Dagens overblik: SF vil sætte loft over adgangskrav til studier for at stoppe karakterræs

NYHEDSOVERBLIK: Det skal være slut med tårnhøje karakterkrav for at få komme ind på en uddannelse, mener SF. Danmark trækker soldater ud af Irak. Og embedsmænd advarer minister om, at ny viden kan gøre det sværere at nå klimamål. Få morgenoverblikket.

Mange elever på ungdomsuddannelserne har "øjnene så stift rettet mod de høje adgangskvotienter, at de bliver enormt bange for at fejle, fordi de skal have 12 i alle eksamener for at holde alle døre åbne," siger Jacob Mark (SF), som har et nyt forslag.
Mange elever på ungdomsuddannelserne har "øjnene så stift rettet mod de høje adgangskvotienter, at de bliver enormt bange for at fejle, fordi de skal have 12 i alle eksamener for at holde alle døre åbne," siger Jacob Mark (SF), som har et nyt forslag.Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Godmorgen og velkommen til det hurtige overblik over de politiske nyheder torsdag morgen.

Vi lægger ud med at følge op på de dramatiske begivenheder i Irak i går. De iranske angreb på militærbaser, hvor også danske soldater befinder sig, førte til, at Danmark nu midlertidigt vil trække soldater ud af landet.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag eftermiddag. 

Hun understregede, at tilbagetrækningen er midlertidig.

"Vi fortsætter indsatsen i Irak, og det er vigtigt, at hele koalitionen gør det," sagde Frederiksen ifølge Altinget.

Læs mere, og se pressemødet her.

Vil have loft over karakterkrav
Det skal være slut med adgangskrav på karakteren 10 eller derover, når unge fremover søger ind på en videregående uddannelse. Det mener SF, skriver Jyllands-Posten. Partiet vil derfor lægge et loft over adgangskvotienten, så alle uddannelser, der har adgangskrav på 10 eller derover, i stedet skal tilbyde en optagelsesprøve til elever med et snit over 10, hvis der er flere ansøgere end pladser.

"Det skaber et karakterræs, der er usundt for trivsel og læringskultur på ungdomsuddannelserne," siger undervisningsordfører Jacob Mark (SF).

"Her har mange øjnene så stift rettet mod de høje adgangskvotienter, at de bliver enormt bange for at fejle, fordi de skal have 12 i alle eksamener for at holde alle døre åbne," siger han videre.

Mens direktøren i Danske Universiteter er skeptisk, er flere partier villige til at drøfte udspillet. Læs mere her.

Kommuner får rekordmange underretninger om børn og unge
De sagsbehandlerne i kommunerne, som tager sig af udsatte børn og unge, har aldrig før skullet forholde sig til så mange underretninger fra folk, der er bekymret for et barns trivsel, som de gør i dag. Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets Socialpolitiske Redegørelse 2019, skriver Kristeligt Dagblad.

Antallet af børn og unge, der er blevet foretaget en underretning om, er steget med 21 procent på fire år.

Forskere peger på, at stigningen formentlig kan forklares med Barnets Reform fra 2013, der forpligter fagpersoner til at underrette ved bekymring om mistrivsel eller et barns udvikling.

Men den voldsomme stigning kan presse sagsbehandlerne, vurderer forskningschef ved University College Syddanmark Lene Mosegaard Søbjerg. Hun er som del af et projekt ved at gennemgå 511 underretninger fra Silkeborg og Hjørring.

"Der er ikke noget, der indikerer, at antallet af udsatte børn, der har brug for hjælp, skulle være steget. Med de mange underretninger er der dermed en risiko for, at pressede sagsbehandlere overser de børn, der har brug for hjælp, eller at denne gruppe af børn får hjælpen for sent," siger hun til avisen.

Embedsmænd advarer minister
Og så til klimaspørgsmålet.

For ny viden om CO2-udledningen fra danske lavbundsjorde kan betyde, at det bliver sværere for Danmark at nå EU’s klimamål frem mod 2030.

Sådan lyder advarslen fra embedsmænd i en intern orientering til fødevareminister Mogens Jensen (S) i slutningen af oktober, som Altinget har fået aktindsigt i.

Man frygter ifølge notatet, at “Danmark vil have sværere ved at opfylde sin EU-reduktionsforpligtelse for perioden 2021-2030”, og at man med den nye viden ”risikerer at blive underkendt” af FN og EU med tilbagevirkende kraft.

Udtag af landbrugsjord er ellers blevet et populært klimaredskab hos landbrug, organisationer og politikere, og med den seneste finanslov blev der afsat to milliarder kroner til formålet. 

Men som Altinget beskrev i december, sår embedsmændene tvivl om de danske beregninger af klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjorde. Effekten for klimaet ved at tage de lavtliggende jorde ud af drift er formentlig overvurderet. Dét spørgsmål skal ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen i dag i samråd om.

Men regnefejlen betyder ikke kun, at udtagning af lavbundsjord kan have mindre klimaeffekt end forventet. Nu viser det sig, at det også kan betyde, at Danmark har udsigt til at kunne få mindre af en særlig form for klimarabat.

Læs mere her:

Læs også

Det sker i dag

  • Klokken 10: Europaudvalgsmøde med samråd om nyt asylsystem
  • Klokken 10: Møde i salen
  • Klokken 10.15: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal i samråd om ansættelsen af en ny presse- og kommunikationschef i Børne- og Undervisningsministeriet
  • Klokken 10.30: Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) skal i samråd om sit kendskab til den regnefejl, der gjorde, at de hidtidige opgørelser af lavbundsjorde var stærkt undervurderede
  • Klokken 11.30: Erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsenterer vækstplan for handel og logistik
  • Klokken 15: Ungdommens konference om naturkrisen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

0:000:00