Dagpengereform får ledige hurtigere i job

Vismændenes analyser viser, at de ledige, som har været omfattet af den to-årige dagpengeperiode, kommer hurtigere i arbejde end dem, der har været omfattet af de gamle regler med ret til dagpenge i op til fire år.

Overvismand: God nyhed
"Det er noget overset i debatten, at dagpengereformen ser ud til at have betydet, at flere ledige finder beskæftigelse i løbet af de 2 års dagpengeperiode. Det er en god nyhed, for det var faktisk meningen med reformen," siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en pressemeddelelse.

Rapporten viser, at reformen får de arbejdsløse i job i øget omfang, både i løbet af dagpengeperioden og - især - når retten til dagpenge er ved at udløbe efter to år.

Vismændene har sammenlignet de ledige, som havde været på dagpenge i halvandet år i henholdsvis sommeren 2011 og sommeren 2012.

Det er meget positivt, at dagpengereformen virker efter hensigten. Når de ledige kommer hurtigere i job, er reformen en succes.

Jørn Neergaard Larsen
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

De to grupper har altså været arbejdsløse lige længe. Men i 2011 havde de ledige fortsat ret til dagpenge i yderligere halvandet år. Derimod havde de ledige i sommeren 2012 kun et halvt år med dagpenge tilbage. Og denne gruppe fandt i langt højere grad job det næste halve år end gruppen fra 2011, som havde en længere dagpengeperiode at tære på.

Næsten 40 procent af de langtidsledige fra 2012 fandt job i løbet af det sidste halve år med dagpenge. Derimod fandt kun cirka 25 procent af de langtidsledige fra 2011 job inden for et halvt år.

DA: Reformen er en succes
Rapporten vækker begejstring hos Dansk Arbejdsgiverforening, hvor man dog hæfter sig ved, at den positive effekt ville have været endnu større, hvis ikke regeringen havde lavet tre udskydelser af, hvornår reformen skal træde fuldt ud i kraft.

"Det er, som vi har forventet. Det er meget positivt, at dagpengereformen virker efter hensigten. Når de ledige kommer hurtigere i job, er reformen en succes. Der er ingen tvivl om, at der vil komme en effekt af reformen. Men i takt med at man har udskudt reformen, så er der sket en udtynding af de positive effekter," siger Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør i DA.

Men er prisen for den positive effekt ikke for høj, når 16.000 ledige alligevel ikke har kunnet finde job og har mistet retten til dagpenge i årets første fire måneder?

"Nej, den er ikke for høj. Det er problematisk at fastholde det fejlsyn på det danske arbejdsmarkeds funktionalitet. Vi er i den situation, at der er et meget stort antal jobåbninger hver eneste måned. Samtidig ser vi et stigende indtag af udenlandsk arbejdskraft til ufaglært og faglært arbejde. I den situation er det forkert at give efter og lave nye passive ydelsesordninger. Det er ordninger, der i sig selv bidrager til at fastholde mennesker i ledighed," siger Jørn Neergaard Larsen.

LO: Lille effekt begrunder ikke reformen
Hos fagbevægelsen i LO fremhæver man, at den positive effekt har været meget mindre, end regeringen forventede. Da reformen blev vedtaget i 2010, antog man, at et sted mellem 2.000 og 4.000 personer ville miste dagpengene årligt. Men nu tyder det på, at op mod 30.000 vil miste dagpengene i 2013.

"Der er en lille effekt på søgeintensiteten, men den er ti gange så lille som først antaget. Forventningerne til effekten af reformen har været vildt overdrevne. Den positive effekt kan langtfra begrunde de massive problemer, det har givet for tusindvis af familier i Danmark," siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.

Han påpeger desuden, at reformen har skabt stor økonomisk usikkerhed hos mange lønmodtagere, så de holder tilbage med privatforbruget, hvilket er med til at forværre den økonomiske krise.

Øget jobeffekt i løbet af ledighedsperioden
Vismændene har også sammenlignet de to grupper af ledige over hele dagpengeperioden. I begyndelsen af ledighedsperioden er der ikke den store forskel. Her kommer cirka fem procent af de ledige i job hver uge, både dem der var omfattet af de nye og de gamle regler.

Som tiden går, daler afgangen til beskæftigelsen for de to grupper. Men efter et års tid finder de ledige, som er omfattet af reformen i større grad job end dem, der har ret til fire års dagpenge.

I den førstnævnte gruppe finder cirka 1,5 procent af de tilbageværende ledige job hver uge i det andet år med arbejdsløshed, mens det kun gælder cirka 1 procent om ugen af dem, der ikke var omfattet af reformen.

Når dagpengene slipper op efter to år, så finder 5 procent af de ledige igen arbejde i de sidste uger med dagpenge. Derimod ligger afgangen til beskæftigelse fortsat kun på cirka 1 procent om ugen helt frem til udgangen af det fjerde ledighedsår for de arbejdsløse, som var omfattet af de gamle regler.

Her ses dog også en motivationseffekt, når dagpengene udløber efter fire år, så fire procent af de ledige finder job om ugen i de sidste uger med dagpenge.