også samlet en oversigt over alt det, vi allerede ved om finansloven.
Her er listen over de steder, S-regeringen foreslår at hente penge ind til blandt andet velfærd:
- Tilbagerulning af lempelser vedrørende bo- og gaveafgift. Det vil ifølge regeringen indbringe 1 milliard kroner.
- Fastholdelse af skat på fri telefon skal give 560 millioner kroner.
- Fastholdelse af loft på aktiesparekonto skal give 60 millioner kroner.
- Højere tobaksafgift, der ligger ti kroner oven i prisen på en pakke cigaretter over et par år, skal give 350 millioner kroner i 2020.
- Firmaer skal fremover betale de første 40 dage af en langtidssygemelding mod nu 30. Det skal give 215 millioner kroner i 2020. Det forventes at give næsten en halv milliard i 2021.
- Udvalgte tilbagerulninger af V- og VLAK-tiltag. Det gælder blandt andet en reducering af statens tilskud til de frie grundskoler.
- Aflysning af etablering af udrejsecenter på øen Lindholm giver 253 millioner kroner.
- En forhøjet afgift på plastikposer skal give 195 millioner kroner.
- Og så vil regeringen trække 2,3 milliarder kroner i råderummet.
S vil fremsætte velfærdslov
Tirsdag fortalte regeringen, hvilke lovforslag den har tænkt sig at fremsætte i den kommende samling. Det sker med det såkaldte lovprogram.
Altinget guider dig i dagens podcast til noget af det mest interessante, der er med, og også hvad der ikke er med på listen.
Én af de kommende love er en såkaldt velfærdslov.
I de kommende år skal det nemlig være lovpligtigt for den siddende regering at afsætte så mange penge til velfærd, at det dækker udgifterne til flere børn og ældre. Og det skal gælde, uanset om statsministeren hedder Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen eller noget tredje, mener S-regeringen, som vil fremsætte en velfærdslov.
I artiklen her kan du læse, hvad Venstre, Radikale og DF mener om det, og hvorfor det ene af partierne kalder det "sød musik".
Frederiksens tale og Løkkes nye plads
Hvis du ikke fik fulgt med på Folketingets åbningsdag i går, er der masser af muligheder for at blive opdateret.
Du kan opleve dagen, hvor Pernille Vermund fik debut, Løkke vendte tilbage, og nye modstandere og medspillere mødtes, med denne billedserie.
Du kan få en retorikers syn på Mette Frederiksens åbningstale, som ifølge eksperten brød med traditionerne, i artiklen her.
Vil du have overblik over reaktionerne på talen, er de samlet i en række tweets her.
Altingets politiske analytiker kommenenterer talen her, og så kan du selvfølgelig se eller læse hele talen.
Klimarådet foreslår model for klimalov
Mens Folketingets partier forhandler om en kommende klimalov, kommer Klimarådet nu med et bud på en model for, hvordan sådan en lov kan skrues sammen.
Loven bør både fokusere på at mindske det nationale CO2-udslip og "angive retninger for en dansk indsats for at reducere udledningerne uden for landets grænser", anbefaler rådet i en analyse og kommer med en række konkrete punkter, som loven bør leve op til.
Klimarådet har samtidig set på regeringens mål om at mindske udslippet med 70 procent i 2030.
Er det nok, til at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser? Ifølge Klimarådets vurdering kan Danmarks mål i 2030 og i 2050 siges at være "i rimelig overensstemmelse" med Parisaftalens temperaturmål om en global temperaturstigning på 1,5 grader, skriver rådet i en pressemeddelelse.
"Dog er der ikke grundlag for at hævde, at Danmark leverer mere end den rimelige andel af reduktioner, og der kan være grundlag for at levere en yderligere indsats," siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard i meddelelsen.
Drama ved kommissærhøringerne
Vi skal også runde EU, for i disse dage bliver de kommende kommissærer under den nye formand Ursula von der Leyen "afhørt" af Europa-Parlamentet, som skal endeligt godkende dem.
Men det går ikke lige godt for alle kandidater. For eksempel vakler stolen under den polske kommissær, som er indstillet til at tage sig af landbrugsområdet, efter en høring, hvor Parlamentet ikke mente, det fik klare svar. Det skriver Altinget.
Rumænien har allerede fået forkastet sin kandidat og melder derfor nu to nye ind. Også Ungarns kandidat er dumpet, og landet har fundet et nyt bud.
Til gengæld var der fra dansk side glæde efter høringen af den kommende kommissær for beskæftigelse, skriver Altinget. Han lovede nemlig, at nye rammer for mindsteløn i EU ikke vil gå ud over den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler lønforholdene.
I Storbritannien fremlægger Boris Johnson i dag sit endelige bud på en aftale med EU om Brexit.
Det sker i dag
- Klokken 12: Regeringen præsenterer sit finanslovsforslag for 2020. Finansminister Nicolai Wammen (S) står for præsentationen på et pressemøde i Finansministeriet.
- Klokken 12.40: I sin tale på Det Konservative Partis landsmøde onsdag vil den britiske premierminister, Boris Johnson, fremlægge sin nye plan for Brexit. Han har på forhånd varslet, at det er hans "endelige tilbud" til EU.
- Hele dagen: DI Energi og Dansk Energi holder Energipolitisk Konference med oplæg fra blandt andre klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og en række erhvervsledere.
- Hele dagen: Høringerne af de nye EU-kommissærer til den kommende kommission fortsætter. I dag er to høringer om formiddagen, to om eftermiddagen og to om aftenen.