Dalende tillid til sundhedsmyndighederne

Danskernes tillid til sundhedsmyndighedernes informationer om sundhed er høj, men faldende. Det indikerer to nye målinger, som Norstat har lavet for Altinget.

27 procent, altså mere end hver fjerde dansker, svarer, at deres tillid er faldende. Til den positive side har hele 79 procent af danskerne i høj eller nogen grad tillid til sundhedsmyndighederne.

Tallene overrasker ikke David Budtz, som er professor i videnskabsteori ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i evidensbaseret politik. Han mener, tendensen bør tages meget alvorligt, når det ser ud til, at borgere mister tillid til myndigheder og forskere.

“Tillid er mere afgørende, end vi tror. Det er meget kritisk, når tilliden falder, fordi det er et tegn på opbrud i sammenhængskraften i samfundet og troen på vores instituitioner. Vores sundhedssystem, samfund og demokrati er baseret på, at der er tillid, så vi kan handle oplyst, prioritere udgifter og holde hinanden til ansvar,” siger David Budtz.

Han mener, videnssamfundet er under stor forandring på grund af muligheden for at søge information og alternative forklaringer på internettet. Derfor bliver sundhedsmyndighederne også nødt til at kigge indad for at finde ud af, hvordan tilliden sikres.

Usund kritisk sans
David Budtz Pedersen mener, at den dalende tillid bunder i en ukvalificeret kritisk tilgang til myndighederne. Han henviser til en undersøgelse fra 2016 af Mandag Morgen og Trygfonden, der blandt andet viste en større skepsis blandt danskerne over for sundhedsautoriteter.

Hele 30 procent af danskerne mente, at læger og forskere ved meget lidt om, hvad der er sundt og usundt. I 2011 gav 19 procent af danskerne udtryk for samme synspunkt.

“Kritik af autoriteter er sundt for samfundet. Men kritikken slår nemt over i en ukvalificeret kritik af eksempelvis hele sundhedsvæsenet. Det er stærkt bekymrende, når borgere eller meningsfællesskaber begynder at abonnere på alternative sandheder og søge råd i pseudo-forskning, alternative eksperter og endda konspirationsteorier,” siger David Budtz og fortsætter:

“Mister borgerne for alvor tilliden til sundhedsmyndighederne og forskere, risikerer de at blive meget sårbare over for alternative autoriteter og miskrediteret forskning. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at skabe tillid.”

Forsker og ph.d i bioinformatik ved Københavns Universitet Stinus Lindgreen er aktiv på sociale medier, hvor han fremlægger fakta som modargumenter eller påpeger manglende belæg hos for eksempel vaccinemodstandere. Også han nævner den kritiske sans som et af problemerne.

“Det er selvfølgelig fint at være kritisk, men det er et problem, når man ikke forholder sig til kilderne. Kritisk tænkning kræver, at man kan bedømme argumenterne, og derfor bør man også tage det alvorligt, når danskernes tillid falder," siger Stinus Lindgreen, der udtaler sig for egen regning og også er folketingskandidat for Radikale Venstre. 

Sundhedsstyrelsen føler sig ikke truet
Danmark har en lang række sundhedsmyndigheder - heriblandt Sundhedsstyrelsen - som har behov for, at danskerne stoler på anbefalinger om blandt andet vaccination, graviditet og fysisk aktivitet.

Sundhedsstyrelsen var i 2015 den af 40 offentlige organisationer i en undersøgelse fra Reputation Institute, der havde oplevet det største fald i omdømme hos befolkningen.

Men Sundhedsstyrelsen føler sig ikke truet på tillidsbåndet mellem dem som myndighed og borgerne og forholder sig kritisk over for den nye måling i Altinget. Det fortæller direktør i styrelsen, Søren Brostrøm. Han mener, at spørgsmålene i Altingets måling er for upræcise, så mange af deltagerne i undersøgelsen har været usikre på, hvad der menes med ordet ”myndighed”.

"Men hvis jeg skal komme med et generelt synspunkt, så vil jeg aldrig forvente, at 100% vil svare, at de har tillid til os. Man skal have en naturlig skepsis over for autoriteter og myndigheder. Jeg forventer ikke, at alle folk har blind tillid til os som sundhedsmyndighed. Hvis det var tilfældet, ville jeg først blive bekymret,” siger han.

Han medgiver dog, at der har været både en HPV-sag og en psykiatersag, der har udfordret tilliden og givet anledning til selvransagelse.

