Dagens overblik: Tesfaye står nu bag stramning, som han selv advarede mod for et år siden

Godmorgen og velkommen til ugens næstsidste nyhedsoverblik.

Ligesom i går indleder vi overblikket med en historie om den nye aftale om statsborgerskabsregler. Ifølge Jyllands-Posten har udlændingeminister Mattias Tesfaye for et år siden både advaret og stemt mod et forslag, som nu er en del af den nye aftale.

I maj 2020 stillede Konservative nemlig et forslag om at udelukke udlændinge fra at få statsborgerskab, hvis de havde en betinget eller ubetinget fængselsdom. Det er et af hovedelementerne i tirsdagens aftale.

Men dengang stemte Tesfaye mod forslaget, fordi han mente, at det ikke ville være rimeligt, at eksempelvis en ung mand, der havde fået ti dages betinget fængsel for knallerttyveri, aldrig ville kunne få et dansk pas.

Et lille års tid senere har ministeren og regeringen imidlertid ændret holdning. Han understreger dog, at der i den nye aftale er en mulighed for at søge om dispensation fra kravet om ingen fængselsdom.

”Vi har indtaget en strammere holdning. Der har været en debat. Det er svært at argumentere for, at folk, der har fået ubetingede og betingede fængselsstraffe, automatisk skal komme på et lovforslag om statsborgerskab,” siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.

Messerschmidt kendte til sigtelse i mere end et år

Morten Messerschmidt vidste, at han var sigtet i Meld- og Feldsagen, da han i sommeren 2020 stillede op til at blive næstformand for Dansk Folkeparti.

Det skriver Altinget, som er i besiddelse af et internt notat fra Bagmandspolitiet, der er sendt til Folketinget.

Ifølge notatet blev Morten Messerschmidt sigtet af bagmandspolitiet 11. februar 2020. Det betyder, at Bagmandspolitiet allerede i februar 2020 vurderede, at man havde tilstrækkeligt med materiale til at mistænke Messerschmidt for at have brudt loven.

Notatet er blevet forelagt Folketingets Udvalg for Forretningsorden, hvor et flertal onsdag blev enige om at hæve Messerschmidts immunitet, så han kan blive retsforfulgt. Nu skal det formelt godkendes ved en afstemning i Folketinget.

Mette Frederiksen deltager i Bidens klimatopmøde

Danmark er et ud af seks EU-lande, der har fået en invitation til den amerikanske præsident Joe Bidens todages virtuelle klimatopmøde, som løber af stablen fra i dag. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Statsminister Mette Frederiksen glæder sig over, at Danmark er blandt de udvalgte europæiske lande, som har fået sæde til topmødet. Men hun er også glad for, at USA med en ny præsident ved roret er stemplet ind i klimadebatten igen.

”Med topmødet melder USA sig nu for alvor tilbage ind i klimakampen. Det er ekstremt vigtigt, for det er med til at drive dagsordenen fremad på globalt plan,” udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

EU-aftale er ”grønt tigerspring”

Mette Frederiksen er ikke alene om at se frem til Bidens klimatopmøde. EU har også varmet op. Onsdag morgen blev EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet at blive enige om en ny europæisk klimalov, som hæver EU’s samlede reduktionsmål for 2030 fra 40 procent til 55 procent.

Det er et stykke fra det danske ønske om 65 procent, men klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder alligevel aftalen for et ”grønt tigerspring for Europa”. Det skriver Altinget Energi og Klima.

”Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet,” siger Dan Jørgensen i en kommentar ifølge Altinget.

Dagens graf

Altinget ser nærmere på stigende priser på det danske boligmarked, som hverken borgere eller politikere er særlig interesseret i at røre ved. Læs meget mere om det i denne feature om boligmarkedet og ulighed.

I anledningen af artiklen har Altinget også lavet et værktøj, hvor du kan få overblikket over, hvordan boligpriserne egentlig har udviklet sig i din kommune. Se det her.