Dagens overblik: To ministre rejser til Rwanda

Rwanda får besøg af to ministre, som skal udbygge samarbejdet mellem landet og Danmark. Corydon kritiserer regeringen for at droppe headhuntere, når der skal ansættes departementschefer. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) skal besøge Rwanda sammen med sin kollega udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) skal besøge Rwanda sammen med sin kollega udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Godmorgen og velkommen til en ny dag i dansk politik – og en dugfrisk gennemgang af de politiske nyheder, som den byder på.

Inden vi kommer til denne morgens nyheder, skal vi dog først lige runde en, som allerede ramte indbakken tirsdag aften. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) rejser til Rwanda. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Formålet med besøget er at ”se på muligheder for at udbygge samarbejdet mellem Danmark og Rwanda”. Det sker som en opfølgning på de to samarbejdsaftaler, som de to lande underskrev sidste år, hvoraf den ene handler om styrket samarbejde på asyl- og migrationsområdet. Den anden aftale handler om samarbejde om grøn omstilling.

Dybvads besøg starter torsdag, hvor han blandt andet skal besøge et danskstøttet projekt, som har til hensigt at skabe beskæftigelse for flygtninge i Rwanda. Fredag får han selskab af Flemming Møller Mortensen, og denne dag vil blive brugt på møder med ministre i Rwandas regering.

Corydon: Regeringen begår stor fejl

Regeringen bør straks genindføre brugen af headhuntere, når der skal ansættes departementschefer. Sådan siger tidligere S-finansminister Bjarne Corydon til Altinget Erhverv

Reaktionen kommer efter, at Altinget har beskrevet, at S-regeringen, som noget af det første efter den trådte til i sommeren 2019, droppede headhuntere til at ansætte landets øverste embedsmænd.

"Det er en stor fejl. Der er tydelige fordele ved at bruge headhuntere. Der er stor risiko for, at man træffer beslutninger med bias og får lagt al for stor vægt på sine egne egoistiske hensyn i stedet for at tænke på de langsigtede hensyn for landet, og at den model, som vi har i Danmark, helst skal være lige så stærk, når man går, som da man kom. Alle de ting svækker man ved at lukke processen," siger Bjarne Corydon.

Erstatning til minkavlere risikerer forsinkelse

Minkavlerne har snart ventet i to år på erstatning, efter de måtte aflive samtlige af deres mink. Men de kan ende med at vente endnu længere, for erstatningen risikerer at blive forsinket.

Det skriver Jyllands-Posten

Planen er, at den sidste minkavler skal have udbetalt sin erstatning i 2024. Men Trafikstyrelsen, som er ansvarlig for udbetalingen, har orienteret Fødevareministeriet om, at den nuværende udbetaling ikke går hurtigt nok, hvis tidsplanen skal overholdes.

Hvis der ikke rettes op på det, kan det ende med, at den sidste minkavler først får sin erstatning i 2027. Advarslen fra Trafikstyrelsen er baseret på 25 prøvesager, som alle er blevet forsinket.

Regeringen drøfter sagen med Folketingets partier og Trafikstyrelsen i dag, men allerede nu har fødevareminister Rasmus Prehn understreget overfor Jyllands-Posten, at tidsplanen skal overholdes og ikke ændres.

Flertal klar til hastelov om huslejeloft

Med hjælp fra Venstre og Dansk Folkeparti kan regeringen og støttepartierne nu få hastebehandlet lovgivningen bag deres aftale om et nyt huslejeloft. Det skriver TV 2. 

Regeringen, SF, Radikale og Enhedslisten blev i slutningen af august enige om at indføre et huslejeloft, så lejepriserne ikke kan stige mere end fire procent årligt.

Med opbakningen fra de to blå partier kan lovforslaget nu blive hastebehandlet i september. Hvis det bliver vedtaget, vil det dermed også allerede kunne gælde fra 1. oktober.

Farvel til ”den værste premierminister”

Tirsdag var der skiftedag i Downing Street 10, hvor Boris Johnson flyttede ud for at give plads til Storbritanniens nye premierminister Liz Truss.

Men hvad efterlader Boris Johnson sig? Altinget EU har talt med den britisk professor med speciale i netop Johnsons konservative parti, som gør status over den afgående premierministers tre år i spidsen for Storbritannien – og briternes udtræden af EU.

Det bedste, der skete i de tre år, var ifølge professoren, da Boris Johnson tirsdag forlod embedet. Han har været ”den værste premierminister, vi nogensinde har haft i hele efterkrigsperioden. Han har jo udrettet meget lidt konkret. Han har overskredet reglerne for det repræsentative demokrati. Hans personlige opførsel har været sørgelig. Det er meget svært at finde noget godt at sige om ham”.

Læs hele interviewet og bedømmelsen af Boris Johnsons tid som premierminister på Altinget EU.

Det sker i dag

  • Der er Ungdommens Folkemøde hele dagen, som løber af stablen i Valbyparken
  • Klokken 10.00: Skatteudvalget inviterer til åben høring om fremtiden for almennyttig lotteri- og bankovirksomhed.
  • Klokken 13.30: Social- og ældreminister Astrid Krag (S) og justitsminister Mattias Tesfaye (S) er i samråd, hvor de blandt andet skal redegøre for, hvad de agter at gøre for at forhindre, at ganske små børn kan blive pålagt at betale sagsomkostninger i en sag, som familien har kørt mod kommunen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Corydon

Adm. direktør, chefredaktør, Dagbladet Børsen, fhv. finansminister og MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00