Dagens overblik: Tesfaye holder møder om asylaftale med Rwanda, og partiledere foretrækker en politiker som Kristian Jensens afløser

Men inden vi ifører os beskyttelsesdragten, begynder vi i Pentagon.

For de danske planer om at øge forsvarsbudgettet kraftigt og den såkaldte responstid er langtfra noget, der imponerer det amerikanske forsvarsministerium. Det skriver Altinget, der sammen med to norske medier har været til en briefing i Washington D.C.

“I bør kigge på paratheden. Hvis ukrainerne havde ventet 180 dage med at svare igen, så ville de være en del af Rusland nu,” siger en talsperson til Altinget.

Til sammenligning er alle amerikanske kamptropper på fire dages beredskab.

Det kan du læse mere om lige her.

Krav til statsborgerskab kan stadig ikke tjekkes efter fire år

Selv om fire år er gået, er det fortsat umuligt at tjekke et krav til dansk statsborgerskab. Det skriver Politiken.

Der er tale om en aftale indgået af et flertal i Folketinget i 2018, som betyder, at asylansøgere resten af livet skulle være forhindret i at få dansk statsborgerskab, hvis de begår nogle former for kriminalitet såsom vold mod børn.

Men selv om vi nu skriver 2022, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet fortsat ikke kontrollere, om ansøgere har fået bestemte domme. Det skyldes, at domme slettes af et register efter en årrække.

Opgaven var oprindeligt forhenværende minister Inger Støjbergs. Men den er siden landet hos Mattias Tesfaye (S). Han lover, at "hverken jeg eller ministeriet har givet op, og at der stadig arbejdes på sagen" i en skriftlig kommentar til avisen.

Du finder hele historien her.

Partiledere foretrækker en politiker som Kristian Jensens afløser

Hvem skal overtage posten som særlig udsending, når Danmark kæmper for en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025-2026?

Det kan meget vel være en politiker, mener tre af Folketingets partiledere. Sådan lød det onsdag eftermiddag fra SF's Pia Olsen Dyhr, Konservative Søren Pape Poulsen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der var samlet i Altingets gård til et debatarrangement.

Sidstnævnte satte endda navn på, hvem han ville ringe til:

"Jeg synes da helt klart, man skal ringe til Anders Fogh Rasmussen," sagde DF-formanden.

Diskussionen er aktuel, efter at Kristian Jensen – forhenværende minister og V-næstformand – for nylig sagde sin stilling i Udenrigsministeriet op for i stedet at blive lobbyist for energisektoren.

Udnævnelsen af ham som særlig udsending skabte noget af et postyr.

Både fagforeninger, forhenværende ambassadører og forskere advarede om, at regeringen forlod princippet om partipolitisk neutrale embedsmænd og i stedet åbnede for spekulationer om vennetjenester. Også på Asiatisk Plads var der oprør. Her underskrev 643 ansatte i Udenrigsministeriet et protestbrev.

Men de "må leve med, at der måske også er andre, der har nogle kvalifikationer i den sammenhæng," lød det fra Pape på scenen.

"Altså, den der totale afvisning, som kom fra et samlet korps af embedsfolk ... nu må de lige trække vejret," sagde den konservative formand.

Du kan se hele debatten her.

Tesfaye skal drøfte asylplaner i Rwanda med partier

Og så er vi nået til dagens store historie om Rwanda.

Regeringens planer om at indgå en aftale om et asylcenter er nemlig så fremskredne, at både støttepartierne og oppositionen over middag skal til statusmøder i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Som opvarmning kan partierne i flere medier i dag læse flere kritiske artikler om konsekvenserne af en aftale med det centralafrikanske land.

Der bliver blandt andet – endnu engang – sået tvivl om et af regeringens centrale argumenter bag at flytte asylbehandlingen ud af Danmark og til Rwanda: At det vil stække menneskesmuglerne.

Den tese holder bare ikke, siger flere forskere ifølge Kristeligt Dagblad til Ritzau.

"Der er efter min vurdering ikke noget, der tyder på, at det vil medføre et fald i antallet af irregulære migranter på Middelhavet," siger Hans Lucht, der forsker i udokumenteret migration fra Afrika til Europa på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), til nyhedsbureauet.

Samtidig peger flere eksperter og Rwanda-kendere i Jyllands-Posten på, at Danmark i sidste ende kan risikere at bidrage til præsident Paul Kagames "masterplan" om at positionere landet som en magtfuld vækstøkonomi og samtidig tage brodden af kritik mod krænkelser af menneskerettighederne "med både penge og goodwill".

"Rwanda er klog på international politik. Lederne ved, at de vil tiltrække sig en del kritik af menneskerettighederne i landet, specielt hvad angår behandlingen af dissidenter. De ser diplomatiske forbindelser som en måde at isolere sig fra noget af den kritik," siger Phil Clark til avisen.

Han er professor i international politik på University of London med speciale i Øst- og Centralafrika og har i årevis fulgt landet tæt.

"Det er bestemt en del af de her migrationsaftaler," tilføjer han.

Du kan læse Ritzaus historie via Kristeligt Dagblad her, og du finder Jyllands-Postens artikel her.

Det sker i dag

• Møde i Folketingssalen. Her vil der være tredjebehandling af regeringens lovforslag om afskaffelse af tilslutningspligten til naturgas.
• Folketingets medlemmer vil også stille udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) spørgsmål om syriske flygtninge i Danmark.
• Torsdag vil Mattias Tesfaye også være i samråd vedrørende indsatsen over for såkaldte hadprædikanter.
  Efterfølgende vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil nedbringe sagsbehandlingstiden for ukrainske flygtninge.
• Ministeren holder desuden statusmøder med Folketingets partier om en asylaftale med Rwanda.
• Derudover mødes FN's generalsekretær, António Guterres, med besøger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.