Dagens overblik: SF sætter beløb på ultimativt krav til finansloven

Forskere savner grønne her-og-nu-effekter
Da finansminister Nicolai Wammen (S) i går præsenterede regeringens finanslovsforslag, kaldte han udspillet for ”både rødt og grønt”.

Flere har dog sat spørgsmålstegn ved, om det nu er så grønt, som det giver sig ud for at være.

På forsiden af Dagbladet Information får en række eksperter og grønne organisationer luftet deres kritik af regeringens grønne ambitioner, der ifølge eksperterne går for langsomt.

For selvom regeringen øremærker 2,1 milliarder kroner til ”nye grønne prioriteringer”, fører en meget lille del af pengene til CO2-reduktioner her og nu. I stedet fordeles pengene ud på grøn forskning (1 million kroner), til udviklingsbistand (600 millioner kroner) og til grønnere landdistriktsprogram (350 millioner kroner).

"En milliard kroner til forskning er selvfølgelig prisværdigt, men det giver ikke en her-og-nu-effekt,” siger professor i klimaforandringer Sebastian Mernild til Information.

"Regeringen vil dosere de grønne sejre"
Også regeringens støttepartier er skuffede over regeringens grønne ambitioner.

”Det er primært omfordeling og greenwashing,” siger De Radikales Sofie Carsten Nielsen til Altinget, mens også SF og Enhedslisten kalder det ”uacceptabelt” og ”skuffende”.

Læs om støttepartiernes reaktioner her.

Altingets energi- og klima-redaktør Morten Øyen skriver i en analyse, at regeringen forsøger at sprede de grønne sejre ud til flere, frem for at gøre dette års finanslov til et stort grønt brag.

”Ved at vente håber regeringen at kunne styre dagsordenen. Og dosere de grønne sejre, så man får politik og god kommunikation i flere år,” skriver Morten Øyen, der dog understreger, at støttepartierne langtfra er lige så tålmodige.

SF sætter beløb på ultimativt krav
En anden ting, der som forventet ikke står noget om i regeringens finanslovsudspil, er indførelsen af minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Det har været et ultimativt krav til finansloven for SF, der nu også sætter kroner og øre på kravet – i alt 500 millioner kroner. Partiet vurderer samtidig, at fuldt indfasede minimumsnormeringer vil koste 1,6 milliarder kroner om året. Partileder Pia Olsen Dyhr (SF) mener ikke, at den halve milliard er et beskedent krav.

”Jeg ville da også ønske, at vi bare kunne buldre derudad. Men vi er for det første nødt til at sørge for, at der er de pædagoger, der skal til,” siger Pia Olsen Dyhr til Politiken.

Enhedslisten har i sit finanslovsudspil afsat det dobbelte til minimumsnormeringerne, og partiets børneordfører Jakob Sølvhøj siger til avisen, at han anser en halv milliard for at være i underkanten.

Det vil regeringen forhandle om
Regeringen har afsat i alt 2,1 milliarder til den såkaldte forhandlingsreserve – altså et beløb afsat til forhandling med aftalepartierne bag den endelige finanslov.

Foruden minimumsnormeringer anbefaler regeringen, at pengene kan bruges til uddannelse, grønne prioriteringer og til kultur.

Sidstnævnte område på finansloven har også ført til sure miner hos støttepartierne, da regeringen trods løfter om det modsatte, ikke vil afskaffe de årlige toprocentsbesparelser på kulturområdet. Læs mere om det her.

Det sker i dag

• 10:00 Der holdes åbningsdebat i Folketinget
  I dag er der åbningsdebat i Folketinget, som ofte varer til sen aften. Her skal politikerne blandt andet debattere statsministerens åbningstale i tirsdags.
• Der holdes høringer af nye EU-kommissærer
  Høringerne af de nye EU-kommissærer til den kommende kommission fortsætter i dag. Seks høringer finder sted i dag, to om formiddagen, to om eftermiddagen og to om aftenen. 8. oktober finder høringen med Margrethe Vestager sted.