Dagens overblik: Socialdemokratiet vil forbyde farlige nytårsraketter

Glædelig jul og velkommen til dagens politiske overblik.

I dag er dagen, hvor forretningerne landet over må lange nytårsraketter, romerlys og heksehyl over disken. Men står det til Socialdemokratiet, bør reglerne skærpes på området for at nedbringe antallet af ulykker. Partiet foreslår blandt andet et forbud mod de farligste raketter.

”Hvis der er rakettyper, der er skyld i en overvejende stor andel af de øjenskader, som vi kan se i Danmark, er stigende, så giver det god mening at tage dem ud af markedet,” siger Trine Bramsen (S) til TV 2 News.

Partiet foreslår desuden en oprettelse af særlige zoner på for eksempel befolkede pladser, hvor der helt skal være forbud mod affyring af fyrværkeri.

Den idé tror man dog ikke på i Dansk Folkeparti, der mener, at det vil være noget nær umuligt at håndhæve på en travl nytårsaften. Det siger partiets erhvervsordfører Hans Kristian Skibby til TV 2 News.

Indkvarterede på udrejsecenter forsvinder i stort antal
Og det er ikke det eneste, myndighederne kan have svært ved at håndhæve. Dagbladet Politiken skriver i dag, at myndighederne ikke har overblik over, hvor flere end 100 udlændinge, der har været på udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast befinder sig. Det viser et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

I perioden fra 21. marts 2016 til 26. november 2018 har der været registreret 447 udlændinge på centreret, hvoraf 328 af udlændingene efterfølgende er registreret som "udeblevne".

Argumentet bag oprettelsen af udrejsecentret var ellers, at myndighederne skulle have bedre styr på, hvor udlændinge på tålt ophold befinder sig.

"Vi har med dybt kriminelle mennesker at gøre. Det er krigsforbrydere, det er mordere, det er voldtægtsmænd, som vi ikke kan sende ud af landet, og derfor bliver vi nødt til at tåle dem. Men det skal også være sådan, at vi har fuldstændig tjek på, hvor de er, og det har man ikke haft indtil videre," forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg tilbage i juni 2016.

Danskere dropper efterlønnen
Og så skal vi til sidst runde en gammel traver i dansk politik, nemlig efterlønnen, der før har afgjort folketingsvalg. Nu viser det sig, at interessen for efterlønnen er dalende. Det fortæller P1 Morgen.

Efterlønsordningen duer ikke længere, lyder det fra et flertal af landets lønmodtagere, der fravælger at betale til ordningen. For ti år siden var det 1,25 millioner danskere, der betalte til efterlønsordningen. I dag er det kun 380.000.

Det var alt for i dag.