Dagens overblik: Samlet blå blok vil finde flere penge til Forsvaret i år

God morgen og velkommen til torsdagens overblik over de vigtigste nyheder i dansk og europæisk politik her hos Altinget.

FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, melder nu om, at én million ukrainere er flygtet ud af landet grundet krigen med Rusland.

In just seven days we have witnessed the exodus of one million refugees from Ukraine to neighbouring countries.

For many millions more, inside Ukraine, it’s time for guns to fall silent, so that life-saving humanitarian assistance can be provided.

— Filippo Grandi (@FilippoGrandi) March 2, 2022

Også danske kommuner forbereder sig i disse dage på at tage imod flygtninge, og en rundspørge fra KL viser ifølge DR, at de kan sikre akut husly til mindst 15.000 ukrainere.

Imens fortsætter krigen, og torsdag morgen skriver Berlingske og flere andre medier, at den første større ukrainske by nu er kontrolleret af russisk militær.

Der er tale om havnebyen Kjerson med cirka 300.000 indbyggere, hvor borgmesteren ifølge New York Times bekræfter udviklingen.

Blå blok vil sikre flere penge til forsvar i år

Herhjemme har Krisen i Ukraine for alvor pustet til debatten om størrelsen på Danmarks forsvarsbudgetter.

Og partilederne i Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har nu skrevet et brev til statsministeren og forsvarsministeren.

Her beder de om straks at blive indkaldt til forhandlinger om forsvarets økonomi, skriver Ritzau ifølge Berlingske.

”Dansk forsvar skal derfor have flere penge her og nu. Der er behov for et markant og væsentligt beløb allerede i år som en særbevilling til at opruste og fylde lagrene,” står der i brevet.

Villadsen efter intern splid: Vi fordømmer på det kraftigste invasionen i Ukraine

Enhedslistens holdning til både Rusland, Ukraine og Nato er blevet heftigt debatteret de seneste dage efter en række tvetydige udmeldinger fra partiet.

I et længere interview med Altinget sætter Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, blandt andet ord på, hvor partiet står i spørgsmålet om Nato-medlemskab:

”Vi synes, man skal lave et andet forsvarssamarbejde med andre målsætninger og visioner, når vi står i en anden situation, og når der er et reelt alternativ. For man kan jo selvfølgelig ikke bare gå ud i et vakuum som Danmark. Det ville være hovedløst," siger hun

Betyder det ikke i realiteten, at I støtter det danske medlemskab? Når der nu ikke findes et alternativ?

"Vi arbejder jo på at skabe endnu bedre alternativer, som arbejder for nedrustning og mindre militarisering af verden. Men vi taler jo heller ikke for at melde os ud nu."

EU vil give midlertidigt ophold til alle ukrainske flygtninge i op til tre år

Krigen i Ukraine får EU-Kommissionen til at aktivere et 20 år gammelt direktiv, der skal give midlertidigt ophold for alle ukrainere med ret til skolegang, arbejde og husly, skriver Altinget.

”Vi vil give opholdsret, adgang til arbejdsmarkedet og indkvartering til mennesker i nød,” sagde asylkommissær Ylva Johansson i en pressemeddelelse onsdag.

Forbud mod russiske statsmedier møder stor modstand

EU’s beslutning om at censurere to russiske statsmedier i Europa møder kraftig kritik fra flere sider, skriver Altinget.

Både den juridiske tænketank Justitia og en professor kalder tilgangen anti-demokratisk, mens S-regeringen imidlertid bakker op.

"Hvis demokratier ikke har tillid til, at deres borgere kan håndtere at blive udsat for autoritære staters misinformation og propaganda, hviler vores demokratier på et meget skrøbeligt fundament," siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.

Socialdemokratiets kultur- og medieordfører, Kasper Sand Kjær, har forståelse for kritikken, men tilføjer, at "situationen er fuldstændig ekstraordinær". 

"Det her vil normalt aldrig være noget, som vi vil gribe til, men lige præcis i den her situation bakker den danske regering op om, at det er nødvendigt for at bremse Putins propagandamaskine i at sprede misinformation om, hvad der foregår i Ukraine," siger han.