Dagens overblik: Udligningsudspil splitter borgmesteralliance i hovedstaden

NYHEDSOVERBLIK: En udligningskritisk og bredt politisk forankret alliance af borgmestre i hovedstadsområdet er blevet splittet midt over af regeringens udspil til et nyt udligningssystem. Få overblik over dagens politiske nyheder. 

Godmorgen og velkommen til tirsdagens politiske nyhedsoverblik fra Altinget.

Vi begynder med et brev til regeringen, der har splittet en over tre år gammel alliance af borgmestre i hovedstadsområdet. 

I sommeren 2016 dannede 34 borgmestre alliancen Stop Forskelsbehandlingen Nu, der stod sammen om et budskab om, at "udligningen fra hovedstadsområdet til resten af landet (er) gået for vidt". 

Men nu er der til regeringen stilet et nyt brev, der kritiserer det nye udligningsudspil. Dette har blot 14 borgmestre med borgerlig partifarve skrevet under.

Det skriver Berlingske, der har modtaget borgmestrenes brev til regeringen.

Ingen af borgmesteralliancens 16 socialdemokratiske borgmestre har således skrevet under, og det ærgrer den konservative Gentofte-borgmester Hans Toft. 

"Vi har stået sammen i flere år om at stoppe forskelsbehandlingen. Og nu er der så kommet penge på bordet til de socialdemokratiske kommuner, og der er partipolitiske interesser på spil, og så siger de ikke længere nej til forskelsbehandling," siger han til Berlingske.

Han mener, at regeringen er lykkedes med at lukke munden på de socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen ved at give dem en større andel af udligningsmilliarderne i udspillet. 

Radikale byrødder kritiserer udspillet
Vi fortsætter i samme spor og i samme avis, hvor 20 radikale kommunalbestyrelsesmedlemmer fra hovedstadsområdet i en fælles kronik skyder på regeringens udligningsudspil.

De anklager blandt andet udspillet for at være uigennemsigtigt og for at favorisere kommuner med socialdemokratiske borgmestre. 

"Lad os få en udligningsordning, som handler om saglige ulemper og sociale belastninger, ikke partifarve," skriver de.

Du kan læse hele indlægget i Berlingske her.

Radio24syv-retssag hænger i en tynd tråd
Radio24syv vil sandsynligvis ikke kunne lægge sag an mod Radio- og tv-nævnet, da den tre millioner kroner store donation fra Borgerfonden, der skulle have betalt for sagens omkostninger, er blevet underkendt af Civilstyrelsen.

Det skriver Berlingske.

Problemet er, at Borgerfonden ifølge Civilstyrelsen kun må yde støtte til fysiske personer og ikke selskaber. 

"Civilstyrelsen er af den opfattelse, at fonden har uddelt midler til en juridisk person ved at uddele midler til PeopleGroup Five A/S' retssag mod Radio- og tv-nævnet," skriver styrelsen i et brev, som Berlingske er i besiddelse af.

I efteråret 2019 tabte Radio24syv udbuddet om en ny DAB-kanal, hvilket betød, at radiokanalen måtte lukke.

IT-nedskæringer i Politiet 
I torsdags blev 19 stillinger fra Rigspolitiets Koncern IT (KIT), svarende til cirka fem procent af afdelingen, afsat.

Det skaber stor frygt blandt forskellige fagfolk – blandt andet Rådet for Digital Sikkerhed – som mener, at antallet af skandaler vil stige, hvis fyringerne fortsætter.

Det skriver Politiken.

”I forvejen kæmper politiet med en lang række uddaterede systemer, og hvis man ikke får de nødvendige udviklingsressourcer, men i stedet bliver udmagret som i Skat, vil vi se endnu flere skandaler og endnu større regninger,” siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen til avisen.

R og V: Gør elbilers tur over Storebælt gratis 
Radikale og Venstre foreslår i et nyt fælles udspil, at det skal være gratis at krydse Storebælt for elbiler.

Forslaget skal ifølge de to partier få flere til at skifte fra benzin- og dieselbiler til eldrevne biler. 

"Vi kan ikke vente længere. Der er for meget nøl, så nu foreslår vi disse konkrete tiltag med Venstre," siger Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører for Radikale til TV 2 News.

De to partier foreslår yderligere, at der skal være ladestandere til elbiler på alle rastepladser og tankstationer i Danmark.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen kan forslaget finansieres af energiaftalen fra 2018, hvori der blev afsat 500 millioner kroner til at fremme grøn transport.

Stop for støtte til muslimske friskoler trækker ud
Efter otte måneder med regeringsmagten er det stadig uvist, hvornår Socialdemokratiet afskaffer statsstøtten til muslimske friskoler.

Det skriver Berlingske.

Det var ellers et markant forslag fra Socialdemokratiet i valgkampen, at statsstøtten til muslimske friskoler skulle fjernes. Men efter at have haft regeringsmagten i knap otte måneder, vil Socialdemokratiet kun garantere, at der sker noget i nuværende regeringsperiode. 

”Jamen, jeg ved ikke, hvornår det bliver, vi arbejder stadig på at finde den konkrete model, og så bliver det jo også afgørende, om der er et flertal i Folketinget, som vil være med. For indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har meldt sig på banen,” siger partiets undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær, til Berlingske.

Socialdemokratiet arbejder på at finde en model, som holder sig inden for Grundloven, siger ordføreren til Berlingske, efter Jyllands-Posten har kunnet fortælle, at muslimske friskoler siden regeringsdannelsen har fået tilført 200 millioner kroner i statsstøtte.

Artiklen er rettet, efter at Berlingske, som følge af at opkald fra Kasper Sand Kjær, har rettet sin historie. Socialdemokratiets undervisningsordfører fortalte ifølge Berlingske, at regeringen forventer at fremsætte et forslag på området i næste valgperiode.

Forrige artikel Velkendt TV 2-profil bliver kommunikationschef i DH Velkendt TV 2-profil bliver kommunikationschef i DH Næste artikel LA-formand trækker sig: Vanopslagh er ny formand LA-formand trækker sig: Vanopslagh er ny formand