“Men mirakelmagere og mærkelige forestillinger om, hvordan verden er indrettet, har der altid været. Og der har også altid været skepsis over for myndigheder og autoriteter. Tidligere har der måske været en mere automatisk tillid til autoriteter, og man kunne måske som Sundhedsstyrelsen have en slags autoritets-monopol. Nu skal vi arbejde mere for hele tiden at vinde og genvinde tilliden. Det synes jeg kun er sundt” siger han.

Søren Brostrøm giver som konkret eksempel, at man med en ny informationsindsats er ved at genetablere tilliden til børnevaccinationsprogrammet efter kritisk fokus på HPV-vaccination.

Fake news udfordrer tilliden
Der er ifølge eksperterne mange grunde til, at tilliden mellem borgere og myndigheder på nogle områder er udfordret. Sociale medier, internettet og medier generelt har stor indflydelse. En af de nye spillere er fake news, forklarer Vincent Fella Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Information og Boblestudier ved Københavns Universitet samt den ene af to forfattere til bogen “Fake News - Når virkeligheden taber”.

“Fake news har altid eksisteret, men med internettet har de falske nyheder fået mere frit løb. Kombineret med, at enhver kan komme til orde, er autoritetsbegrebet blevet lidt udvandet,” siger han.

“Men det er ikke alle, der har lige meget korrekt information, de baserer deres holdninger på. Og det kan man spekulere i.”

Han forklarer, at hvis personer eller medier formidler til folks vrede eller angst, så er der større chance for, det går viralt. Af den grund får historier om sundhedsmyndigheders skjulte dagsorden, læger og forskere i lommen på big pharma eller vacciner med mange bivirkninger ofte et godt liv på sociale medier. Også selvom det er fake news.

“Den eneste måde, man kan stoppe udviklingen, er ved at forstå, hvad der forårsager den. Hvis du kan pirre folks nysgerrighed på en humoristisk måde, kan det have en positiv effekt,” siger Vincent Fella Hendricks.

HPV-sagen eksempel på mistillid
Sagen om piger, som frygter at være blevet syge af HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft, er ét eksempel på mistillid til sundhedsmyndighederne.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse var den massive mediedækning af pigernes oplevelser med til at gøre, at vaccinationsdækningen faldt fra 79 procent for årgangene født i 1998-2000 til 12 procent for årgang 2004.

Forebyggelseschef Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse fortæller, at det har været bekymrende at opleve den stigende mistillid til vaccinen.

"Mistilliden har været baseret på en mistanke om bivirkninger, som i høj grad fik næring i visse mediers ukritiske formidling af sygdomshistorier og forskellige konspirationsteorier om vacciner på nettet," siger hun. 

“For Kræftens Bekæmpelse er det en hjertesag at få vaccinationsdeltagelsen op igen. En lav vaccinationsdeltagelse vil betyde mange nye tilfælde af livmoderhalskræft, som kunne have været undgået."

De seneste måneder er det dog gået den rigtige vej, hvad angår at få flere piger vaccineret mod livmoderhalskræft. Vaccinationsdækningen for årgang 2004 er nu oppe på 22 procent.

“Vi og sundhedsmyndighederne har sat ind med en massiv oplysningsindsats, og medierne har dækket sagen mere nuanceret. Derfor er der nu heldigvis meget, der tyder på, at forældrene igen har tillid til, at vaccinen er sikker og effektiv,” siger Mette Lolk Hanak.

I hvor høj grad har HPV-sag påvirket tilliden?
Lige præcis vaccinemodstanderne har forsker og Ph.D Stinus Lindgreen været i tæt kontakt med på sociale medier. Det er på eget initiativ, han går i diskussion med dem.

Hans mål er sådan set ikke at overbevise vaccinemodstandere om, at de tager fejl. Forskning viser ifølge Stinus Lindgreen, at evidens ikke overbeviser folk, der har besluttet sig for at mene noget bestemt. 

“Mit mål er at vise tvivlerne, at vaccinemodstandere misforstår og mistolker videnskab. De reagerer ikke med fakta, for det har de ikke,” siger Stinus Lindgreen.

Han tror, at HPV-sagen har haft indflydelse på, i hvor høj grad danskerne stoler på sundhedsmyndighederne generelt. Og han synes derfor, det kunne være interessant at se tal fra før HPV-sagen sammenlignet med nu.

Ligesom de øvrige kilder forholder han sig også med forbehold over for Altingets måling, men han mener, uanset hvor stort faldet i tilliden er, at resultaterne er foruroligende.